Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 1 - Bangkok, tuk-tuk, NRGH & mafiaen!
Jeg tog afsted d. 31. marts kl. 20 fra Københavns lufthavn mod Thailand. Jeg landede i Bangkok d. 1. april kl. ca. 14.30 (lokal tid). Her blev jeg afhentet af en taxi, der skulle køre mig til New Road Guest House (NRGH) på gaden Thanon Charoen Krung i det centrale Bangkok.
Da jeg ankom til hotellet fik jeg mit eget værelse. Selve hotellet var et fint backpacker sted og der var enkelte unge i lobyen. Jeg besluttede mig for at gå en tur i området, hvor jeg hurtigt kom på en tuk-tuk chaufførs radar. Han fortalte om en times rundtur i Bangkok for 60 bath (ca. 10 kr.), hvis jeg kørte med ham. Som den naive nyankomne turist bed jeg på og hoppede ind i det 3 hjulede knallert lignende køretøj. Idét chaufføren trådte på speederen hev han nogle brochurer om skræddersyet tøj frem, hvorefter jeg blev kørt hen til butikken. Jeg gik ind og blev introduceret for alverdens forskellige stoftyper og designs men takkede pænt nej og smuttede hurtigt ud igen. Derefter tog jeg tilbage til NRGH, hvor jeg på vejen stødte ind i to danske piger der boede samme sted (Signe & Camilla). De fortalte lidt om deres oplevelser og gav mig nogle råd om byen.
Kl. 17.00 skulle jeg til introduktionsmøde. Her blev vi kort introduceret for generel god opførsel i Thailand samt en lille guide til Bangkok. Jeg blev meget chokeret over, hvor højt Thaierne elsker deres konge. Man må blandt andet ikke krølle pengesedler sammen, da der er et billede af kongen på og man må slet ikke ytre negative ting om ham. Et dis af kongen kan åbenbart give 10 års fængsel!!
Efter mødet gik jeg ind og spiste aftensmad på hotellets restaurant og så på de forskellige ture jeg kunne vælge at deltage på.
Senere på aftenen gik musikken igang på hotellets bar. Her mødte jeg de Signe & Camilla igen, hvor vi fik nogle drinks. Der kom fire drenge hen til os i løbet af aftenen samt hotellets guide Jack. Vi endte med at tage i byen og drikke videre, hvor jeg igen blev snydt og truet med mafiaen i Bangkok (det lyder værre end det er). Vi slap heldigvis godt fra det hele, men nogle Baht fattigere.
Jeg har desværre ingen billeder fra den første dag, da jeg ikke lige havde styr på kameraet - ups!
- comments



Nicole Hey Nicce, skønt at høre at du har det godt!. Glæder os til at læse videre :-) - pas på dig selv. Knus N
laKitty Jamen dog niclas, se, allerede første dag oplever man en masse i thailand. Det der med tuk-tuk kan jeg kun grine af :D Totalt typisk dum turist som du selv siger. Næste gang hiver han smykkebrochuren frem, men spring ud i det min dreng, du lære kun af det ;) Kongen er ALT! Hvis du går i biografen oplever du også at inden filmen starter skal alle i biffen rejse sig og synge for kongen. Du burde næsten prøve det, deres biografer er helt ekstreeeeeeeeem! Det lyder som om du har det godt, bare bliv ved med updates tak. Pas på dig selv. love
A Juhuuu.... - hvor er det hyggeligt at se billeder og få historier. Jeg savner dig!!!! Hyg dig og nyd det... KYS
Louise HAHA! Hvor kan jeg godt se for mig at du springer ud i det hele og bliver snydt.. Dejligt med en update, bliv endelig ved med det så vi herhjemme har et indblik i hvad du render og foretager dig.. Og ikke mindst blive bare en anelse misundelige over at det ikke er os der nyder Thailand! Take care!! Stort knus herhjemme fra solrige DK.
Ingrid Hej mus, ja, jeg gad godt se dig i de forskellige situationer. Det lyder, som om du har det godt og sjovt. Bliv ved med det og pas på dig selv. Glæder mig til at høre mere og se nogle billeder. Stort knus Mama