Profile
Blog
Photos
Videos
Så har jeg været her i to uger.
Jeg har lært mere at kende om stedet og om menneskerne :) Stedet er lidt faldefærdigt og bærer et tydeligt præ af, at de har lidt for travlt til både at have arbejde og hest. Så det er tydeligvis bare en hobby. Da jeg kom herned var der som forventet massere at lave, så jeg startede bare dag for dag med hjælp fra Sabrina med at rense udstyr. Vi bliver ikke rigtig sat til noget, men får at vide, når der trænger til at blive gjort noget. En typisk dag for mig er som i dag, stå op klokken 8, lave foder, fodre, spise morgenmad, muge bokse, muge folde (vi fjerner møg fra jordfoldene), spise frokost, lave foder, give vand, strigle heste, sadle op, strigle, sadle op, strigle, sadle op, spise aftensmad, se film og i seng.
Når vi muger er der aldrig rigtig plads til møget, for de har kun en lille trailer, der bliver tømt en gang om ugen, hvilket slet ikke er nok. Så vi er nødt til at smide det rundt omkring på ejendommen, hvor der nu lige trænger til lidt mere "fylde". Det kan være på kofolden eller ude foran ved vejen.
Lidt meningsløst ;) men sådan er det, jeg brokker mig ikke! Menneskerne er søde :D Sue vil lave en sightseeing ting om ugen med os, så det glæder vi os til! ;) Vi skal se bl.a. se glowworms, Rotorua, Tongariro Crossing - måske, Reglan - stranden osv., standen på den anden side mv.
- Sue er en den lidt stressede husmortype, som har lidt for meget at lave og alt for lidt tid.
- Scott er den travle type, hvor hestene er en hobby og har ikke ambitioner for at lave en karriere ud af det. Han prøver altid at gøre alt til en joke og er typisk i godt humør, hvis man bare ikke forstyrrer ham mens han koncentrerer sig.
- Tony er en hyggelig komisk onkel type, som bare er rar og venlig.
- Sabrina er sød, rar og vi har det rigtig sjovt sammen. Hun tager ikke rigtig initiativ, så man skal lidt sætte hende igang, men det passer jo mig meget fint ;)
- Aimee (Chick) er lige begyndt at ride og hun er fantastisk! Hun arbejder som kriminalkommisær, men virker mindre stresset end dem med mindre arbejde end hende selv. Hun er både empatisk, sympatisk og fornuftig at høre på :)
- Amy virker ligeså distræt som Sue og Scott, men er også rigtig venlig. Hendes tanker og talestrøm er konstant og skifter lidt hurtigt fra emne til emne. Det kan godt være lidt forvirrende :) Hun er også meget opsat på, at vi skal ud og se noget! Det er rigtig dejligt! Hun har allerede inviteret os til galopløb :D
- comments
Lis Bodin Dejlig at hører fra dig, det lyder som om du er meget glad, GODT. Her er alt godt, glæder mig til mandag, Lea køre mig, Kl. 6. Kommer hurtigt hjem igen. I går var det torsdag, savnede dig. Kærligst MORMOR
Stina Hold da op hvor lyder de til at være søde. Det er skønt at høre. Man bliver helt stresset af at høre om deres stress og distrætion GG Får du reddet? Glæder mig til at høre lidt om alle de steder, I skal hen. Knus Moster