Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme
Så kommer det sidste blogindlæg på vores lange rejse. Vi er ved at være klar til at begynde vores hjemrejse, som starter lørdag eftermiddag (Australsk tid). Så flyver vi i 12 timer og laver en mellemlanding i Singapore i 45 min. Vi kommer til at løbe rundt i lufthavnen for at brænde noget energi af. ;-) Så tager vi lige 12 timer videre til London, hvor vi venter et par timer på at tage den sidste strækning hjem til Danmark... Hvis vi altså kan lande. Vi kan forstå at der er sne derhjemme. Det bliver noget underligt at se sne efter to og en halv måned, hvor laveste temperatur var 22 grader. Øv hvor vi ikke gider have vinterjakker på. Vi forstår godt at I trænger til forår! :-)
I dag har vi været på Bondi Beach. Isabella var noget skuffet over at se livredderne, da hun troede de så noget anderledes ud. Hun har vist set for meget film.. Ellers var det en smuk strand. Der var som lovet mange turister. Danskere har vi faktisk ikke stødt på her i Sydney, men der var dog en mand som sagde "velbekommen" til os, da vi spiste frokost, så de er her. ;-)
I morgen skal vi nyde det sidste af byen og slutter dagen af på Hard Rock Café og en tur langs havnen.
Tusinde tak fordi I har fulgt os hele vejen og skrevet alle de søde hilsener. Vi glæder os meget til at fortælle jer endnu mere om alle oplevelserne og vise billeder.
Vi ses snart! ;-)
- comments