Profile
Blog
Photos
Videos
Kia ora!
Ankommet til farmen og her er fantastisk dejligt!! Familien består af Sue og Tony, der bor i hovedhuset med Sabrina (en anden hjælper) og Sue's mor Margorie. I et lille annex bor Scott (berider og advokat) og hans kone Aimee også kaldet Chick. De er ved at bygge et hus på bjerget i nærheden. Sue og Tony har en datter, Amy, der bor på den anden side af Hamilton. Amy's mand hedder også Scott og de har tre børn sammen. Sue og Tony's anden søn bor i USA med hans kone og deres to sønner.
Alle jeg har mødt er rigtig søde og venlige! Scott siger, jeg primært kommer til at tage mig af de store heste. I dag red jeg på en lille palomino/Holstener hingst, der hedder Dobbie, så Scott lige kunne se, hvordan det så ud! (Han siger, jeg rider meget bedre end Kiwier) Hingstebassen er kun 4 år gammel! Ham skal jeg passe de næste mange måneder, så dejligt et lille hyppedyr! (Billeder kommer)
Alle jeg har mødt er rigtig søde, venlige og imødekommende! Jeg har fået det flotteste værelse med den bedste udsigt! Glæder mig til at komme igang i morgen :D
- comments
Michael Secher Hvor mange Amy'er og Scott'er er der, kan ikke helt hitte rede i familieforholdene, fint at Scott var tilfreds med din ridning, hva' sagde Maj-Britt
newzealand13 Well.. Sue har en datter Amy og en søn Scott. Amy's (datter) mand hedder Scott og Scott's (søn) hedder Amy, også kaldet Chet :-)
Michael Secher Nå, så skal jeg lige fatte det, Sue er den ældste, har to børn, Amy og Scott. Amy har så giftet sig med en mand, der hedder Scott. Sues andet barn, Scott, har en datter Amy (Sue er hendes farmor). Alle bor mere eller mindre på farmen, den ene Scott er berider! Er forvirringen total? Du må opstille et familietræ, med hvad de laver, og hvordan de passer med hinanden, hi hi. Knus far
newzealand13 Scott er gift med Amy og Amy er gift med Scott. Det er ikke så svært ;-) Sue og Tony har tre børn Shaun, Scott og Amy.
Maj-Britt Liliendahl Sød farve - og måske kan man allerede fornemme lidt muskler bagtil. holsteneren slår igennem med sin spinkelhed. Sjovt med den alm. trense - det er bare med at ride ligeudrettet, så han kan lægge sig til på begge volter. Husk den venstre hånd. I ville kunne have god hjælp fra en unghestetrnse med den stang, der forhindre, at man kan trække biddet gennem munden og dermed skævt i mundvigene. Godt du fik dine rigtige støvler med. Fedt de kun står på spåner - det er lidt lettere at muge. Er de 2 GP heste dumme i benene? Jeg glæder mig til de er rengående og du kan prøve. Så vil man kunne se en grøn person gå rundt nede i Allerød, hi hi. Har intet hørt om Kia. Karen fra OL-holdet fik renset bisser forleden og intet var afgjort og BB er taget på ferie. Alle fisk er afgået ved døden. Det var helt forkerte informationer vi havde fået fra fiskemanden. Så sørgeligt. Vi dropper det. Jeg gider ikke grave hele haven og terrassen op for at trække strøm frem til pumper. Glæder mig til at grave forhaven op i ferien og få lagt fliser og lavet de nye højbede. Kram
newzealand13 Han er foran for sin uddannelse, men jeg lærer stadig en masse om unghesteridning :) Ja, det er stort set, hvad vi laver. Scott ville gerne have et hannoveransk næsebånd på. Dobbie har sådan set ikke brug for andet end almindeligt bid :) Han er så sød, hvis man bare sidder stille, går han fint lige. Vi retter på mine hænder. De skal længere frem og ned, nymoderne pjat ;) De her spåner er ikke lette at muge. Desværre.. Det er i hvert fald det samme som halm derhjemme bortset fra det her klumper sammen i store hårde klumper.. Roy er den eneste, der er hjemme. Ham tror jeg ikke, jeg kommer op på foreløbig. Hector er lånt ud til en youngrider på sydøen. I dag skal jeg prøve Sacha, som er en rigtig Kia-hoppe - ligner en frederiksborg, men er hannoveraner/anglo-araber. Hun kan gå medium, men er stadig ung og en rigtig hoppe! ;) Det bliver sjovt! Øv! Kan godt forstå, at I ikke gider fisk, hvis det er så besværligt :/ Knus!