Profile
Blog
Photos
Videos
23/2 10 Bangkok
To natter tilbage og så skal vi til en tropeø og dykke. Vi glæder os hel vildt.... jeg bliver nødt til at nævne en gang til at thai mad er lækkert og meget godt for fordøjelsen. Vi hverken prutter (jo altså om prisen) eller bøvser. SKØNT. Og man føler sig på ingen måde oppustet. Da vores kamera var gået i stykker (heldigvis kun linsen) besluttede vi os at brugen dagen på at finde en ny. Desværre har David et gen der gør at han altid ender ud med det dyreste, og som regel også det der er bedst kvalitet. Men hoved oversagen er at nu virker det igen. Så vi kan tage en masse billeder og sende hjem.
Vi var næsten indfødte thailændere i dag, vi fandt selv ud af at komme hen til en bådbus og tage den det rigtige sted hen. (med lidt hjælp fra en meget sød thai dame) det var en kæmpe oplevelse. Hvad gang vi skulle under en bro slog chaufføren taget lidt ned da det ellers havde været umuligt. For at der ikke skulle komme vand ind i båden var der presenninger man kunne trække op i en snor (meget primitivt) men det virkede forbløffende godt. Ud over dette gik billetmenneskerne rundt på kanten af båden (faktisk uden på den) og dukkede sig ved hver bro. Meget imponerende at der ikke var en eneste der slog sig eller faldt i.
24/2 10 Ko Tao
Vi tog flyet til surat thani og tog derefter en bus til havnen. Vi havde ikke været så smart at tjekke færgetiderne inden vi havde bestilt flyet, så derfor havnede vi i byen og skulle vente 7 timer på natfærgen. Det var lidt nederen at skulle vente så længe, men tiden gik da og vi kom endelig med færgen. Færgen var en gammel fladbundet skude og bølgerne var høje så der lå vi og gyngede rundt. Sengene var meget små, eller senge og senge en madras på gulvet. Jeg (heidi) kunne lige akkurat ligge i den, hvor længden og breden passede. Men hvis man ligger lidt uroligt kommer man let i nærkontakt med sine naboer.
25/2 10
Efter en ubarmhjertig nat med få timers søvn ankom vi til Koh tao. Men endnu en gang var vi for stædige til at ville betale for en taxi og ville finde dykkersteder selv. Meeennnn så havde vi lige det lille problem at vi ikke kunne huske hvad stedet hed eller hvor det var på øen. Da klokken kun var 7 om morgenen måtte vi vade rundt og spørge folk men ingen havde noget ide om hvad vi snakkede om. Efter en times tid åbnede der endelig en internetcafe så vi kunne tjekke navnet og adressen. Det endte selvfølgelig med at vi tog en taxi. Men jeg (heidi) fik da pruttet den ned til halv pris. David kalder mig prutteren og det er ikke ment på den lugtende måde :). ved dykkerstedet (big blue diving resort) havde vores kontaktperson glemt at book et værelse til os. Så stod vi så der. Det var bare ikke vores dag. Det viste sig heldigvis at der var nogle der tjekkede ud kort efter og vi derved kunne få et rum. Det første vi gjorde var at prøve på at sove men her havde vi den udsøgte fornøjelse af en flok håndværkere på etagen oven over os. Allerede samme dag begyndte vi på vores open vater diving kursus. Det viste sig at vi her fik lektier for. Vi knoklede os igennem dem med tændstikker i øjnene.... Vi Spiste noget god mad på restauranten der lå lige ved vandkanten.(david fik barracuda :))
26/2 10
så skulle der dykkes, eller hovedet skulle i hvertfald under vandet. Tro det eller ej men det er ret grænseoverskridende at tage hovedet under vand og trække vejret. Dette var noget man skulle tvinge sig selv til. Da vi stille og roligt var blevet bekendt med det skulle vi sidde os på bunden uden dykkerbriller i 30 sek. dette var igen en kæmpe grænse af overskride. En ting er at skulle ånde under vand, men at gøre dette samtidig med at man får vand i næsen og med lukkede øjne, det er virkeligt virkeligt svært. David klarede den dog heller ikke i første forsøg. Ud over dette skulle vi øve at dele ilt med vores dykkerbuddy, (hvis man løb tør), tage vægtbæltet af og på igen , dette var meget svært da man stiger til vejr uden og vi endte med hoved nedad og benen opad og bæltet på bunden, og lignede sprællemænd. Vi skulle lære at styre sin BC (en vest der kan pustes op med luft og tømmes igen for at få den rigtige tyngdepunkt i vandet). Og så skulle vi lære at komme hurtigt op hvis man løb tør for ilt og ens dykkerbudy var for langt væk. Alle en masse evner man skal kunne for at være sikker i vandet. Dykket sluttede med at vi svømmede ud på 2m vand, satte os på bunden og skulle tage dykkerbrillerne af og tage dem på igen og tømme dem for vand. Det var en virkelig fysisk og psykisk krævende dag men det var meget grænseoverskridende og sjovt.derefter havde vi teori igen PUHA vi var trætte og solskoldede efter 4 timer i vandet. Det var meget svært at koncentrere sig. Og så igen fik vi en masse lektier for.
