Hej alle derhjemme..

Godt så.. fik da lige en omgang malaria mere. Natten til mandag var helt ad helvede til. Så mandag morgen tog jeg på hospitalet igen med feber, hovedpine, ingen appetit, diaré, kvalme og ondt i maven. Ingen grund til at tjekke for malaria. Så jeg er på den igen.

Nå men her tirsdag aften, hvor jeg skriver det her, er jeg allerede i bedring. Havde en ret dårlig dag i går, men i dag har været helt okay. Har fået pakket det meste sammen, men blev svimmel og "Maude måtte ligge sig" ;) men her til aften har jeg spist en god portion fried rice. Har lidt hovedpine, men et par panodil'er og på hovedet i seng. Ja, nu er klokken jo også allerede 19.00, så næsten over min sengetid ;) haha! Det er frygteligt så tidligt jeg går i seng hernede, godt i er 2 timer fremme i Danmark. Så har jeg da lidt at løbe på!

Ja, når jeg sidder på nettet i morgen, onsdag, så er det min sidste dag i Offinso. Er ked af at jeg mistede de 3 sidste dage med sygdom. Der var så meget jeg gerne ville have nået. Nå, men regner med at jeg skal gå byen tynd (hvis jeg har kræfter til det) og sige farvel til alle dem man nu har mødt.

Det var meningen jeg ville have været på internettet i mandags, så jeg ligger altså det ud som jeg nu havde fået skrevet. Here it is:

Så gik der lidt tid igen og er nu nået til mine sidste dage i Ghana. 3 dage er der tilbage i Offinso og torsdag bliver store rejsedag. Carolines og Mettes "far" og "bror" kommer og henter mig kl. 6.30 (de har bil), og så tager vi køreturen til Kumasi på en time. Derefter skal vi med STC bus (en RIGTIG bus) i 5/6 timer til Accra. Derefter taxa til lufthavnen, og så ellers vente 6 timer på at checke ind. Men man er jo efterhånden blevet vant til at vente, da tingene går liiiidt langsomt hernede, så det skal nok gå hurtigt. ;) Flyver kl. 22.35 og kan ikke vente til den gode flymad. Vil flyve med British Airways altid! Det er super god service. Gratis drikkevarer (SAS go home) og suuuper lækker (og med i prisen!) mad - mmm lasagne. Tænk at jeg sidder og roser flymad? Måske meget godt at jeg snart skal hjem til mors madgryder?? :)

Har erfaret:

-At min skræk for edderkopper og andre kryb ikke er blevet mindre. De sidste 2 uger er vi bare blevet ramt! Vi har ellers SLET ikke set edderkopper - kun et stankeltben eller to, og ikke på vores værelse. Det startede med Julie var alene hjemme sidste tirdag og hun rydder lidt op i sine ting på værelset, da der dumper en kakkelak ned. Julie panikker og kalder på Akuya. Haha, som så får den slået ihjel. Puhaaa. De andre 4 piger har været meget mere plaget af de klamme insekter - de kravler rundt på myggenettet, og er også blevet vækket om natten ved at den kravlede på dem. Så gik da lidt i panik, da Julie fortalte det. Anyway, sidste weekend sidder der så én til ovre i hjørnet af værelset. Og vi panikker begge to - de er skide hurtige de sataner! Haha, så med pige-skrig og hyl får vi lagt en skål over, hvor vi så derefter kalder på Akuya. Børnene er flade af grin og det samme er Akuya. Nå hun får slået den ihjel igen - gudskelov. Åh i torsdags var jeg tidligt oppe. Tog med skolebussen som kommer kl. 6. Nå men jeg står op og er ret søvnig kl. 5.15. Da jeg kommer ude fra badeværelset og kommer hen til min seng ser jeg den!! EdderkoppEN. Uuuuh panik panik. Den sidder i vinduet og er en ordentlig mother f***er - 5 cm i diameter og grå. Næsten lidt lodden. FØJ! Må kalde på Emilia som er i gang med at feje. Så hun kommer ind og prøver først med hånden at fange den. s*** den er hurtig og væk var den. Det kan jeg bare SLET ikke have. Men finder den så 10 sek. efter. Hvor den så får et dask med kosten. Igen griner huset og man er endnu en gang til grin! Fredag morgen vågner jeg kl. 4, skal tisse. ORKER ikke at gå derud (myggnet, lommelygte og alt det andet grej), så venter i en time uden at kunne sove. Nå jeg får slæbt mig selv derud. Da jeg åbner døren piler der så en edderkop hen over gulvet (samme ulækre slags som før) f***! Prøver selv at slå den ihjel, men den er for hurtig og løber ud på badeværelset. Great. Meget hurtig tur på toilettet og så skal jeg da vist ikke på toilettet igen efter mørkets frembrud. (hvilket bliver svært, da det er 18.30) Nå, som i kan se er min frygt lige så stor, som da jeg forlod DK, da jeg har brugt over en halv side på at forklare om edderkopper og kakkelakker. Sorry. (ej må lige add'e noget. Her da jeg kommer hjem fra hospitalet i går, endelig får smidt mig i sengen og skal til at tage første omgang medicin, gæt hvad der så kommer kravlende hen over gulvet?! Et stort, fedt, sort tusindben. De er ikke lige så søde som dem der hjemme skal lige sige - og ret meget STØRRE. Øv hvor ulækkert. Yes yes i know - i'm in Africa. Men ville lige tilføje det, nu vi var ved de klamme dyr ;) )

-At i Ghana er der meget ventetid og spildtid: 13 bøger, 3659 sider er læst.

-At man hurtig vender sig til at tingene nærmest er gratis. Har taget mig selv i at stå og sige: 55 pesewas?? Må være din spøg! Jeg plejer at give 50. Det handler så om at jeg ikke vil give 20 øre mere. Hvor tit smider man ikke lige en halvtredser i et eller andet derhjemme? Eller går på café og smider 100 kr. På en sandwich, en drink i byen til 80 kr. og taxaen hjem på 300 kr.? Åh hvor jeg håber, at jeg ikke bliver en nærigrøv, når jeg kommer hjem. Har ca. brugt 6000 kr. her på 3 mdr. vildt ik? Ude på ture i weekenderne med hoteller (inkl. 2x luksus hotel), spise og opleve ting og købe MASSER souvenirs :) det er vildt så lidt det koster.

Det værste hernede var:

-Hjemveen

-At være syg - rigtig syg. Der kunne man godt have ønsket sig et ordenligt toilet. Og et dansk hospital ;)

-At folk så dollartegn hver gang de så mig.

-At sige: "No I will not marry you and I will NOT take you to Denmark"

-At sige farvel til alle børnene

Glæder mig til:

-Et varmt bad. Eller bare et uden en spand og en kop!

-Køleskab! Med iskold mælk i :)

-Rugbrød

-KØD (hvordan mon maven reagerer?)

