Profile
Blog
Photos
Videos
Boernehjem
Vaer hilsen I halstoerklaedeklaedte danskere (jeg hoerer det er storm og koldt derhjemme?)! Sidder selv her paa internetcafe I Pnomh Penh (4 kr for en time er lige til at klare) i t-shirt, sol og 30 grader. Ah!
Det er efterhaanden et par uger siden jeg har blogget, og tiden er bare gaaet saa staerkt. 2 ud af 3 uger paa boernehjemmet NHCC (New Hope for Cambodian Children) er floejet afsted I et hvirvar af skoenne boern, ris, malerpletter, stoev og varme klassevaerelser. . .
NHCC, grundlagt af det amerikanske par John og Caty, ligger 1,5 times koersel udenfor Pnomh Penh. 250 boern i alderen 9 maaneder til 18 aar befinder sig her, samt ca 90 staff med deres i alt 30 boern. De er fordelt I 8 klostre (huse) som er delt op i farver: red, green, lavender etc.. Mig og 5 andre spiser i Lavender Cluster, som huser en masse uartige drenge, der springer rundt og border deres finger ind i siden paa os, men til gaengaeld er det skoent at blive hilst godmorgen af 15 glade drenge der raaber Goodmorning!
Naesten alle boernene har sygdommen HIV og faar derfor medicin klokken 6 om morgenen og klokken 6 om aftenen. Her er en masse triste boerneskaebner: piger der er blevet voldtaget af deres far og forsoegt solgt til boerneprostitution og drenge der er blevet tvunget til at arbejde haardt dagen lang. Boern der er blevet fundet doedsyge i rendestenen af NGO'er og bragt til boernehjemmet, og boern der har vaeret saa ramt af sygdom at de ikke har kunnet gaa. Hernede er det en stor skam at have HIV, og mange foraeldre smider deres boern paa gaden og vil ikke kendes ved dem. Der er trist at laese om, men man laegger ikke maerke til det naar man er sammen med dem, for de er alle saa glade og positive. Man bliver altid hilst paa af de aeldre boern og bamsekrammet af de smaa boern: de vil alle have kaerlighed. Naar vi gaar i Nursery til alle de 4-5 aarige, kravler rundt paa en som smaa soede aber og hiver os i haaret. Generelt er mange af de aeldre okay til engelsk, men det er ikke lange samtaler man kan foere. Pigerne er dybt fascineret af vores hudfarve og haar. De sammenligner vores og deres hudfarver og siger "I'm black, you are white" igen og igen, og saa er de vilde med at flette de lyshaarede pigers haar. Alle de smaa boern kalder os "Mom" naar de vil have vores opmaerksomhed: de har slet ikke det samme forhold til ordet mor som vi har. Det var meget maerkeligt I starten, men nu har vi egentlig vaendt os til det.
Selv bor vi i koejesenge med myggenaet paa en sovesal, som vi i oejeblikket deler med 10 australske piger. I naeste uge kommer der nogle nye, saa der er frivillige godt og vel hele tiden. Og hvad laver vi saa? Saadan her kunne en dag se ud:
5:30 staar vi op.
5:45 er der morgenmad. Vores mad bestaar af ris, ris og ris, morgen, middag og aften! Vi faar ofte stegt kyllingelaar og en eller anden sauce/groentsagsret. Madmutter har fundet ud af at vi kan lide ananas, saa det faar vi naesten til hvert maaltid.
7:00 gaar vi igang med at male. Indtil videre har vi malet naesten 3 huse, og det synes vi ogsaa er nok! Efter adskillige bade sidder der stadig malerpletter rundt paa os, og vi noejes med at vaske fingrene I gasoline.
10:00 holder vi pause og spiller som regel kort (nogle australske fyre har laert os et genialt spil der hedder Mao) eller laeser.
11:00 faar vi frokost! … Ris.
11:30 - 13:00 sover vi middagslur eller laeser lidt.
13:00 - 17:00 har vi mulighed for at lave hvad vi vil. Nogle maler, andre gaar i Nursery eller PreSchool for de lidt aeldre, underviser boernene, laeser hoejt paa biblioteket eller laver andet. Vi er i oejeblikket igang med at lave Stockings hvor hvert barn faar en pose med en julegave til juleaften. Alle har oensket sig 3 ting, og de fleste kan vi faktisk opfylde (det kniber dog med dem der har oensket sig DVD-afspillere, Iphones og Ipads). Naesten alle gaverne er doneret fra rundt i verden, og der er alt ligefra teddy bears og remote control cars til maleboeger og bolde. Det er lidt trist at vi ikke er der til jul saa vi kan se deres glade ansigter naar julemanden (som i hvert fald ikke er Pappa John) giver gaver til alle boernene.