27/2 10
eksamens dagen !!!!!! Vi syntes at vi havde fået godt styr på lektierne, så nu skulle vi bare have den eksamen overstået. Vi fik begge 98% rigtige.. satans.. så tæt på 100%.. det havde betydet en gratis øl.... ud over dette tog det kun 15min. Men vi havde 2t. VILDT... Hele holdet bestod testen, så nu var vi alle klar til at dykke. De første to dyk handlede en del om at øve de forskellige teknikker som vi havde lært. Jeg(David) syntes nu ikke at det er så fedt at tage sin maske af på i 12 meters dybte og trække vejret igennem munden uden at holde sig for næsen. Men øvelse gør mester. Heidi blev lidt dårlig efter det første dyk og fik ikke dykket sit andet dyk. Det blev udsat til dagen efter. Men der var en masse fisk. Alle mulige mærkelige fisk i alle mulige farver. Det var en SUPER oplevelse.
28/2 10
Vi skulle tidligt op og ud og dykke. Vi skulle ned på 18 meter og øve nogle flere teknikker. Dagens dykning blev optaget af en fotograf som lavede en video som vi kunne købe... Men vi syntes at over 300 kr for en halv times video var lidt pebret, så jeg(David) fik lavet 4 kopier på den lokale internetcafe :). Så røg prisen ned under 160 kr. Undskyld Erik (dykkerinstruktør) hvis du læser dette.
Efter at vi havde dykket skulle vi mødes på den restaurant som lå ved dykkerskolen og se den video der var optaget. Bagefter var vi ude at spise, sammen med dykkerinstruktøren og resten af gruppen. Det var en lidt dyr middag. Næsten 170 kr for 2 pizzaer, en halv flaske hvidvin og en øl :P Men skønt. Det er vidt forskelligt hvor meget ilt man bruger under vandet. Heidi kan dykke og dykke men jeg bliver nød til at dykke op. Nu er vi endelige open vater dykkere. Det betyder at vi kan dykke selv ned til 18meters dybte. Desværre var vi alle meget trætte af dykkene og gik tidligt i seng.
1/3 10
Vi havde snakket om at tage til fullmoon party på naboøen. Men da der ikke var noget ledigt værelse på øen og færgen først gik hjem igen næste morgen besluttede vi os til at droppe det, selvom det skulle være verdens største udendørs fest(vi er nok for gamle, til at holde os vågne til kl 7 om morgenen :P). Men vi havde hørt så mange historier om at folk faldt i søvn på stranden og blev røvet. Ud over dette kunne vi spare en dag ved ikke at gøre det, da vi gerne ville til Koh phi phi senere. I stedet for prøvede vi at køre rundt og se øen. Men vejene er MEGET MEGET dårlige (tror ikke engang man finder en skovsti i dk der er lige så ringe)og krævede at man havde en crossmaskine. (eller måske en tank). Så det blev hurtigt droppet. Men vi fik da set lidt. Men dette resulterede i at heidi måtte bjergbestige de fleste bakker da scooteren kun kunne trække mig så hun kom rigtig på trekking. Og de lokale grinte bare. Så resten af dagen stod på afslapning.
Befolkningen her på Koh tao er lidt anderledes end andre steder i thailand. De er ikke til at prutte med om prisen. Så bliver de bare sure :(
2/3 10
Vi skulle i gang med advanced open water diver kurset, men Heidi havde ondt i sin sinus over højre øje. Det havde hun haft siden det sidste dyk hvor vi steg lidt for hurtigt op. Så vi tog til lægen og fik noget medicin som kunne hjælpe og lade den hævelse som var i sinussen forsvinde. Ellers kunne vi ikke starte på advanced kurset. Men medicinen tog heldigvis hævelsen og smerten forsvandt, så vi kunne starte på dykningen.