-Vaskemaskine. Er træt af at vaske i hånden (undskylder til mor for alle de bluser og kjoler hun har vasket i hånden for mig) og at mine hænder er fuldstændig opløste og forrevne efter at have skrubbet som en gal. At vaske et lagen i hånden er IKKE nemt.

-Ovn - mmm man kan lave mange gode retter i sådan én.

-At gå ned ad Lyngby Hovedgade og være neutral. Ingen der kalder mig broni eller spørger: "Broni, how are you?" eller: "Broni, what's your name?" Ingen der starter ud i sang: "Broni Father, hallo hallo". (har regnet ud at jeg hører den sang MINDST 10 gange om dagen, har været her halvfems dage = lidt over 900 gange jeg har hørt den. Forstår I jeg er træt af den?)

-At købe nyt tøj. Og undertøj. Og BH'er - kan sgu ikke passe dem mere. Det er også et sted man kan tabe sig ;)

-Ost, ost og atter ost. Mozerella, FETA, parmesan.. mmm.. og så lige en skiveost til morgenmaden. Nej det bliver godt.

-Min computer.

-Orh, internet der er hurtigt.

-Dansk fjernsyn. (må jeg jo indrømme)

-At gå i biografen

-At sove i min egen seng.

-At få en hel nattesøvn, uden at blive vækket af mus der kradser og pudsler rundt. (har måske sovet igennem 3 nætter hernede. Ellers ligger jeg vågen en time eller to eller tre, indtil jeg får overbevist mig selv om, at selvom jeg nu kunne se musen, ville jeg jo ikke kunne gøre noget. Så jeg ligger tit vågen kl. 2 om natten og lyser rundt i værelset for at finde den. Dumt hva?

-Min dyne

-Dansk sommer.

-At stå op og spise morgenmad på terrassen.

-At cykle (underligt nok)

-At køre bil. Mon jeg stadig kan finde ud af det? Eller er det li'som at cykle? ;)

-At se alle igen <3

Nå men nu er der kun meget få dage til jeg er tilbage i det lille Danmark. Vi ses lige om lidt. Ciao for nu :)

Hej alle derhjemme :)

Nå der er jo sket en del siden sidst, og også derfor jeg først har fået skrevet nu. En fødselsdag, en omgang malaria, besøg af københavner (jubiii :D) og fantastisk tur til Cape Coast.

D. 2/4 2009

Nå, i dag var Julies fødselsdag. Og der var det helt store sat i gang. Har aldrig set noget lignende. Oppe på skolen var der inde på kontoret (som ellers er et stort kaos) sat fin hvid dug på, hvide og lyserøde balloner über alles, et kæmpe skilt med "Happy Birthday Miss Julie", tre fine champagneglas også selvfølgelig - sodavand.Og SÅ skulle der tages billeder af fotografen. Wauw et show! Haha der blev bare "poset" til den helt store guldmedalje. Men meget sjovt at have fået billeder fra afrikansk 'fotoshop' ;) Nå men Julie havde købt kage til hele skolen. Så vi gik rundt i alle klasser og delte ud og så blev der ellers sunget Happy Birthday for alle pengene. Ret sødt! Om aftenen tog vi ud og spiste hos Charlottes søster, som har en bar m/mad. Så det var fint.

D. 3/4 2009

To day we went to Sight. Ej, alle børn fra 4., 5. Og 6. skulle ud på den nye skole de er ved atbygge for at hjælpe til med at flytte jord. Haha, den var sgu ikke gået i DK. 8-14-årige børn render runt i stegende hede med jeg-ved-ikke-hvor-mange kilo jord i spande på hovedet. Gav da også selv en hånd med, men det er jo lige før man er mere til besvær end man hjælper ;) Men børnene fik da en oplevelse ud af det, og de hyggede sig da. Selvom der var et par dovne stykker i mellem, men sådan er afrikanerne jo, hehe.

D. 4/4 2009

Tid til endnu et besøg på GOLDEN TULIP. Lige så godt som sidst. Havde bare lidt mere kontrol over mine lyster til mad ;) Lækker, lækker mad igen. Og aircon, varmt vand, toilet der fylder vandi selv, dyner, cnn, bbc - skønt!!! Ej, i skal lige høre noget sjovt. Mette og jeg ligger og ser nyhederne på CNN, da Mette siger: "Hvorfor er der ikke nogle nyheder fra Danmark? Er vi ikke interessante nok?" Og i dét skifter jeg kanal til en fransk nyhedskanal - og hvem dukker så op på skærmen? Ingen andre end Anders Fogh Rasmussen. Det er sgu da lidt pudsigt. På mit udemærkede skolefransk (øøøøh?? Bonjour?), og lidt rygter derhjemme fra, kunne jeg gætte mig til at L'Alliance var NATO. Så ny Statsminister - vildt hva?!

D. 5/4 og d. 6/4 2009

Nå, vi nød alle weekenden. Hold op det varme bad gør altså meget. Uha, man er en helt anden (eller måske bare ren), når man kommer ud derfra.

Vi går i seng ved 9-tiden og der har jeg det egentlig ikke så godt. Tænkte at jeg nok MÅSKE var kommet til at spise for meget (igen, ups). Men sagen var lidt noget andet da jeg vågner halv elleve og styrter på toilettet. Total ynkelig måtte jeg kalde på Julie efter vand. Og om hun ikke kunne hælde vand i toilettet for mig. Ej, følte mig så lille. Sad nøgen på toilettet med en spand i skødet og badet i sved. Kønt syn. Tog lige en hurtig skylder i badet og så ellers på toilettet igen. Havde så ondt i min mave - næsten krampe-agtigt. Halv et tog vi på hospitalet. Mand ligger på gulvet i egen afføring og opkast. Ikke nogen særlig lækker lugt. Især ikke når man selv har kvalme - ikke nogen god kombi ;) nå men Julie bliver sendt hjem og Charlotte bliver så hos mig. Får 2 sprøjter i balderne for smerterne og så blev jeg sendt ud for at vente. De spurgte om jeg kunne holde ud at være i rummet... hmm.. nej den lugt var dog alligevel for skrap. Så jeg fik heldigvis ingen overnatning på hospitalet. Men blev til gengæld sendt hjem med ret meget medicin og malaria medicin. Malaria?? Det er der da ingen der har sagt noget om til mig?? De er ikke så gode til at informere hernede. Nå ja, og så ved de jo heller ikke med 100 % sikkerhed at jeg har malaria? Men havde alle symptomer på det. Meget mærkeligt firma. Men mandag morgen får jeg da spist alle mine piller, og kaster dem så op igen. Great!!

Julie fortæller mig at der har været et værre postyr ude på vores vej om morgenen. Det viser sig at ham manden, der havde ligget på gulvet på hospitalet, er vores nabo og er død. Han havde taget gift fordi hans kæreste havde droppet ham. Puha, er godt nok glad for at jeg ikke valgte at sove der. Men så er det at man kommer til at tænke: "ville en simpel udpumpning have reddet hans liv?" uhyggeligt..

Nå men havde det ad helvedes til resten af dagen med feber og opkast og diarré. "Føler mig heldig".

