7/2-10 og den 8/2 10

Efter en nat på et bræt med et stykke stof på var vi godt mørbankede. Ud over dette havde naboen set film hele natten og da vægene var lavet af ståltråd nogle steder kunne alt høres. Men de eneste dyr der var på værelset var nyrer. Vi tog med bussen til Chiang Mai kl 5 om aftenen. Det skulle vise sig at blive en hårrejsende tur. Buschaufføren kørte som skulle han tisse. Det gik over stok og sten. Overhaling indenom og udenom. Det gik så vildt for sig at vi troede busse skulle vælte (det var en dobbeltdækker og vi sad øverst). Det bedste ved turen herop var at der var en stewardesse i bussen. Hehe det er sgu første gang. Men vi kom frem. Men klokken var kun fem om morgenen. Ikke så fedt da hotelværelset først var ledige kl 9(måske). Vi fik lov til at lægge os i solsengene ved den udendørs pool og prøve at sove. Men da temperaturen kun er ca 15 grader så langt nordpå, var det pisse koldt.. Vi måtte finde jakker og de lange bukser frem. Men lige lidt hjalp det. Men himlen var fantastisk smuk. Kl 8 fik vi et værelse, og så var det tid til en lur. Vi fik vores værelse på hotellet til 400 baht. Virkelig billigt og ret lækkert med pool og aircon. Vi mødtes to skøre englændere der også skulle sove under åben himmel. De var fra London og vi snakkede en del med dem undervejs. Lee kom dog tilskade ved poolen da vi ankom til hotellet og fik bakterier i et sår han havde på foden. Dette resulterede i at han måtte have antibiotika og måtte ligge i sengen.

Efter en "morfar"gik vi ud og så på byen. Den er meget hyggelig og ikke så stor, larmende og stressende som Bangkok. Folk er mere venlige, hvilket vi hurtigt fandt ud af. De vil enormt gerne hjælpe og de er nogle rigtige snakkehoveder. Vi fik overtegnet vores kort, så vi havde en masse og kigge på. Men hvis nogle af jer overvejer en tur til thailand så vær opmærksom på at de er meget dårlige til at overholde tider. De kommer ofte 1/2-1time for sent.

I Chiang Mai findes Thailands ældste og største Wat, som er et tempel. Det er virkelig imponerende. Det har været genopbygget en del gange, men det er stadig halvt ødelagt.

9/2 10

Jon havde hørt at der var helt fantastisk i Pai som lå oppe i bjergene, så derfor valgte vi at leje motorcykler for at køre derop sammen med ham. Personalet syntes vi var vanvittige da vi spurgte ind til hvilken retning vi skulle køre. Men hvad fanden... Hvad ved thaier om transport!!!!! Vi er jo garvede scooter kører... Vi ræsede derudaf og drejede fra hovedvejen og tænkte det går da fint. Det har vi da hurtigt klaret. Vi havde lige kørt 40km på ingen tid og skiltet viste 98 km til Pai. S´å vi var meget optimistiske. Efter 10 km valgte vi at køre på en lille udflugt til et vandfald. Det var dog noget af en udfordring at køre hen til vandfaldet. Der var kun 5 km, men vejen var MEGA stejl og hullet, så det var med at holde tungen lige i munden. Vi fandt endelig et fint vandfald. Men blev hurtigt enige om at sådan en tur gad vi ikke køre igen, Men det havde været en sjov lille offroad tur :)