Det Første var et fun dive, bare for at komme i gang igen. Vi havde fået ny instruktør, som gerne ville se hvor gode vi var til at dykke. Vi skulle prøve og at navigere under vand, og da det er pænt svært, fik vi gennemgået nogle teknikker. Vi prøvede først nogle simple øvelser med at svømme i en retning og komme tilbage til sammen punkt. Nemt nok, men at skulle navigere efter en tegning, som vi selv skulle tegne af var squ svært. Hehe vi var ved at svømme ind på land. Det tredje og sidste dyk den dag, var et natdyk. Vi sejlede ud igen mens solen var ved at gå ned og så tændte vi lommelygten og sprang i. Om natten er det muligt at se fiskene i deres naturlige jagt miljø. Der var store barracudaer som svømmede rundt for at finde noget at spise og blå plettede rokker som lyste i lygtens skær. Det var en rigtig fed oplevelse. Helt sikkert noget vi vil gøre igen. Men samtidig var det meget grænseoverskridende.
Desværre fik heidi blodnæse på to af dykkene da hendes sinus stadig drillede og det så meget drabeligt ud da blodet blandes med vand... Men dette er meget normalt og der er ingen grund til bekymring.
3/3 10
Sidste to dyk overstået. Nu er vi advanced open water divers. :) Vi var nede på 30 m med nitrox som er en special blanding som går at man kan bliver længere nede. Det sidste dyk, var et fundive, hvor vi selv skulle dykke uden hjælpe fra en divemaster. Vi skulle selv finde ud af retningen og hvor vi ville hen. Det lykkedes rigtig godt og vi kom op ved siden af skibet :)
Vi skulle vente helt til kl 9 før end at vi skulle med natfærgen. Det gik dog fint med at sidde under en palme og slappe af, efter en hård uge. Selvom der havde været håndværkere oven over os hele ugen har vi sovet som spædbørn. Jeg må indrømme at hver dyk bliver bedre og bedre da man stille og roligt vender sig til situationen og alt udstyret, og derved har mere overskud til at se alle de fantastidske skabninger der er omkring en.
4/3 10 - Ankomst til Krabi.
Endnu en nat på en natfærge. Selv om vi kun er kørt to timer syd fra surat thani hvor vi ankom med nat færgen, er det en helt anden natur som pryder landskabet. Det er store blotlagte klipper, med træer på toppen. Vi ankom til et nyt hotel som ligger lige ved vandkanten. På forhånd havde vi snakket om at tage hen til Railey Beach for at klatre på nogle klipper. Vi fandt en tur som vi tog på efter en lille lur. Railey beach en en strand som er afskåret fra resten af infrastrukturen, så den eneste måde er at sejle med en taxi boat derud. Da vi kom derud fandt vi ud af at det nærmest var et ferie paradis. Der var stille og roligt. Ingen stress og jag. Og ingen thaier der råbte efter en for at sælge noget. Vi fandt vores klatre instruktør og gik en varm og svedig tur op til klippen. Vi skulle lige lære nogle få tricks inden vi gik i gang. Puha det er sgu hårdt at komme op af sådan en skide klippe.. Sveden piskede af os, men de to først klippe stykker kom vi ikke op af. Vi fik mælke syre i hele kroppen og kunne ikke komme de sidste meter ØV. Men den tredje klippe kom vi dog op af, det skal dog lige siges at den kun var halvt så høj :P
Efter klatreturen gik vi ned i en drypstenshule, som blev kaldt diamond cave. Her var en 150 meter lang grotte som havde de flotteste drypsten, som blinkede som diamanter. De var mange meter høje og virkelig kæmpe store. Inden vi kunne komme tilbage med taxiboaten, skulle vi vente en halv times tid (som senere viste sig at være 1½), så vi besluttede at gå om på den anden side af halvøen for at se den anden strand. Der snoede sig en flot sti, ind og ud imellem klippestykker, med drybstem og små grotter. Stranden på den anden side var fantastisk. Der var flotte klipper i siderne og det reneste hvide sand imellem. Da vi kom tilbage for at vente på taxibåden, var det virkelig blevet lavvande. Vandet var forsvundet omkring 200 meter ud fra kysten. Vi bedømte det til Ca 1 meter vand ud fra de mærker som havet har lavet på klipperne. Det betød vi skulle gå langt for at komme med båden. Da vi kom tilbage med taxibåden, var der for lavt til at vi kunne lægge til kaj, så vi måtte gå de sidste meter selv. Der var Sten over det hele, av for den!
5/3 10
Vi tog på kanotur, hvor vi sejlede i en mangroveskov. Det var utrolig flot at se.