D. 8/4 2009

Har det bedre i dag. Og i dag kom Rikke også. Rikke var voluntør i september-november 2008 hos vores familie. Det var helt vildt fedt at snakke med én som også har været her før. Hun havde fået en kæreste hernede som hun så var nede at besøge. Han bor i Cape Coast, så det passede jo meget godt med at hun kunne tage med os derned igen i påsken.

D. 9/4 2009

Var til Check up på hospitalet. INGEN malaria mere. Eller ved selvfølgelig ikke om det har været der, men medicinen hjalp da ret meget. Det får vi aldrig svar på :)

D. 10/4 til d. 13/4 2009

Så gik turen til Cape Coast. Jubii.. er frisk og har bare glædet mig så meget til den her tur. Vi havde bestilt hotel som er ejet af en dansk kvinde. Det var ret fedt at snakke med en dansker som bor hernede. Og så var der også et par andre danskere på stedet. Eeej og det lå lige ud til vandet. Har taget så mange billeder af stranden og havet og månen spejle sig i vandet.

Vi mødte en spansker, Miguel, og hans kollega, Servas. De tog med ud og spise og drikke et par øl om aftenen. Rigtig hyggeligt. Og så mødte vi så også Rikkes kæreste, Abraham. Vild fed aften med trommer og afrikansk dans.

Dagen efter tog de andre piger til Kakuum National Park, hvor Rikke og jeg blev hjemme og solede, badede og slappede af sammen med Abraham, Miguel og Servas. Så tog Miguel og Servas hjem, Abraham paa arbejde og Rikke og jeg tog ind til byen. Nej hvor jeg elsker den by. Så hyggelig. Hele den her weekend har jeg bare elsket Afrika! Og nu skal jeg hjem lige om lidt. Øv!

Dagen efter tog vi ind til byen. Rikke, Mette og jeg blev der og spiste frokost og jeg fik ringet hjem :) dejligt. Der var intet signal paa hotellet nemlig. Skoert. Derefter tog vi hjem og solbadede og hyggede os i boelgerne med de andre piger. Da vi gik paa stranden laa der lige pludselig en ged - doed vel at maerke. Med gribbe i gang med at bane sig vej ind! Haha this is an african beach! ;)

Det var lidt for denne gang. Nu kommer jeg nok kun på nettet én gang til. Vildt! Så nu er der dømt kramning af børn den næste halvanden uge. 5 skoledage tilbage. s***!

Ej, jeg er københavner igen :D :D Rikke er fra København, og Julie sagde at allerede efter 2 dage snakkede jeg københavnsk igen. Nøj - lettelse! Troede jeg skulle være jyde resten af mine dage.

Mange tanker herfra (nu med niiiice tan)

Hej igen alle derhjemme :)

Nå, i den her weekend er jeg virkelig blevet imponeret af Ghana. Hold op hvor er det dog bare et smukt land. Og har svedt SÅ meget i den her weekend. Har aldrig prøvet noget så hårdt før. Og s***, nu har jeg kun 4 weekender tilbage hernede. Vildt!

D. 26/3 2009 (tillykke mor :) )

Nå, i dag var der lærermøde på skolen. Det var rigtig rart, for vi havde en masse vi gerne ville sige (læs: lave om på). Det var dejligt at få lettet hjertet og de var bare så positive over for det. Men, de regner jo også med at ALT vi gør er det rigtige. "For os hvide ved jo hvordan tingene skal gøres". Det er sgu lidt mærkeligt når man står der som 19-årig student og de har så meget tillid til én. Kun fordi vi kommer fra et land fra Vesten.
Caroline kom i eftermiddags for at sove hos os. Vi skal tidligt afsted i morgen.

D. 27/3 2009

Kl. 8 tog vi fra Offinso for at tage videre til Kumasi og derfra til Ho Hoe, for så at tage derfra til Wli (30 min). Nå men hele den tur tog da en dag, og vi var fremme ved hotellet kl. 17.

D. 28/3 2009

I dag skulle vi så ud og se vandfaldene. Der var en tur til Upper Falls og Lower Falls. Vi valgte da dem begge. For vi skulle jo ligesom også have noget at lave i dag. Upper Falls ville tage 4 timer og Lower Falls 30 min.
Vi begyndte så vores lange tur og kom i gennem det mest fantastiske natur. Vi så kakaotræer, kaffetræer, pæretræer og banantræer. Og lugten var lige som "Randers Regnskov". Det var bare så tropisk. Og så frodigt og lækkert. Anyway, vi havde selvfølgelig en guide med. Og da vi har gået i 40 minutters tid drejede vi væk fra vejen og startede opstigningen. Opstigning? Det er da der ingen der har fortalt os om. Vi har altså alle tre klipklapsandaler på! Nå, men det kan vel ikke gå så galt, guiden har jo også klipklappere på. Når jeg nu siger opstigning kan man tænke mange ting. Tænk venligst det vildeste. Her var ikke tale om en sti, der gik op af bakke. Her var tale om bjergbestigning! Klatring. Smal sti hvor man måtte gå på række og tænke over hvert et trin. Løse blade, småsten og faste klippevægge. Væltede træer der skulle forceres. Og hele tiden med vanvittig skrænt nedad på venstre side (Som guiden sagde: "watch out here, it is very narrow and if you fall down you will not be able to get up again." Great ;) ). Efter den første halve time var vi allerede godt brugt, og troede måske vi var halvejs. Viste sig så at der var ca 6 gange så langt. Haha! Men har ALDRIG i mit liv prøvet noget så hårdt. For det første gik guiden i travgang og havde li'som gået den tur milion gange. Nu har jeg i 2 måneder kun gået i afrikanertempo, dvs. sneglefart, og rørt mig absolut så lidt som muligt pga. det er ulideligt at lave noget som helst i den her varme (bare at tage undertøj på efter aftenbadet og pakke myggenettet om sengen, så er der dømt big time svedning) Nå men jeg fik da mit for. Det var så sindssygt, så hårdt det var. Det var bare "trapper" i 3 timer op og 2&frac12; time ned. Jeg siger jer, mine lår! De er så vildt. Mine lægge, mine baglår, min ryg, mine arme (pga. min "vandrepind" så jeg kunne holde balancen på vej ned), mine knæ og mine (svage) ankler. Og jeg har svedt!! Det har altså ikke været så slemt før. Der løb sveddråbER ned fra mine ben. Der kom sveddråber løbende ned over øjenbrynet og forbi øjet. Min top var GENNEMBLØDT af sved, mine shorts var gennemblødte af sved, min bikinioverdel var gennemblødt af sved. Jeg havde svedperler på brysterne, skuldrene, panden, benene, fødderne. Manner manner manner, hvor er jeg dog bare utrolig ucharmerende. Men da vi så nåede vandfaldet, var det det hele værd. Der kom KOLD luft fra vandfaldet, blandet med vand. Det var SÅ skønt. Men men men, efter 3 timers vandring og svedning, så kunne jeg slet ikke overskue hjemturen. Vi havde jo ikke lige tænkt på mad, og vand var der meget lidt af. Så det var med rystende ben og arme vi kom ned - total i underskud. Men da vi kom ned var vi ved Lower Falls. Ej det var så smukt, med regnbue og det hele. Kanon oplevelse. Vi fik en hurtig dukkert, og så ellers hjem og have noget mad med det samme og lige få købt lidt souvenirs. :)