Tilbage på hovedvejen og afsted mod Pai. Inden længe ramte vi bjergene som satte en stopper for den høje hastighed. Foran os var en mand på en motorcykel som kørte meget langsomt. Pludselig gav det et skrald og manden på motorcyklen kørte ind i autoværnet og han fløj op og ramte en pæl og landede på autoværnet. Han kravlede selv ned og pustede efter vejret. Da vi kom for at hjælpe var det eneste han kunne sige "Pai Pai, my friend is in Pai, go to Pai". Vi fik stoppet nogle thai´er som ringede efter en ambulance. Den kunne først komme om tidligdt 1 time, derfor lange vi ham op på en ladvogn hvorefter en lokal kørte ham til hospitalet. Lidt chokeret over denne oplevelse forsatte vi vores tur. Da vi endelige nåede frem til Pai var der gået 5 timer!!! Vi var noget trætte og ømme i bagen. Vi spiste en gang kylling og pomfritter og så satte vi kursen tilbage mod Chiang Mai. På hjemturen så vi aller et vandfald og en Geyser. Ikke at geyseren kan sammenlignes med den jeg (Heidi) har set på island, men den bestod af en masse små. Super god oplevelse. Men til jer der ikke har prøvet det så anbefaler vi at man ikke stikker en finger i vandet. (det var brændende varmt) Da klokken ramte kvart i otte om aftenen og 11 timer efter at vi kørte var vi til bage på hotellet.

10/2 10

Så kom dagen hvor vi skulle på trekkingtur. 3 dage og 2 natter. Det var en tur som vi havde glæder os meget til. Efter 1 1/2 times kørsel var vi fremme i nationalparken. Den første times trekking var i flipflopper da vi gik i en udtøret flod, med små rislende bække og selvfølgelig ikke var interreseret i at få våde sko.. Efter frokost trekkede vi yderligere to timer før at vi skulle have aftensmad hos en stamme(Karen hilltribe). De sidste par timer føltes som at bestige mount Everest. 32 graders varme og 45 grader stigning... Op og ned. De sidste 10minutter var ved at tage livet af os. Det var vildt varmt!!!! Troede aldrig jeg skulle få været igen.... Denne stamme vi spiste aftensmad ved var meget lille (20 personer) I stammen skulle single kvinder og mænd gå med hvidt tøj således man kunne se at de var single. Kvinder bliver gift mellem 15 og 20 års alderen og mænd mellem 20 og 30 års alderen. Det foregår næsten på sammen måde som herhjemme. Men må ikke gifte sig med en fra samme bopæl da de er tæt beslægtede. Derfor besøger de unge hinandens byer og skriver breve sammen. Hvis det bliver seriøst ender det med at manden skal gå til kvindens forældre og bede om hendes hånd. Og ingen sex før ægteskabet. Der findes i alt 6 stammer i thailand. Stammernes religion går ud på at de tror at alt har en sjæl. Desværre har der været en masse missionærer i de forskællige landsbyer og derfor så vi en kirke. Geuden fortalte at missionærerne tilbyder at betale for børnens skolegang hvis familien blev kristen. Den sidste sidste fødte barn i familien skal blive ved forældrene og tage sig af dem.

Denne dag fangede guiden simon en masse mad til stammen som bestod af frøer, haletusser og fisk. Alt dette havde han gået og samlet op på vejen. Det så virkelig ulækkert ud.

Vi skulle overnatte i en bambushytte. Den stod på pæle således at dyr ikke så let kunne få adgang til den. Derude var både cobre, tarebnteller og skorpioner. Det var rigteligt hyggeligt men ret hårdt at sove på et bambus gulv og EKSTREMT koldt om natten.

Landsbyen var enormt hyggelig og der rendt høns, kør, katte og hunde løst rundt. Det var meget befriende at være der så langt fra storbyens larm. Der herskede en fantastisk idyl.

Om aftenen kom en Thailænder som kaldte sig for mr. Handsome. Han var en virkelig mærkelig person. Han fortalte underlige historier og grinte som om at han var tosset. Han fortalte en god historie om pumpkin soup(græskar suppe), og pumpkin hedder FUK på thai. Mr Handsome var for nogle år siden ikke så god til engelsk og fortalte alle at de skulle have Fuk(f***) soup for dinner. Dette blev folk lidt mærkelige over at høre. Hehe forståeligt nok. :)

Senere så vi hvordan de lokale kom op at "flyve". De havde nogle forskellige planter som de kunne ryge for at opnå forskellige virkninger.

