Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen.
Saa er vi naaet til Tokyo i Japan, og vi har det straalende :)
For lige at starte et andet sted, saa vil jeg fortaelle om vores tur til Maya Bay, Bamboo Island og alle de andre flotte steder vi var henne, da vi stadig befandt os i det varme Thailand.
Onsdag den. 12.12 havde vi bestilt en heldagstur som startede kl.8.40 om morgenen, og som skulle tage os ud til Phi Phi Leh hvor blandt andet Maya Bay er, og derefter ud til nogle andre oeer i naerheden af Phi Phi Don, som er den oe vi boede paa. Vi havde faktisk foerst bestilt turen til dagen foer, men da vejret ikke var helt godt, og da Nils-Ole var lidt traet den dag, udsatte vi det til dagen efter. Det skulle saa vise sig at vaere den helt rigtige beslutning, eftersom vejret var helt perfekt den dag vi var afsted.
Men vi stod altsaa tidligt op, spiste morgenmad, og gik saa ned til den lille butik hvor vi havde koebt turen. Her skulle vi vente paa to piger, som ligesom os skulle med ud og sejle. Da de, lidt forsinket, kom ned til butikken gik vi med en dreng som "guide" ned gennem byen og samlede alle turdeltagerne op. Da vi var en ca. 25 mennesker samlet kom vi til en dykkerbutik hvor vi fik udlaant svoemmefoedder og snorkeludstyr. Herefter gik vi alle ned til havnen, hvorfra vores baad sejlede. Vi startede med at se Wiking Cave, som i kan se paa billederne fra turen. Herefter sejlede vi forbi Losama bay og en masse flotte klippevaegge.
Det foerste sted vi skulle af baaden, var ved Maya Bay. Her havde baaden lagt til ca. 100 meter fra land paa den modsatte side af hvor Maya Bay laa. Meningen var at alle skulle i vandet og svoemme ind til klipperne, for derefter at kravle igennem et hul i klippevaeggen og ind paa land. Vi skulle have vores sandaler med, saa vi ikke rev vores foedder paa klipperne naar vi skulle over og igennem dem. Alle kom fint i vandet, paa naer en mand som ikke kunne svoemme. Ham kunne man ikke lade vaere med at have lidt ondt af. Det maa ikke vaere sjovt at vaere 30 aar gammel, og saa ikke kunne svoemme. Nils-ole svoemmer jo som en fisk, men havde lidt svaert ved at have sine sandaler i haenderne, da de konstant faldt af naar han tog et svoemmetag. Men ind kom vi da, og vi fik kravlet hen over klipperne og kom til sidst ind paa stranden. Desvaerre havde Nils-Ole faaet en lille skramme da hans fod gled paa en af de glatte klipper, og han roeg ned i et hul. Her slog han sin ene taa saa den bloedte en del, men heldigvis var det ikke vaerre, end at vi kunne fortsaette uden de store problemer.
Da vi kom ind paa stranden skulle vi gaa gennem en lille regnskov for at komme ud paa den anden side af oeen, hvor selve Maya Bay laa. Foerst var der ikke saa mange mennesker, men jo naermere vi kom Maya Beach, jo hoejere blev larmen fra de tusindvis af turister som ligesom os var ude for at se hvor filmen "The Beach" blev optaget. Der var mennesker overalt paa stranden og i vandet, og baadene laa taet op og ned af hinanden langs hele strandkanten. Der var meget smukt og vandet var simpelthen saa rent og blaat, men det var bare alt for turistet og overbesoegt til at man rigtigt kunne nyde hvor flot det var. Den oeredoevende larm fra alle menneskerne og den hoeje musik fra de ventende baade i strandkanten gjorde at man ikke foelte den stilhed som saadan et sted burde have. Det var vi lidt skuffede over, men vi var alligevel glade for at vi havde set stedet, og for den oplevelse vi fik da vi svoemmede ind til oeen i det klareste turkisblaa vand, omringet af taarnhoeje klipper. Det var nogfet af en oplevelse, og noget vi aldrig vil glemme.