D. 29/3 2009

Laaaang tur i trotro. Mega ømme muskler blandet med en bumletur i proppet trotro er ikke nogen god 'kombi.' Men fik ringet hjem og fik sagt ordentlig tillykke til moar. Og fik snakket med far, farmor, fætter Anders og Mathias og onkel Flemming. Ej hvor var der bare dejligt. Det var næsten som at være hjemme. Jeg tror sgu lige, at det gjorde, at jeg overlever de sidste 4 uger uden hjemve :)

D. 30/3 2009

I dag tog vi til Vero's onkels begravelse. Vero er hende som arbejder på internet caféen og hun er bare en rigtig dejlig kvinde. Det er nu altså sjovt at se hele det show der er i gang til de begravelser. Hold op hvor gør de meget ud af det. Og de er så flotte i tøjet. Ærgeligt jeg ikke lige havde "paparazzi'en"med.

Det var alt for denne gang. Med ømme muskler og total smadret krop. Fik endda strukket ud om aftenen, men lige meget hjalp det. Ligner en gammel dame når jeg skal sætte mig ned eller rejse mig op. Pinligt. Nå, men det er jo også rart at vide man ren faktisk stadig har muskler. Var sgu lige ved at tro de var all gone ;)

Mange sveddryppende tanker fra Ghana.

Hej igen alle derhjemme :)

Nå, i den her weekend er jeg virkelig blevet imponeret af Ghana. Hold op hvor er det dog bare et smukt land. Og har svedt SÅ meget i den her weekend. Har aldrig prøvet noget så hårdt før. Og s***, nu har jeg kun 4 weekender tilbage hernede. Vildt!

D. 26/3 2009 (tillykke mor :) )

Nå, i dag var der lærermøde på skolen. Det var rigtig rart, for vi havde en masse vi gerne ville sige (læs: lave om på). Det var dejligt at få lettet hjertet og de var bare så positive over for det. Men, de regner jo også med at ALT vi gør er det rigtige. "For os hvide ved jo hvordan tingene skal gøres". Det er sgu lidt mærkeligt når man står der som 19-årig student og de har så meget tillid til én. Kun fordi vi kommer fra et land fra Vesten.
Caroline kom i eftermiddags for at sove hos os. Vi skal tidligt afsted i morgen.

D. 27/3 2009

Kl. 8 tog vi fra Offinso for at tage videre til Kumasi og derfra til Ho Hoe, for så at tage derfra til Wli (30 min). Nå men hele den tur tog da en dag, og vi var fremme ved hotellet kl. 17.

D. 28/3 2009

I dag skulle vi så ud og se vandfaldene. Der var en tur til Upper Falls og Lower Falls. Vi valgte da dem begge. For vi skulle jo ligesom også have noget at lave i dag. Upper Falls ville tage 4 timer og Lower Falls 30 min.
Vi begyndte så vores lange tur og kom i gennem det mest fantastiske natur. Vi så kakaotræer, kaffetræer, pæretræer og banantræer. Og lugten var lige som "Randers Regnskov". Det var bare så tropisk. Og så frodigt og lækkert. Anyway, vi havde selvfølgelig en guide med. Og da vi har gået i 40 minutters tid drejede vi væk fra vejen og startede opstigningen. Opstigning? Det er da der ingen der har fortalt os om. Vi har altså alle tre klipklapsandaler på! Nå, men det kan vel ikke gå så galt, guiden har jo også klipklappere på. Når jeg nu siger opstigning kan man tænke mange ting. Tænk venligst det vildeste. Her var ikke tale om en sti, der gik op af bakke. Her var tale om bjergbestigning! Klatring. Smal sti hvor man måtte gå på række og tænke over hvert et trin. Løse blade, småsten og faste klippevægge. Væltede træer der skulle forceres. Og hele tiden med vanvittig skrænt nedad på venstre side (Som guiden sagde: "watch out here, it is very narrow and if you fall down you will not be able to get up again." Great ;) ). Efter den første halve time var vi allerede godt brugt, og troede måske vi var halvejs. Viste sig så at der var ca 6 gange så langt. Haha! Men har ALDRIG i mit liv prøvet noget så hårdt. For det første gik guiden i travgang og havde li'som gået den tur milion gange. Nu har jeg i 2 måneder kun gået i afrikanertempo, dvs. sneglefart, og rørt mig absolut så lidt som muligt pga. det er ulideligt at lave noget som helst i den her varme (bare at tage undertøj på efter aftenbadet og pakke myggenettet om sengen, så er der dømt big time svedning) Nå men jeg fik da mit for. Det var så sindssygt, så hårdt det var. Det var bare "trapper" i 3 timer op og 2&frac12; time ned. Jeg siger jer, mine lår! De er så vildt. Mine lægge, mine baglår, min ryg, mine arme (pga. min "vandrepind" så jeg kunne holde balancen på vej ned), mine knæ og mine (svage) ankler. Og jeg har svedt!! Det har altså ikke været så slemt før. Der løb sveddråbER ned fra mine ben. Der kom sveddråber løbende ned over øjenbrynet og forbi øjet. Min top var GENNEMBLØDT af sved, mine shorts var gennemblødte af sved, min bikinioverdel var gennemblødt af sved. Jeg havde svedperler på brysterne, skuldrene, panden, benene, fødderne. Manner manner manner, hvor er jeg dog bare utrolig ucharmerende. Men da vi så nåede vandfaldet, var det det hele værd. Der kom KOLD luft fra vandfaldet, blandet med vand. Det var SÅ skønt. Men men men, efter 3 timers vandring og svedning, så kunne jeg slet ikke overskue hjemturen. Vi havde jo ikke lige tænkt på mad, og vand var der meget lidt af. Så det var med rystende ben og arme vi kom ned - total i underskud. Men da vi kom ned var vi ved Lower Falls. Ej det var så smukt, med regnbue og det hele. Kanon oplevelse. Vi fik en hurtig dukkert, og så ellers hjem og have noget mad med det samme og lige få købt lidt souvenirs. :)

D. 29/3 2009

Laaaang tur i trotro. Mega ømme muskler blandet med en bumletur i proppet trotro er ikke nogen god 'kombi.' Men fik ringet hjem og fik sagt ordentlig tillykke til moar. Og fik snakket med far, farmor, fætter Anders og Mathias og onkel Flemming. Ej hvor var der bare dejligt. Det var næsten som at være hjemme. Jeg tror sgu lige, at det gjorde, at jeg overlever de sidste 4 uger uden hjemve :)

D. 30/3 2009

I dag tog vi til Vero's onkels begravelse. Vero er hende som arbejder på internet caféen og hun er bare en rigtig dejlig kvinde. Det er nu altså sjovt at se hele det show der er i gang til de begravelser. Hold op hvor gør de meget ud af det. Og de er så flotte i tøjet. Ærgeligt jeg ikke lige havde "paparazzi'en"med.