11/2 10

Efter en meget kold nat i junglen og ikke den store mængde søvn, skulle vi efter morgenmaden ud og trekke i to timer. Det var hårdt at komme i gang igen. Vi fulgte en fin rute op til et af de højeste punkter i Thailand, nemlig 1800-1900 meter over vandoverfalden. Der var en skøn udsigt. Men det skal bemærkes at man lettere bliver forpustet i denne højde. Så gik turen rimelig stejlt nedad til en landsby, hvor vi skulle spise frokost. Lækkert med noget thaimad. Efter vi havde spist havde vi tid til at besøge den lokale skole. I denne landsby var der 200 indbyggere. Skolen lignede vores skoler bare fra dengang vi gik i de små klasser. Med gamle træmøbler. Men de så gode nok ud og de havde også fine tavler. I De små klasser fik børnene sig en lur. Dette er normalt midt på dagen.

Efter vores pause, var det tid til at trekke den sidste 1,5 times tid. Stien vi gik på var til tider meget ufremkommelig og det var på grænsen til det halvfarlige. Da der ofte var en meget stejl skrant lige ved siden af den tynde sti. Derfor havde vores guid simon udstyret os med en walkingstick (vandrestok) hver som vi brugte som vores 3 ben. De var virkelige gode og reddede os da også i et par fald. Vi skulle springe over små bække, kravle under træer og gå på 10 cm smalle stier.

Her ankom vi til en skøn lille lejer med et vandfald og en lille sø. Det var kun os. Så vi skulle bære brænde til lejeren de sidste stykke vej. Det var vildt hårdt. Vandet i vandfaldet var koldt, men det var skønt at få skyllet støvet af. Det var en ekstrem skøn oplevelse at mærke det kolde vand massere kroppen når det løb ned i hovedet på en. Lige det vi havde brug for efter en lang dags trekking. Man kunne gå ind under vandfaldet det var så smukt, jeg er sikker på I ville have elsket det, og lyden derinde fra det var overvældende. Det larmede helt vildt. Om natten sov vi i nogle små hygger. Og ja det var igen skide koldt og hårdt... Men helt fantastisk at sove et sted hvor man kunne høre brusen fra et vandfald og frøer og andre dyrs lyde.....

12/2 10

Den sidste dag på trekkingturen skulle være en stille og rolig tur langs floden. Det var ikke specielt hårdt at gå i 1,5 time, men det var mere ruten som var lidthalsbrækkende. Vi skulle gå på en smal kant, hvordet igen var let at falde ned fra, så det var med at holde koncentrationen. Da david om morgenen ville vaske sit hoved ved vandfaldet havde han gået ud på en flad sten, men den var glat så han røg i, hvilket resulterede i at han sko var meget våde. Så hele denne tur tog han i klipklapper.!!! Undervejs så vi hvordan at de lokale fangede haletusser og fisk i floden. Det lykkedes Liva (norsk pige) at glide så hun var helt pløret på bagen. Det var ret sjovt for hun slog sig ikke. Da vi kom ned fra bjerget blev vi kørt til en restaurant, hvor vi fik en god frokost. Lækkert med noget pad thai(stegte nudler). Herefter gik det mod elefant turen. Transporten skete på ladet af en pick up som ALDRIG ville været synet i dk på grund at rust.. Vi fik den største elefant men den var halvsur og gad ikke rigtig høre efter. Så vi blev lidt skræmte da den pludselig brølede op og løb ned gennem et buskas med os på ryggen. Den ville have mad :) de æder konstant. Min puls var på 220 da det skete. Men manden havde godt styr på elefanten. Da elefant turen var ovre kørte vi til en lille flod, hvor vi sejlede på nogle bambusrafter. Den var en fin lille tur, men både elefanturen og flodturen var lidt for turistet. Men så er det prøvet. Det sjoveste var det lille vandfald vi skulle igennem ,med bambooraften. Vi var nogle af de eneste der fik lov til det alle de andre blev læsset af og så på igen på den anden side.

13/2 10

Vi var noget trætte efter trekkingturen, men vi stod tidligt op og ventede på at komme afsted til Jungle flight. Men som altid er thailænderere ikke særlig præcise så de kom 45 min for sent, men først efter vi havde ringet og brokket os.