Da vi kom tilbage til baaden efter turen ind paa Maya Beach, tog vi vores snorkel paa og laa lidt i vandet og saa efter flotte fisk. Vi saa da ogsaa nogle flotte nogen, men efter oplevelserne paa Hawaii, Fiji og ikke mindst paa Great Barrier Reef, kunne dette ikke helt vaere med. Det sjoveste var at tage undervandsbilleder af Nils-Ole :) Det er en lidt underlig ting naar man nu kan begynde at se tilbage paa hele vores rejse, og "sammenligne" nogle af stederne vi har vaeret. Man kan selvfoelgelig ikke helt sammenligne noget af det vi har oplevet, men man kan godt traekke paralleller mellem nogle af stederne, og sige at der er noget som har gjort stoerre indtryk end andet. Og det er meget underligt at sidde og sige at det at snorkle i Thailand ikke har gjort saa stort indtryk som paa Hawaii, Fiji og i Australien!!! Hvor mange mennesker er det lige som kan sige det, og som har vaeret saa heldige at faa de oplevelser?! Men man skal huske at vaere glad for alle de ting vi har proevet paa denne tur, og det er vi bestemt ogsaa. Det satte det hele lidt i perspektiv, da jeg sad og snakkede med to piger fra Sydney, som var paa ferie i Thailand og med paa turen. De synes det var fantastisk at snorkle ved Maya Bay, og havde, selvom de bor 1 time i fly fra Great Barrier Reef aldrig vaeret der. Der gik det rigtig op for os hvad det er vi har lavet de sidste 3 1\2 maaned og hvor utrolig heldige og priviligerede vi er, at vi har kunne tage ud paa saadan en rejse. De var ogsaa meget misundelige, og vi fortalte dem hvor glade vi havde vaeret for Australien, og at de kunne starte med at udforske deres eget land og tage en tur til Great Barrier Reef hvor der er fantastisk, foerend de begav sig ud paa en tur jorden rundt som os.
Men vi fik snorklet faerdigt, og sejlede saa videre mod Long Beach, som er endnu en turistet strand paa Phi Phi Don. Den blev der ikke gjort det store nummer ud af, og vi sejlede hurtigt forbi videre ud mod Bamboo Island. Vi fik frokost paa vej derud, og desvaerre (for mig) var det en god gang ris med kylling. Jeg havde endda bestil vegetarudgaven, men det var saa bare ris med tre agurkeskiver! Saa da jeg har proevet mig lidt frem med ris, og det desvaerre ikke er gaaet saerlig godt, fik jeg ikke nogen frokost den dag. Heldigvis er der da nogle fedtdepoter at taerre paa, saa jeg overlevede ;)
Efter ca. 1 times sejlads naermede vi os Bamboo Island og det var det smukkeste syn der moedte os. Det flotteste hvide sandstrand omringet af det mest turkisblaa vand vi nogensinde har set! (Se billederne). Endnu engang lagde baaden til et godt stykke ude i vandet, men denne gang sejlede vi i kajak ind til oeen i stedet for at svoemme. Da vi kom ind til strandbreden efterlod vi kajakken i sandet, og gik en tur ned af stranden for at se hvad oeen havde at byde paa. Dette kan ses paa billederne, saa hvis i ikke har faaet set dem, saa gaa lige ind og kig...! Det er ikke helt daarlige billeder.
Vi fik i hvert fald rigtig nydt de ubeskriveligt smukke omgivelser, og fik badet lidt i det dejlige vand, inden vi igen tog kajakken tilbage til baaden og sejlede mod Monkey Island.
Monkey Island var ligeledes noget af en oplevelse. Som de to gange tidligere lagde baaden til lagt fra land, og vi maatte igen sejle i kajak ind til stranden. Allerede paa vej i kajakken ind saa vi en abe som sad i sandet og kiggede. Vi (laes: Nils-Ole) roede lidt hurtigere for at naa ind til breden inden den var forsvundet, men det skulle vise sig ikke at vaere noedvendigt. Da vi naaede ind og havde faaet trukket kajakken godt op paa land, var den kun gaaet lidt laengere ned af stranden, og vi fik hurtigt indhentet den. Jeg fik sat mig paa en sten foran den lille soede abe, og resultatet kan i se paa et af billederne. Det skulle vise sig at vi ikke havde behoevet skynde os saadan for at se den ene abe, for da vi gik lidt laengere ned af stranden var der pludselig fyldt med dem inde i traeerne. Nils-Ole fik ogsaa taget et par billeder med en abe som var travlt optaget af at spise pistacienoedder. Da billederne var i hus og vi synes vi havde set nok aber, besluttede vi os for at gaa tilbage til kajakken, saa vi kunne sejle lidt rundt og udforske klipperne inden vi skulle tilbage til den store baad.
Da jeg bestemt ikke er den foedte sejler, og ikke foeler mig saelig sikker i en kajak, var jeg ikke helt vild med at Nils-Ole ville ind mellem en masse store klipper og padle rundt. Da der tilmed var store klipper i vandet som man skulle manoevrere uden om for ikke at kaentre, var jeg ikke helt tilfreds. Han styrede det nu meget godt, og det skete da heller ikke noget med os, men jeg fik vist nok lige sagt "pas nu paa", og "nej nej nej" et par gange eller 4! Men det var nu meget spaendende, og vi fik endnu en kaempe oplevelse ud af det. Jeg fik foerst nok da dem et stykke bag os var kaentret, da de havde proevet at goere os kunsten efter, men havde ramt en af de store klipper i vandet. Og daa vi saa sejlede ind i en blindgyde med kaempe taarnhoeje klippevaegge paa begge sider, og var noedt til at vende om fordi der laa store sten i vandet, saa havde jeg faaet nok og ville bare gerne sikkert op paa baaden igen. Saa vi fik sejlet tilbage, og jeg kom i sikkerhed ;)
Nu var turen faerdig for idag, og vi satte kursen mod Phi Phi Don igen. Hvis man havde lyst kunne man blive paa baaden og sejle ud for at se solnedgangen, men da der var optraek til en thunderstorm den aften, synes vi ikke at der var nogen grund til at sejle ud igen, saa vi stod af baaden og gik op i byen for at faa noget at spise.