Det var alt for denne gang. Med ømme muskler og total smadret krop. Fik endda strukket ud om aftenen, men lige meget hjalp det. Ligner en gammel dame når jeg skal sætte mig ned eller rejse mig op. Pinligt. Nå, men det er jo også rart at vide man ren faktisk stadig har muskler. Var sgu lige ved at tro de var all gone ;)

Mange sveddryppende tanker fra Ghana.

Hej igen alle derhjemme :)

Nå, i den her weekend er jeg virkelig blevet imponeret af Ghana. Hold op hvor er det dog bare et smukt land. Og har svedt SÅ meget i den her weekend. Har aldrig prøvet noget så hårdt før. Og s***, nu har jeg kun 4 weekender tilbage hernede. Vildt!

D. 26/3 2009 (tillykke mor :) )

Nå, i dag var der lærermøde på skolen. Det var rigtig rart, for vi havde en masse vi gerne ville sige (læs: lave om på). Det var dejligt at få lettet hjertet og de var bare så positive over for det. Men, de regner jo også med at ALT vi gør er det rigtige. "For os hvide ved jo hvordan tingene skal gøres". Det er sgu lidt mærkeligt når man står der som 19-årig student og de har så meget tillid til én. Kun fordi vi kommer fra et land fra Vesten.
Caroline kom i eftermiddags for at sove hos os. Vi skal tidligt afsted i morgen.

D. 27/3 2009

Kl. 8 tog vi fra Offinso for at tage videre til Kumasi og derfra til Ho Hoe, for så at tage derfra til Wli (30 min). Nå men hele den tur tog da en dag, og vi var fremme ved hotellet kl. 17.

D. 28/3 2009

I dag skulle vi så ud og se vandfaldene. Der var en tur til Upper Falls og Lower Falls. Vi valgte da dem begge. For vi skulle jo ligesom også have noget at lave i dag. Upper Falls ville tage 4 timer og Lower Falls 30 min.
Vi begyndte så vores lange tur og kom i gennem det mest fantastiske natur. Vi så kakaotræer, kaffetræer, pæretræer og banantræer. Og lugten var lige som "Randers Regnskov". Det var bare så tropisk. Og så frodigt og lækkert. Anyway, vi havde selvfølgelig en guide med. Og da vi har gået i 40 minutters tid drejede vi væk fra vejen og startede opstigningen. Opstigning? Det er da der ingen der har fortalt os om. Vi har altså alle tre klipklapsandaler på! Nå, men det kan vel ikke gå så galt, guiden har jo også klipklappere på. Når jeg nu siger opstigning kan man tænke mange ting. Tænk venligst det vildeste. Her var ikke tale om en sti, der gik op af bakke. Her var tale om bjergbestigning! Klatring. Smal sti hvor man måtte gå på række og tænke over hvert et trin. Løse blade, småsten og faste klippevægge. Væltede træer der skulle forceres. Og hele tiden med vanvittig skrænt nedad på venstre side (Som guiden sagde: "watch out here, it is very narrow and if you fall down you will not be able to get up again." Great ;) ). Efter den første halve time var vi allerede godt brugt, og troede måske vi var halvejs. Viste sig så at der var ca 6 gange så langt. Haha! Men har ALDRIG i mit liv prøvet noget så hårdt. For det første gik guiden i travgang og havde li'som gået den tur milion gange. Nu har jeg i 2 måneder kun gået i afrikanertempo, dvs. sneglefart, og rørt mig absolut så lidt som muligt pga. det er ulideligt at lave noget som helst i den her varme (bare at tage undertøj på efter aftenbadet og pakke myggenettet om sengen, så er der dømt big time svedning) Nå men jeg fik da mit for. Det var så sindssygt, så hårdt det var. Det var bare "trapper" i 3 timer op og 2&frac12; time ned. Jeg siger jer, mine lår! De er så vildt. Mine lægge, mine baglår, min ryg, mine arme (pga. min "vandrepind" så jeg kunne holde balancen på vej ned), mine knæ og mine (svage) ankler. Og jeg har svedt!! Det har altså ikke været så slemt før. Der løb sveddråbER ned fra mine ben. Der kom sveddråber løbende ned over øjenbrynet og forbi øjet. Min top var GENNEMBLØDT af sved, mine shorts var gennemblødte af sved, min bikinioverdel var gennemblødt af sved. Jeg havde svedperler på brysterne, skuldrene, panden, benene, fødderne. Manner manner manner, hvor er jeg dog bare utrolig ucharmerende. Men da vi så nåede vandfaldet, var det det hele værd. Der kom KOLD luft fra vandfaldet, blandet med vand. Det var SÅ skønt. Men men men, efter 3 timers vandring og svedning, så kunne jeg slet ikke overskue hjemturen. Vi havde jo ikke lige tænkt på mad, og vand var der meget lidt af. Så det var med rystende ben og arme vi kom ned - total i underskud. Men da vi kom ned var vi ved Lower Falls. Ej det var så smukt, med regnbue og det hele. Kanon oplevelse. Vi fik en hurtig dukkert, og så ellers hjem og have noget mad med det samme og lige få købt lidt souvenirs. :)

D. 29/3 2009

Laaaang tur i trotro. Mega ømme muskler blandet med en bumletur i proppet trotro er ikke nogen god 'kombi.' Men fik ringet hjem og fik sagt ordentlig tillykke til moar. Og fik snakket med far, farmor, fætter Anders og Mathias og onkel Flemming. Ej hvor var der bare dejligt. Det var næsten som at være hjemme. Jeg tror sgu lige, at det gjorde, at jeg overlever de sidste 4 uger uden hjemve :)

D. 30/3 2009

I dag tog vi til Vero's onkels begravelse. Vero er hende som arbejder på internet caféen og hun er bare en rigtig dejlig kvinde. Det er nu altså sjovt at se hele det show der er i gang til de begravelser. Hold op hvor gør de meget ud af det. Og de er så flotte i tøjet. Ærgeligt jeg ikke lige havde "paparazzi'en"med.

Det var alt for denne gang. Med ømme muskler og total smadret krop. Fik endda strukket ud om aftenen, men lige meget hjalp det. Ligner en gammel dame når jeg skal sætte mig ned eller rejse mig op. Pinligt. Nå, men det er jo også rart at vide man ren faktisk stadig har muskler. Var sgu lige ved at tro de var all gone ;)

Mange sveddryppende tanker fra Ghana.