17:00 faar vi aftensmad... Ris.
17:30 slapper vi af for os selv.Ofte leger vi lidt med boernene inden det bliver moerkt. Saa gaar vi ned til os selv og skriver dagbog, laeser og spiller kort.
20:30 bliver lyset slukket (stroemmen kommer fra en generator der altsaa bliver taendt klokken 5 om morgenen og slukket klokken halv 9 om aftenen).
Dagene gaar staerkt, men det er fantastisk med al den kaerlighed og glaede der omgiver os. Forleden (d. 1 december) var det World's Aids Day som blev fejret paa NHCC. De fleste boern havde fri fra skole, og klokken 9 startede et stort loeb hvor vi var delt op i hold efter clusters. Vibe og jeg fulgtes med Lavender-drengene rundt paa de 8 poster: Drip Drip Drop (en slags banke banke boef hvor man fik en kop vand i hovedet), stopdans, alle mine kyllinger kom hjem, massage, tovtraekning og 2 cirkusposter. Baade boern og frivillige hyggede sig gevaldigt, og klokken 6 om aftenen blev der givet gas til disco paa basketballbanen. Vestlig partymusik og cambodiansk musik hamrede ud fra hoejtalerne, og baade smaa og aeldre fyrede den af med dans. Os danskere laerte at danse lidt apsara: traditionel khmer dans.
I sidste uge fejrede vi Thanksgiving: John, der er troende katolik, havde staaet i koekkenet hele dagen (sagde han) og lavede mad, og hvor smagte det dog laekkert! Der var kartoffelsalat, turkey, cranberry sauce, coleslaw og laekre boller. Mums!
Nu er det jo saa d. 3 december, og der er 15 dage til vi skal hjem. Det er svaert at komme i julestemning hernede, naar man er vant til kulde, julemusik og julepynt, men vi gaar da og nynner lidt julesange. Herinde i Pnomh Penh er der pyntet op i storcentrene, men ellers foeles det som enhver anden maaned. Naa, der skal turbojules fra d. 20 og 4 dage frem!
Haaber I alle har det godt derhjemme. God weekend og god jul!
- comments
bettina Kære Nathali Tak for endnu et dejligt blog indlæg men endnu bedre at skype med dig igår. Ja vi juler herhjemme og skal nok gemme nogle af vores juleri resourcer til dig også. Skøn julemusik strømmer langsomt ud af radio Soft, adventskransen idag med sine to lys er tændt og jeg sidder her og tænker på dig. Savner dig og glæder mig til du kommer hjem. kh mor
Kenney Hej Nat - skønt at høre fra dig, du er bare god til at skrive :-) Du må godt skrive meget mere, det er så spændende at høre om. Efter cykeltur i skoven her til morgen, kan jeg fortælle at sneen ikke er kommet til os endnu, men der var masser at mudder.... Kan godt følge dig i det med julestemning, og så 30 gr. varme. Da jeg var i Algeriet, dansede vi også omkring vores importeret juletræ fra DK. i korte bukser og T-shirt. Selv om vi sang nok så mange julesange, ja så kom julestemningen ikke :-) Har du bestemt dig om du rejser videre, eller kommer du hjem som planlagt ? Kys og kram fra Far
MORMOR HEJ NATHALI.KLer nu 22 søndag aften og det er ved at være sengetid ,Dejligt at høre fra dig igen ,godt du oplever en masse nu må du nyde de sidste dage ,hvor du vel også skal en tur til stranden.Som jeg skrev til dig den anden dag ,er vi juleklar.I dag var vi til julekoncert i kirken her i holbæk,(hyggeligt).Vi glæder os til vi skal være sammen 2 juledag hos mor..KNUS FRA OS BEGGE. MORMOR.
Marco Hej søs! Det lyder godt det hele, og lækkert at du er så glad for det. Men det lyder lidt forfærdeligt med alle de børn. Du må mætte dem med kærlighed, inden du tager hjem! Glæder mig til vi ses den 20. Så kan vi jo se hvem der er mest brun.............. (Som jeg aldrig har tabt)
Hanne Dejligt at få lov at læse dit indlæg. Min søn er ankommet til børnehjemmet i dag og skal lige som dig lave frivilligt arbejde han skal være der til 17-1-2012 inden turen så går videre til Thailand og Danmark.