Det var en super god tur, og vi fik oplevet saa meget. Det vi saa paa Bamboo Island, og ved Monkey Beach var praecis det Thailand vi havde haabet paa at opleve, saa vi var saa glade for at vi tog paa den tur.
Naa....Saa langt saa godt :) Det var en laengere historie jeg fik skrevet der, haaber i stadig er vaagne :)
Men nu er vi som sagt kommet til Tokyo, hvor vi faktisk har vaeret siden i loerdags (d.15.12.) Vi ankom om aftenen, efter en ca. 6 timer lang flyvetur fra Bangkok, hvor vi havde en enkelt overnatning inden vi tog her til. Vi havde allerede inden ankomsten til Japan fundet ud af at vi skulle tage en bus fra lufthavnen til vores hotel i Tokyos bydel Shinjuku, da en taxa er dyrere end i Danmark og det ville tage ca.2 timer at koere dertil. Saa vi fik koebt billetter til bussen og fik spist lidt mad inden vi skulle ud paa den lange koeretur.
Allerede ved ankomsten i Tokyos lufthavn blev vi gladeligt overraskede, da det hele var saa utroligt effektivt og alt fungerede upaaklageligt! Vi kom hurtigere igennem Tokyos lufthavn, og fik vores baggage, end vi er kommet igennem de smaa lufthavne som vi har vaeret i. De havde endda to maend ansat til at vende ens baggage paa baggagebaandet, saa man nemmere og hurtigere kunne faa fat i sine kufferter. Saa det var dejligt at det gik saa staerkt og nemt. Ellers kan man sagtens komme ud for at skulle staa i koe i en time for at vise pas, faa taget fingeraftryk og billede og aflevere indrejsepapirer, og det kan altsaa godt vaere laenge naar man bare gerne vil ud til sit hotel!
Men her gik det nemt, og jeg fik min foerste rigtige japanske oplevelse da jeg skulle pa toilettet foer vi forlod lufthavnen. Her var 3 slags toiletter. Et som vi kender det hjemme fra, og saa ellers bare noget som jeg ALDRIG har set foer! To af toiletterne (som var flotte, paene og rene) var kummer bygget ned i gulvet som man skulle staa hen over og tisse. Dem skulle jeg ikke nyde noget af, saa jeg gik lidt videre og fandt saa endnu en japansk specialitet i form af et toilet med et armlaen fyldt med knapper. Det viste sig saa at en af knapperne var til at lave lyd (saa det loed som om toilettet skyllede ud mens man var paa toilettet, for derved at overdoeve ens egne lyde!), en anden til at skrue op og ned for lyden paa skyllet, en tredje til at omdanne toilettet til et bidet, en fjerde til varme i toiletsaedet osv osv...! Jeg har taget billeder, saa i skal nok faa deres underlige toiletter at se:)
Naa men lige for at komme videre inden i sover helt...saa kom vi ud til bussen og her var alt igen smart og effektiviseret saa det bare fungerere perfekt. (Vi elsker det her land!) Efter to hyggelige timer hvor vi havde faaet snakket rigtig meget og havde faaet en ordenligt velkomstsalut med det mest fantastiske fyrvaerkeri vi nogensinde har set (Var nok ikke helt til os, men vi var heldige at se det fra bussen :)). Havde set Tokyos Disneyland udefra og set det stoerste lysende pariserhjul, kom vi endelig frem til hotellet, hvor vi blev indlogeret paa det mindste vaerelse, med et badevaerelse som mest af alt mindede om noget fra en faerge. Her satte vi vores ting, og gik saa ud for at se os omkring i byen.