Hej igen. Så blev det jo lige pludselig tid igen! Men dejligt at tiden går hurtigt.
I skrivende stund har jeg 18 undervisningsdage tilbage(med påske og alt det dér) Vildt ikk?? Og har 36 dage tilbage i Ghana. Der er simpelthen for vildt. Nu synes jeg bare, at der INGEN tid er tilbage. Underligt pigebarn - I know! Men har også bare haft en så fantastisk uge. Undtagen i skolen. Hold op hvor har jeg råbt og skreget - og mistet stemmen!! Møgunger. Og møglærere! For hold op hvor er det bare (endnu mere) forstyrrende når lærerene vader ind i klassen og skal "collect" penge, kigge til mobiltelefoner der oplader i computerrummet og når de synes at timen skal ringe ud 10 min. før. Belastende!!! Det er sgu svært at lære børnene at man ikke skal samle penge, blyanter, kuglepenne, blyantspidsere og andre undskyldninger, når læreren gør det samme! Nå, men "heldigvis" har Julie haft det lige sådan i hendes klasser, så vi rasede ud i torsdags på vej hjem fra skole.

D. 20/3 2009

Så kom dagen: Luksusweekend begynder!!! Med Trotro mod Kumasi. Men først var der lige et par ting der skulle ordnes. Julie og jeg skulle liiige ind og have lækker sandwich på Vic Baboos inden vi skulle mødes med de andre på R.V.O., hvor de havde gjort et brev klar til os, som vi skal aflevere på immigrationskontoret. Plus selvfølgelig pas, billede og ansøgning om forlængelse om visum. På immigrationskontoret møder vi så en fyr fra hmm... Israel?? Nå men det viser sig, at han også bor i Offinso. Han arbejder på Sankt Patrick's Hospital, som vi kender rigtig godt efterhånden. Men han havde slet ikke set andre hvide i Offinso i de to måneder han har været her. Så han fik mit nummer og ringer nok en gang i næste uge, så vi kan mødes til en kold øl. Nå men efter at have udfyldt lang ansøgning, ville hotellet komme og hente os der. Fedt! Vi kommer til hotellet. Det ser rigtig fint ud. Men men men. Ingen pool. Great. Nå ingen panik. Vi vil bare "dagsleje" os ind på et hotel med pool næste dag. Vi ser værelserne - helt fint, i forhold til afrikastandard. Ok toilet og fin lille terrasse med udsigt til påfugle. Og lækker stor seng OG aircon. Nå, de kunne så heller ikke servere andet end fried rice i deres tilhørende restaurant, da vi jo nok var de eneste gæster. Men når man er vant til at få fried rice minimum én gang om dagen, så er det ikke lige det man forbinder med luksus. Så vi tog ud og spiste. Ingen succes. 1&frac12; var maden om at komme. Og de forstod INGENTING.
Nå men vi kommer tilbage på hotellet Mette og jeg (de andre to tog til centrum og fik dessert). Så vi lå og så film resten af aftenen og natten. Hyggeligt!

D. 21/3 2009

Vi går ned til den ellers lovede inkluderede morgenmad - med stor skuffelse. De har ingenting og vi må nøjes med toast og æg. Da vi så kommer op og Julie gør klar til bad, bliver det for meget for hende: klamme tissemyrer har invaderet håndvasken og der er IN GEN vand i hanerne. Hun siger: "Piiiiiger! Skal vi ikke flytte?" Det tog ikke mange minutter at overtale os. Mette og jeg havde set på vej hjem fra skod restaurant, at Golden Tulip Kumasi lå 5 min derfra. Det så godt nok meget dyrt ud. Men jeg ringede og hørte om priser, og vi blev enige om at det jo er vores luksusweekend, så vi skal sgu ikke nøjes! Så 3 kvarter senere stod vi i kæmpe reception i vores udjokkede slippers og Haglöfs-rygsæk. Følte mig SÅ malplaceret. Kunne ikke lade være med at grine. Det var så morsomt at vi stod på det SÅ fine hotel med åben mund og polypper. Har aldrig prøvet noget så fint før. Nå vi får nøgle (kortnøgle, meget vildt i Afrika) og bliver fulgt ned på værelset af piccolo. Jamen altså. Heaven! I skulle have set det. Toilettet. Jamen for pokker., brusekabine med VARMT vand (mit første varme bad i 7 uger, yaihhh :D) og med bruser, hvilken luksus når man er vant til klatbadning med kop og spand med vand. Toilet med stort/lille skyl plus man kan komme toiletpapir i(!), håndvask med varmt vand, håndsæbe, shampoo/conditioner, aftersun lotion og badehætte. Plastikglas med logo og en flaske vand til at børste tænder i. Flotte hvide håndklæder. Indbygget aircondition i rummet. Fjersyn med bbc, cnn div. Fede filmkanaler med amerikanske film til langt ud på natten og Canal+ (dog på fransk). Fantastico :)
Nå i bad med full-body-hair-removening, og så ellers op op ligge ved, jamen altså, den lækreste pool. Liggestolene stod flot linet op med små, sammenrullede, ferskenfarvede håndklæder, tjenerne serverede cool drikkevarer ved stolene, mens vi lå og kiggede på ørnene der fløj over os med en jordbær milkshake i hånden. Se dét er Afrika. ;) fik den lækreste clubsandwich til frokost og glædede mig allerede til aftensmaden. Igen i dejlig varmt bad, se Eli Stone og det nye Beverly Hills (hvor dårligt er det lige??) og så op til aftensmad. Har aldrig oplevet en så stor buffet. Hold op hvor var der meget lækkert mad. Og desserter. Hold op, det var så overvældende. Fik spist de lækreste salater med oliven, tomat, agurker, ananas, tun og æg. Spinat-og-ost-tærte, råstegte kartofler, kyllingespyd, andre forskellige slags kød der blev grillet ved grillen af kokke, flute med SMØR, ja kan slet ikke huske alt det mad der var (og som jeg spiste ;) ) og til dessert.. ååååh! Creme Caramel, tiramisu, chokoladekager, butterdej med creme indeni med glasur på toppen (alá farmors den bedste fra fryseren), vandmelon, ananas vanilje creme - name it, we got it! Og så delte vi da også lige en flaske Rosé vin. Møg god. Så der sad vi så og spiste til livemusik ude fra poolen. Inden vi gik i seng måtte vi lige i Loungen (ja, hvor er det sindssygt de har en) og købe chokolader. Mmm... Kitkat og Toblerone! Ikke fordi man trængte, men fordi man kunne! ;)
så i seng med chokolade og så ind under dynen (ja, har sovet med tynd, afrikansk dyne for første gang i 2 mdr.) uden at svede. Mette og jeg vi holder meget af aircondition, så derfor er vi lidt selvvalgte makkere når der skal fordeles værelser. Og næsten det bedste af det hele - de bedste hovedpuder. Det er altså ikke noget de ellers gør sig i hernede. Der ligger tre store hovedpuder på sengen da vi blev vist ind på værelset af piccoloen. Han siger at hvis vi har behov for en ekstra, så ligger der én i skabet. Der kan ikke VÆRE flere på sengen, haha! Hvor er det fedt.