Da vi ankom var det lavvandet(der manglede 1 meter vand =) ), så det var tydeligt at se rødderne på træerne. Det var et helt specielt syn, da rødderne sprede sig ned som en pyramide. Træerne formere sig ved at tabe frø (ligner en microfon) ned i vandet. Frøet havde en spids som sidder sig fast i sandbunden og derved kan det gro, men kun ved lavvande. Det skal nævnes at næsten alle disse træer gik til grunde under sunamien. Vi sejlede videre ind imellem klipperne, det mindede mest om en flod, men det var havvand som bugtede langt ind mellem klipperne. Det lignede lidt grand canyon med vand i. Vi så en kæmpe leguan på 1,2 meter, troede først at det var en slange.. ud over dette så vo også en mindre en vi var så heldige at fotografere.
På vej tilbage stoppede vi ved en lille strand for at spise noget frugt. Her holdt en gruppe aber til. De var tydeligvis vandt til at der kom turister med frugt forbi. De havde smøget ærmerne op og var klar til at spise ananas, både dem vi gav dem og alt det du kunne stjæle..
Vi ankom tilbage til hotellet lidt sent, til at vi kunne nå et bad, så vi fandt bare lidt mad.. Vi regnede med at færgen(Til koh phi phi) sejlede kl 2, men ak, da vi ankom til færgen kl kvart i 2, fik vi afvide at det var fredag og derfor sejlede den først kl 4... Argh og så skulle vi skynde og sådan for at komme afsted.. Men sådan er det hernede. Ved færgen var der nogle små stande som sørgede for overnatning på koh phi phi. De fortalte at det ikke var til at få noget billigt at bo i. Vi forsøgte at ringe til nogle steder, men der var optaget. Vi besluttede at tage til øen uden at have et sted at bo, da vi følte at vi blev snydt(som så mange gange før når de siger at der ikke er noget at bo i). Vi var ikke andet end lige kommet i land før vi blev mødt af flere thaier som havde masser af værelser.. Hvad de thaier dog ikke siger for at tjene nogle penge.. de vil tjene penge på alle turister, og vile næste ikke engang hjælpe med at finde vaj eller ligende uden at få betaling for det. Dog kun i de større byer og ved store turistattraktioner.
Heidi havde været på Koh Phi Phi for 3 år siden og syntes at det var en fantastisk ø. Men nu fandt vi ud af at øen var smadret til ukendelighed. Så lige en advarsel til jer derude. TAG IKKE til koh phi phi. Det er en party ø, alt handler om druk, tatoveringer og mere druk. Koralrevet ved den ene strand er smadret og der er både overalt. Så kan man sgu lige så godt tage til Rhodos i høj sæsonen..
Jeg(david) skulle lige prøve en bucket drink (spand med drinks). En spand med sodavand og alkohol i. Fik så valgt en med 80% rom i... Puha den var stærk. Lige kraftig nok, så måtte smide resten ud :) Svagdrikker.....
hotelværelset var rimelig fint men lagnerne var så plettede man skulle tro det var løgn. Men det skal jo prøves, man sov fint i dem.
6/3 10
da vi vågnede kom vi til at kigge på fly billetter til singapore.. =( Vi havde husket tidspunktet forkert og var derfor nødt til at ændre vores program. Vi kunne ikke komme med en færge dagen efter så tidligt, som det var nødvendigt og der gik kun eftermiddagsfærger ingen aftensfærger.. Heldigvis kunne vi ændrede vores heldagstur til en halvsdagstur, selvfølgelig fik vi ikke penge tilbage :(.
Vores tur gik til naboøen hvor vi skulle snorkle, bade og se stranden fra"the beach filmen". Jeg(david) syntes så at snorkling stinker maks, når man har prøvet at dykke.. Man gider sku da ikke ligge i vandoverfladen, når det er meget federe at dykke ned på bunden og blive der i 45 min... desværre havde De andre der var med på turen havde ingen respekt for koralrevet. Man skal huske at en koral er et levende dyr og er meget sart. Så derfor skal man ikke stå på korallerne eller røre dem, selv om man er træt... det er heller ikke skide smart at aske i vandet. Men bådmanden sagde intet. Meget mærkeligt han ikke vil passe på sin ø.
Koh phi phi er blevet overturistet og derfor var turen ikke så sjov. Overalt hvor vi sejlede hen var der en mia. mennesker. De store både sejlede på fuld skrue forbi og det gav kæmpe bølger og kraftig understrøm.. Ikke skide fedt. Vi sluttede turen en time forsinket og vi nåede lige med nød og næppe færgen :).Vi ankom godt til Phuket og fik et skønt værelse(med dyne) Der kunne vi godt have brugt et par dage..
Heidi fik myre i sin mad :(, tja det sker tit hernede.
- comments
John Thailand lyder super, måske ikke lige alle de steder i har været men generelt set lyder det godt og jeg er helt vild med naturbillederne!