Daa vi havde gaaet lidt rundt og faaet noget aftensmad, gik vi tilbage paa hotellet og gik op paa vaerelset for at goere os klar til natten. Pludselig traadte Nils-Ole paa noget som laa paa gulvet, og ved naermere eftersyn viste det sig at vaere et lyseroedt kondom med knopper!!! Godt nok ikke brugt, men alligevel rimelig klamt og bestemt ikke lige det vi havde forventet at finde paa gulvet i vores vaerelse. Efter et kig under sengen som viste at der vist lige manglede en ordenlig rengoering, ringede jeg ned til receptionen og fik forklaret dem hvad vi havde fundet. Der gik ikke meget mere end to minutter, foer vi stod med baggagen i haanden og blev overflyttet til vores nye rum...en SUITE :) De kunne ikke undskylde nok, og gav os saa en suite med hele to badevaerelser uden ekstra omkostninger som undskyld! Det var vi egentlig meget godt tilfredse med, og de naeste timer kunne vi slet ikke falde til ro af bare begejstring over vores nye vaerelse :)
Saa nu bor vi altsaa i en suite igen, og denne gang helt gratis! Ikke daarligt ;)
De sidste to dage har vi saa vaeret ude og se nogle af Tokyos mange omraader. Vi har vaeret rundt her i det travle og hektiske Shinjuku, vaeret i det eksklusive og dyre Ginza omraade, i det moderne Shibuya og det unge og trendsaettende omraade Harajuku. Her er helt fantastisk, og vi er begge vilde med at vaere her. Japanerne forstaar ikke saa meget engelsk, men de er mere end hjaelpsomme og det gaar ogsaa som regel nogenlunde med en masse fagter og noget meget basalt og langsomt skoleengelsk. Mit meget amerikanske engelsk forstaar de tilgengaeld intet af... saa det kommer jeg ikke langt med her. Her er stort, mange mange mange mennesker overalt, masser af lysreklamer, ting man ikke engang havde overvejet fandtes, og saa er her bare saa fuldstaendig og hele vejen igennem gennemtaenkt og effektivt som noget kan vaere. Og det gaelder alt! Selv paa McDonalds gaar alt saa hurtigt at de siger undskyld hvis du skal vente mere end 10 sekunder paa at faa din mad! Saadan fungerer det altsaa bare ikke derhjemme...!! Alle kender deres plads her, og de ved hvad deres job er for at det bliver en nemmere og bedre oplevelse for kunden. Vi har set de mest vanvittige ting, og paa trods af en by saa stor fyldt med mennesker dag og nat, er her faktisk utroligt stille og fredfyldt. De larmer bare ikke som vi goer i andre lande... selv bilerne hverken larmer eller forurener, og selvom mange af dem gaar med masker, saa er det ikke fordi her er forurenet, men for at tage hensyn til andre hvis de er lidt forkoelede saa de ikke smitter. Her tages bare hensyn til andre mennesker paa en maade som vi i Danmark slet ikke er vant til, og man maa for eksempel heller ikke tale i mobiltelefon i togene, her skal den vaere paa lydloes eller slukket. Det stemmer heller ikke helt overens med det billede de fleste har at Tokyo, som en travl storby med millioner af arbejdende japanere. Her er ogsaa utrolig rent, og det paa trods af her naesten ingen skraldespande er i det offentlige rum. I dag saa vi en mand gaa og stoevsuge gaden da vi var i Shibuya! Hvor goer man ellers det henne?! Og saa bliver der bukket konstant og takket for alt man goer... det er simpelthen bare en oplevelse ud over det saedvanelige.
Tokyo er bare et dejligt sted, og meget meget anderledes end vi havde forventet det ville vaere. Godt nok er mange af de ting man ser i aviser og tv rigtige, og her er utrolig mange hoejhuse med lys over det hele, og masser af unge japanere med underligt haar og toej, men her er ogsaa bare helt specielt og dejligt at vaere. Man kan sagtens gaa paa gaden om natten, og her er ingen grund til at foele sig utryk paa nogen maade. Vi er begge faldet fuldstaendig for Tokyo, og det er klart et sted man godt kunne vende tilbage til en dag.
Vi har det begge dejligt, selvom isaer jeg har meget hjemve her i julen. Eller vi synes faktisk begge at det er underligt at vi gaar rundt en uge foer juleaften i Japan, og at vi befinder os i Kina juleaften. Man maerker ligesom mere at det er jul naar det er koldt og der er pyntet op overalt, end naar man er ude paa en lille tropeoe i Thailand! Men vi ser da ogsaa frem til at proeve noget andet, og saa glaeder vi os jo rigtig meget til at se dig Bjarne i Beijing 2. juledag :)
Men nu er der jo ogsaa kun 2 uger til vi staar i Danmark igen, saa vi proever at tage alt til os og nyde den sidste tid paa denne fantastiske rejse.
Saa er jeg naaet til vejs ende for denne gang. Haaber i fik laest historien faerdig, og saa maa i alle have en rigtig god jul hvis vi ikke faar skrevet herinde foer.
Nu vil vi gaa tilbage ud i neonlyset, og finde vej tilbage til vores suite saa vi kan faa en god nats soevn :)
Mange knus Nils-Ole og Katia
- comments