D. 22/3 2009

Nå, bliver straffet for vildt for mit groteske madspiseri i går. Når at komme på toilettet 9 gange på 40 min. Great! For ikke at komme med for mange detaljer, så lad os bare sige, at jeg kunne se hvem synderen var - salaten!! (vi er jo blevet frarådet at spise grønsager der ikke er kogt og frugt man ikke kan skralle). Men jeg kunne jo ikke holde fingrene fra den. Der var nu heller ikke noget med de andres maver, men salat var godt nok liiige hårdt nok for min. Anyway, får hevet mig selv op til morgemmadsbuffet'en. Har ondt i maven, men skal fandeme ikke gå glip af den morgenmad. Og hvilken syn! Ristet toast, "theboller", croissanter, croissanter m/ chokolade, almindelig, hvid skiveOST, cheddar, den leende ko, belgiske vafler, frugt, røræg, mælk og juice. Og mange flere varme retter og andet. Hold op hvor var det lækkert.
Endte med at bruge 850 kr. på det hotel.
150 kr. for kæmpe 3-retters buffet
500 kr. for overnatning pr. mand.
100 kr. for frokost med drikkevarer.
Og hvor lidt er det lige i forhold til hvordan man bruger penge i Danmark? 4-stjernet hotel med det hele og endda med service-minded personale. Vildt.
Men på trods af det, sad jeg med kvalme og ondt i maven hele vejen til Offinso :(

D. 23/3 2009

Måtte blive hjemme fra skole i dag. Diarré og kvalme. Hvad kan man lære af det? Ingenting, det var det værd 0:)

D. 24/3 2009

I dag skulle jeg hente min pakke på posthuset i Kumasi. Nææ, ting fra Danmark. Nå men efter skole tog Julie og jeg til Kumasi (tager 45 min til en time) og så skulle vi ellers på posthuset. Hold op et arrangement. Først aflevere sedlen jeg havde fået på Offinso Post Office (de leverer ikke større pakker til Offinso - great!), skrive under, mit telefon nr. og så kunne vi ellers sætte os over og vente. Der går en 5 minutters tid, så bliver "Nadarsja" råbt op. Vi skal så op og åbne pakken foran en mand. Alletiders. Alt slik, chips, kiks, bøger, t-shirts, blad, kryds og tværs, fluesmækker og bamse måtte op og ligge på disken. Hmm.. Han var særligt glad for "Sex And The City"-bogen og kom med kommentaren: "uh, that looks interesting!" og så lige med et lumsk blik op på mig! Fedt. tak mor ;)
Men fedt, fedt, fedt med 3 nye bøger til samlingen(er i gang med den sidste nu), og slik fra farmor og Dumle fra Henny. Ej og ny SORT tanktop! Jeg tror, at jeg kan klare mig de næste 36 dage :D

Nå men håber i alle har det godt derhjemme. Sidder i det vildeste regn- og blæsevejr lige pt. Og skriver der her med power off. Men det har også bare været SÅ ulideligt varmt de sidste mange dage og nætter. Så nu sidder jeg og nyder den kolde brise der kommer. Måske man kunne sove med lagenpose i nat? ;)

Mange kærlige hilsner Natasja

Ps. Tager til Wli falls som ligger ved Togos grænse i den her weekend. Man kan bade i vandet dér, men det siges at være koldt. Jaaaa ja, lad os nu se om det er afrikanske kuldegrader vi snakker om, for så tror jeg da liiige vi kan klare det. De har vist ikke prøvet at bade i de danske farvande ;)

Pps. Vi skal på Golden Tulip igen d..4/4. Aftalte vi allerede da vi var i poolen første gang. Men Julie bliver 20 d. 2, så det skal jo fejres :D har da også luret at man kan få en Southern i baren. Ikke dårligt. Mon man kunne blive lidt tipsy? Haha. Julie bliver jo kun 20 én gang ;) så vi får luksus igen om lidt over en uge. Det bliver altså bare wonderful :D Man er vel lidt luksusdyr? Haha.

Hej søde Natten

Følger hele tiden din blog og synes det er så hyggeligt, at læse alt det du går og laver og tænker:) Det må være en kæmpe oplevelse. Herhjemme går det skam godt.. stille og roligt i forhold til dig:) Jeg læser fysiksupplering nu.. SÅÅÅ kedeligt!! 2 mdr, så er det ovre og så kan jeg se frem til Honolulu - nu vil jeg også snart rejse og opleve en masse!!

Glæder mig til du kommer hjem:)

Danske krammer fra Tina

Hej alle sammen!

Så gik der endnu en uge. En hård én af slagsen med masser af sygdom.

D. 13/3 2009

Julie er stadig syg, og tog på hospitalet her til morgen. Så var alene i skole igen. Derefter havde jeg en aftale med Caroline om at tage til Kumasi og spise frokost. Neeej, det var altså bare lækkert! Lang tid siden jeg har været SÅ mæt :D hehe.. Fik en "oksekøds"burger. Hmm.. det er jo ikke rigtig burger, men lignede da meget godt og smagte lækkert! Og så op i det gode supermarked bagefter :) ikke dårligt!
Da jeg kom hjem, havde Julie fået det bedre. Hun havde fået drop oppe på hospitalet. Så hun var på toppen igen.

D. 14/3 2009

Der skete ikke det store i dag. Slappede bare af og læste bøger. Og Julie spiste igen og alt var godt. Lige indtil kl. 21., da vi var gået i seng. Så fløj Julie ud på toilettet. Med vand ud den ene og den anden vej. Hun var SÅ dårlig! Og fik så ondt i maven! Så jeg blev virkelig nervøs for hende. Charlotte var selvfølgelig ikke hjemme, men på vej fra Kumasi. Men fik da arrangeret at Alex, som er lærer på skolen, kom og hentede os i taxa, og så tog vi på hospitalet. Charlotte ville så mødes med os dér. Julie blev så indlagt, fik drop og smertestillende mod maven og overnattede der.

D. 15/3 2009

Vågnede ved en hane der galede. Lød fuldstændig som om, at den stod inde i huset. Men her i dette hus hører man ALT, der foregår udenfor. Og man kan høre, når der er nogen, der snakker i et andet værelse - det lyder fuldstændig, som om de er udenfor. Meget mystisk. Så man ved aldrig, hvor, dem der snakker, er henne. Da vi så når til frokosten og skal ud med vores ting i køkkenet, så står der fandeme en hane!!! Kæmpe stor. s***. (og meget uhygiejnisk)
I morges blev Julie testet for malaria igen og denne gang med positivt resultat. Men hun var jo allerede i gang med malariamedicinen, så det var bare at fortsætte. Hun havde det meget bedre, da hun kom hjem fra hospitalet og har også spist en masse! Det hele er vist okay nu. Bortset fra at hun selvfølgelig har malaria ;)
Nå, men vi skulle jo holde Annas fødselsdag, så VI skulle jo have god mad i aften. Troede jeg. Jeg sidder udenfor og kigger på de laver Fufu. Fik også lov til at prøve, f*** det er hårdt!! Det er en kæmpe gren man står og smadrer ned over Yam'en og Plantinen - lidt ligesom en kæmpe morter. Og så kommer de med kyllingen, den er blevet kogt og skal nu grilles. Mmm, hvor ser der bare lækkert ud! Og Charlotte spurgte om vi ville have yam, ja det ville vi da gerne. Haha. Så er der serveret. (vi spiser altid på forskellige tidspunkter og altid noget forskelligt) Kunne lige se det kyllingelår for mig. Men nej!! Der var så KUN fried yam til os, godt så. Måtte kigge længe efter den kylling, som de fik i deres sovs til fufuen. Øv! Men det var lidt det "fødselsdagen" var: god mad - til dem!!

