Profile
Blog
Photos
Videos
Time for an update!
Efter vores 'uheldige' Vegas ophold, har vi fået tilbagelagt noget seriøs asfalt. Vi har kørt ca. 3.500 kilometer siden vi sidst skrev, og Taura, vores øse, elsker det. Hvis du skulle være distanceblind, så svarer det til distancen mellem København og Bagdad. (Jo det gør, jeg har tjekket) :-)
Status er nu den, at vi sidder i en to etagers lejlighed i Dallas. Det er egentlig et dorm med palds til 4, men siden der ikke er andre, har vi hejst flaget, og gjort krav på alle 4 senge.
Vi er begge enige om, at det ikke var vores sidste gang vi gør Vegas usikker, men nok om det - vi har nået en uhyggelig masse siden vi forlod Sin City: Hoover Dam, Grand Canyon, gået på en glasbro mens vi kunne se ca. 500 meter lige ned, Phoenix, college fester, diverse firearms, mødt stabile mennesker, kørt 18 timer i et hug, besøgt et enkelt museum (ja, du læste rigtigt), hængt ud med nogen, vi mødte i Vegas - i Austin, mødt kendisser bl.a. Pierre Flensborg, en dansk forretnings mand og Jamie Palumbo, stifteren af Ministry of Sound, set J. F. Kennedys memorial og alt det, jeg ikke kan huske. Kun 2 harer, et firecifret antal insekter og et par solbriller, har måtte lade livet.
Da vi fandt ud af, at vi var strandet i Vegas, besluttede vi os for at bruge tiden på noget så fornuftigt som Grand Canyon og Hoover Dam, som vi egentlig først havde tænkt os at se, når vi kørte fra Vegas. Vores hostel i Vegas arrangerede en ugentlig Grand Canyon tur, men alle der kom tilbage derfra sagde, at de var kede af, at de ikke havde mere tid der.
Vi startede med Hoover Dam. En kæmpe dæmning, som leverer strøm til 1 million mennesker. Mange film er blevet optaget her; bl. a. Transformers. Jeg vil ikke gå i detaljer.
Rundturen var fed, dæmningen var flot, men en dæmning er vel en dæmning. Jeg havde selv lige købt nye solbriller og er lykkelig for, at de var indstillet til mit hoved. Nicklas' solbriller tog nemlig faldet hele vejen ned af den 222 meter store dæmning, da der kom et pludseligt vindstød. Et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg skulle hoppe efter, og rede dem i bedste batman stil, men besluttede mig istedet for, at Nicklas havde godt af livserfaringen. (Heldigt at de kun havde kostet 6 dollars, mens Kaspers har kostet 150, red.)
Vores næste oplevelse var Grand Canyon. Vi valgte at tage 2 dage ud fra vores krævende Vegas-hverdag, tage adventurestøvlerne på, køre til Grand Canyon, og få en på opleveren.
Grand Canyon består af 4 dele. Vi besøgte West- og South Rim. Vi tilbragte en dag ved hver.
Det tog ca. 4 timer at køre til West rim, som var vores første stop. Her kunne man opleve The Skywalk. Et kontroversielt og omdiskuteret byggeri, der ligger ud over en kæmpe kløft. Kort fortalt er det en U-formet gangbro, der er lavet af glas, så man får en fornemmelse af, at man går på luften.
Vi måtte stille bilen lidt derfra, og købe en bustur det sidste stykke. Bussen havde 2 stop, og det første var The Skywalk. Jeg turde næsten ikke at gå på glasset, og skældte også ud på Nicklas, da han med ordene: "LAD OS SE OM DET HOLDER!" begyndte at hoppe på glasset, jeg stod på... tsk tsk. Sikke en ven. Vi har desværre ingen billeder af det, da man ikke måtte have kamera med, men et billede af broen kan ses her: http://www.lonelyplanet.com/blogs/travel_blog/uploaded_images/Grand-Canyon-Skywalk-detail-757734.jpg
Da vi kom helskindet i land, satte vi os tilbage i bussen og kørte til stop nummer to. Grand Canyon er ikke noget jeg kan beskrive med ord. Kun meget få udsigter i hele verden kan måle sig. Simpelthen fantastisk. Først og fremmest vil jeg opfordre alle til at opleve det. Hvis det ikke er en mulighed for dig, skal du ikke snyde dig selv for at se vores billeder derfra.
Tryk her - også selvom du ikke har facebook: http://www.facebook.com/album.php?aid=77007&id=652372752&l=ee38dd9f54
Aftenen blev brugt på at køre til South Rim, hvor vi ville bruge dag nummer 2. South Rim er stedet man skal tage hen, hvis man har en hel uge. Der kan man bevæge sig helt frit rundt i alle de fantastiske omgivelser. Helt på egen hånd. Men man skal passe på, for der er intet hegn, og ingen der siger: "Nej, det må du ikke". Siden alle familie medlemmer læser dette, vil jeg selvfølgelig gøre opmærksom på, at vi var ekstra varsomme! :-)
Hvis jeg kommer tilbage, skal jeg helt sikkert ned i kløften. Til slut satte vi os i bilen og kørte tilbage til Vegas. Den luskede plan var nemlig, at vi lige kunne nå ugens Limo-tour. Da vi kom tilbage til hotellet, havde vi fået vores længe ventede brev. YES. Det indeholdt vores nye registreringsplader, og vores registreringsbevis, efter alt at dømme. Vi skal dog lige have fat i vores bilforhandler igen, bare for at være sikker på, at alt er i orden.