Vi kom hurtigt frem til junglen, turen gik af nogle meget smalle og stejle veje. På turen stoppede chaufføren og råbte. Det viste sig der var en kæmpe slange (ca. 110-120cm). Fedt at have set sådan en, men også lidt skræmmende.Vi fik noget udstyr da vi kom frem. So far so good. Men derfra var det en kedelig tur som vi godt kunne være forundt. Vi lavede stort set ikke andet end at vente på dem foran, eller blive overhalet af nogle bagfra.. Der var alt for mange mennesker til at det var sjovt. Men det var nogle flotte udsigter fra nogle af svævebanerne. Det mest ophidsende ved turen var at rapelle ned til en anden platform i træet da det gik stærkt. Men hvis det er det "værste" oplevelse vi har haft indtil videre, så er vi meget heldige.

Om aftenen spiste på en restaurant hvor ejeren var engelsk. Troede at maden var bedre da det var eropæiske standarder, men heidi kastede den op.. hmm tror at vi holder os til gadekøkkenet :) der ved vi da hvad vi får → Lækker mad!!!!

14/2 10

Vi valgte at spare på pengene og bare gå rundt i Chiang Mai og kigger på de forskellige markeder. Vi mødtes med to nordmænd som vi havde mødt på Trekkingturen. Sammen med dem gik vi rundt og så det store søndagsmarkede som var opstillet midt i byen. Vi tog fejl af fejringen af chinese new year, det var om morgenen og ikke om aftenen. Men hva vi hyggede os.

15/2 10

Den sidste dag i Chiang Mai, har igen været stille og roligt. Vi skulle tjekke ud af hotellet kl 12, så vi havde 8 timer at bruge inden at vi skulle afsted. Vi valgte at sove længe, MEGET længe. Dereftergik vi en tur i Chinatown og skrev dagbog ved poolen på hotellet. Skønt med en slapper og en pool.

Back to Bangkok

Busturen forløb knap så smertefuld som turen derop. Jeg (heidi) fik ømme knæskaller da manden foran lige pludselig lænede sædet i bussen tilbage. Det var en thai bus og ifølge deres standarder er jeg en meget stor person, så jeg fik klemt knæene. Vi fik sovet lidt (max 3t.). Det er så mærkeligt i bussen vækkede de os kl 2 om natten og jagede os ud. Vi var helt rundt på gulvet da vi lige var faldet i søvn. Grunden var at vi skulle spise!!!!! Hmm meget mærkeligt at skulle spise kl 2 om natten. Thaierne har en helt anden dagsrytme end os. Vi tror de står meget tidligt op, sover det meste af middagen og eftermiddagen (det er svært at finde mad på dette tidspunkt alt er lukket) og så er der gang i den igen ved en 4 tiden. Denne døgnrytme vender vi os aldrig til. Ud over dette har de et rigtig mærkeligt trafiksystem. Hernede kigger man sig ikke tilbage før men drejer eller stopper. Det er de bagerste der viger, lidt ligesom når man står på ski. Helt ærligt så kan vi ikke forstå at der ikke sker flere trafikulykker. Trafikken er virkelig tæt og kaotisk. Thaier er virkelig flinke men her i Bangkok prøver de at snyde penge ud af os hele tiden så man skal være på vagt. Ud over de er flinke har de også humor, desværre er deres humor begrænset til 10 joks som alle bruger.

Varmen slog os i hovedet da vi steg ud af bussen selvom klokken kun var 5 om morgenen. Fugtigheden i Bangkok er voldsom i sammenligning med Chiang Mai som ligger 700km nord for. Bangkok er kun 200år gammel men alligevel bugner byen af højhuse, templer og en del forurening så luften er godt tung. Efter en meget billig taxitur stod vi påKhao San road og skulle finde et værelse. Havde ikke bestilt et på forhånd.De fleste steder var der ikke noget frit. Til sidst fandt vi et sted med et frit værelse, lidt over budget (ca. 90kr.) men vi var trætte.

Sidder nu på hotelværelset og har næsten været her i 2 uger og der er sket så meget. Men pengene får også hurtigt ben at gå på. I morgen kl 7.30 tager vi en bus til cambodia.