Limousine turen viste sig desværre at være aflyst pga. deltager mangel, så vores hostel bevæbnede os istedet med VIP passes til PURE. En af vegas vildeste natklubber, der er lavet af popgruppen Pussycat Dolls. Her mødte vi en flok piger fra San Diego, som har truet med at komme og besøge mig i København. Vi var sprit stive, så da vi havde fået natklub nok, tog vi på casino, og spillede beerpong. Da beerpong ikke er noget, der gør en mere ædru, resulterede det desværre i, at jeg blev væk fra Nicklas, og måtte feste videre alene. Hvor han blev af fortæller historien desværre intet om, da hans tilstand var stadiet over. Faktum er, at jeg er hjemme klokken 9 om morgenen, så jeg lige kunne nå at få et par timer inden check-out klokken 11. Nicklas kom slendrende klokken 10.50. Jeg kalder det god timing. :-)
Vi fik lov til at checke ud, ligge vores ting i bilen, og slappe af ved poolen, da ingen af os var i nogen som helst tilstand til at køre. Hen på eftermiddagen var jeg dog ved at være ædru, så vi vinkede farvel til vores flinke hostel og Vegas. Turen gik mod Phoenix. Utrolig steril og kedelig by, som vi tog en enkelt nat i, og ilede videre til college-byen Tucson. Også her kunne jeg skrive side op og side ned, men skal nok prøve, at være ligeså kortfattet som jeg indtilvidere har været. :-)
Vi tilbragte 3 nætter i Tucson, og hvor er jeg dog midsundelig over, jeg ikke går på college i USA. Hele idéen med et campus og fællesskab lader bare til at fungere så utrolig godt. Alle dage mødte vi en masse mennesker, men specielt 2 stabile gutter, er værd at skrive om. Vi sov en nat hos dem, efter at have mødt dem i byen. De tog os med hjem, og gav os en ordentlig oplevelse. Frygt ej. Det er ikke som det lyder.
Da vi kommer hjem til dem, udveksler vi et par sjove historier, og da vi fortæller om Danmarks våbenlove, bliver de meget forundrede. Jason, som han hed, begynder så at hive det ene våben efter andet ud af skabet. Et minut efter står jeg med en kæmpe shotgun i hånden, mens Nicklas studerer en forvokset automatriffle. "Ja, det er meget normalt, at college studerende, har sådan noget liggende" siger Jasper. Han havde dog "kun" et par håndpistoler selv. Om morgenen udvekslede vi kontakt oplysninger, og vi lovede dem, at give en wauw-oplevelse, når de kom til Europa. Jason kørte os tilbage til vores hostel, og så gik turen videre.
Næste stop Austin, som lå 18 timer væk i bil. Vi havde tænkt os at lave et stop i Roswell, en UFO by, men det blev ikke til noget, fordi vi ankom for sent. Alle seværdighederne havde lukket, så vi valgte bare at spise aftensmad, og køre direkte videre, mens vi sov på skift. Det var en fin plan, og den bragte os til Austin klokken 6 om morgenen.
Austin er en meget 'sizzling' by, som de selv siger. Der er live musik overalt. Virkelig! Selv supermarkederne har live musik! Mange upcomming bands tager til Austin, da der er stor chance for at finde et sted, hvor man kan spille. Lonely Planet fremlagde Austin som byen man ikke forlader uden af have en mohawk frisure - Nicklas er dog stadig den eneste, der har det. Vi havde en aftale om at mødes med et par piger, som vi mødte i Vegas, så de ville vise os lidt rundt. Det endte dog bare med en rundvisning i nattelivet, hvilket var hjernedødt fedt! Vi blev hevet med på en virkelig trendy klub. Pludselig kommer der en fyr op til os og spørger: "Danskere?! Kom over og få nogen drinks!" Det viser sig at være en semi kendt dansk forretningsmand ved navn Pierre Flensborg. Han besøgte Austin med sine to kolleger. De ejer en natklub i Houston, og vi er blevet inviteret hjem til dem, og på deres natklub her på torsdag, fredag og lørdag, hvilket vi selvfølgelig ikke har tænkt os at sige nej til. De introducerede os for stifteren af Ministry of Sound, som er et verdenskendt musik fænomen fra england. Rimelig surrealistisk.
Vi kom på farten igen, og er nu endt i Dallas. Vi ankom desværre ikke tids nok til at se JFK museet, så vi tager ud til Kennedy scenen igen imorgen.
Hov, jeg glemte vist at fortælle om det museum, vi besøgte. Det var Museum of Creative Photography i Tucson. En anbefaling af Lonely Planet. Det var desværre virkelig skuffende, og var overstået på 10 minutter. Vi forstod hvorfor indgangen var gratis.
Ha' det godt derhjemme.
Nu er klokken lidt over midnat. Tillykke Valentine.
Kasper.
- comments