D. 16/3

Mette skriver til mig i dag, at hun er blevet testet positiv for malaria parasitter. For pokker, man kan jo godt selv gå og blive en lille smule hypokonder. Men sjovt det lige er de to med Vibradox (én af de forskellige slags forebyggende malariamedicin) der har fået malaria?? Hmm..

D. 17/3 2009

I dag kom Julie tilbage i skole efter en uge i sengen. Og det gik fint. Så det er dejligt, hun er på toppen igen! Og Mette er kommet i behandling, og det går også helt godt med hende igen!

Nå, det var lidt for denne gang. Nu går jeg bare og glæder mig til luksusweekend på fredag sammen med Julie, Mette og Caroline. Vi skal til Kumasi, hvor vi skal på på hotel med swimmingpool (opført i 2008, FEDT), og der siges at være god restaurant til. Så det bliver bare lækkert! Så kan vi rigtig lege charterferie for en weekend :) og DET glæder jeg mig til. For for fanden, hvor er jeg bare træt af at være hvid i Afrika. Hader, at man ikke kan gå i fred, og at der HVER gang skal gøres et stort nummer ud af, at man er "broni". Det er jo meget sødt børnene gør det (men kun de første 10 gange om dagen), men når der står en fuldvoksen mand og råber "broni" efter én, så er det ikke så charmerende. Er træt af at være en seværdighed, som de voksne peger på og viser til deres børn. Nå, men jeg må jo bide i det sure æble - kun 6 uger endnu med tilråb!
Og så har jeg bare været så led og ked af det hele i den her uge. Har følt mig SÅ ensom. Hvis jeg siger, at jeg har læst 3 bøger på 300 sider i snit på en weekend, kan i så følge mig?? Men det hele blev bedre i søndags, hvor jeg sad udenfor og så på madlavningen. Der kom naboen ud med sin søn på 2 år. Så sad jeg og snakkede med hende , mens hun og drengen sad og trykkede på mine skønhedsknopper (dem har de jo ingen af, så det synes de er sjovt) Og så hentede hun sin anden søn. På 3 mdr.! Ej hvor var han bare skøn. Fik da vist også taget omkring 200 billeder af ham ;) (og nej, et spædbarn på 3 mdr. har ikke så mange udtryk)

Nå, så er der vist ikke så mere at sige for denne gang :)

Tænker på jer derhjemme! Skriv endelig til mig.. Alt dansk er dejligt :)

Mange kys og kram

Til Annette: min mail: [email protected]

Hej Natasja.

Hyggeligt at læse om dine oplevelser. Ja mine oplevelser er, passe mit arbejde, lidt sport, spise og sove. Hmm........ og det er ok!! Sofie og Emma er blevet udtaget til landsholdstræning. Emma på u16 l.holdet og Sofie på u18 l.holdet.Claus og jeg tager det roligt, slapper af. Det er sku dejligt. Pas godt på dig selv. Kindkys til dig Natasja.

Kære Natasje

Kan du ikke sende mig din e-mail, så kan jeg forsøge at sende noget materiale til dig til engelsk uden bog.

K.h.

Annette

Nå, så blev det tid igen :)

D. 5/3 2009

Efter skole gik vi over syersken og hentede vores nye kjoler. Rigtig fine :) Så er vi klar til den store march.
Og så kom Mette og Caro lige forbi. De skulle have billeder overført til deres USB-stik på Julies computer. Men de blev og spiste med – rigtig hyggeligt. Der sker jo ikke så meget her på landet, så det er rart at snakke og dele historier med andre. Nå ja, Caroline fik æren, at pille mine fletninger ud – skøøønt! Hold op, hvor har de gjort ondt at ligge på! ;) så det var en befrielse.

D. 6/3 2009

I dag var det Independence Day. Og de fejrer de med fri fra skolen/arbejde, og så er der ellers dømt march for de udvalgte (bedste) 30 børn fra skolen. De har øvet marchen i de sidste to uger på skolen, så efter 12.30 har man ikke kunne undervise pga. larm fra trommer. (og så stopper lærerne også undervisningen, for de skal da ikke gå glip af noget! Hold op, det var irriterende.)
Nå, men dagen startede ud med, at alle de dem der skulle gå march, kom hjem til Madame Charlottes hus, hvor de øvede marchen og fik deres nye skoleuniformer på. Og Julie og jeg matchede børnene i vores nye outfit :)
Derefter blev vi kørt op til den store plads, hvor marchen skulle foregå. Der var bare SÅ mange mennesker. Der var måske 40 forskellige skoler der skulle gå marchen. Det foregår sådan her:
De 40 forskellige skoler står i en kæmpe, kæmpe rundkreds, hvor den ene skole så starter med at gå rundkredsen rundt i deres march, mens orkesteret spillede for fuld udblæsning. Halvvejs går de så forbi ”kongerækken”(en masse pavilloner der er stillet op), hvor borgmesteren og nogen militær-agtige personer (”sådan militært fra Fisketorvet”, haha) stod og gjorde honnør til børnene, når de gik forbi. Så gjorde børnene i takt honnør tilbage. Det så fandeme uhyggeligt ud!! Lignede mest af alt små børnesoldater. Eller hvis der er nogen, der har set Løvernes Konge(apropos Afrika), så ligner det der, hvor hyænerne går deres march til den der ”Scar”-sang. (ja ved det godt, Disney-nørd). Men det var også rigtig hyggeligt at være sammen med børnene på en anden måde end lige at være Madame Skrap. Efter vi havde ventet på resultatet på marchen (det var en konkurrence), kørte vi med skolebussen ned og købte is. Mens vi ventede på at isene skulle dukke op, tog børnene trommerne ud af bussen og spillede, dansede og sang. Blev jo selvfølgelig revet ind i deres dans, men det var nu også meget skægt ;) så står man der som broni, uden rytmesans, mens 8-14-årige børn står med de vildeste danse-moves og trommer spiller derudaf i fede rytmer! Haha, nå ja. De synes jo bare det var fedt at man gad danse med dem :)
Derefter tog vi så bussen rundt til alle og satte børnene af. Det var meget skægt lige at se hvor de forskellige boede.
Alt i alt – total hyggelig og afslappende dag. Dejligt at lege med børnene :)

D. 7/3 2009

I dag har vi været i KNUST(universitetet med lækker pool) med Caro og Mette. Det var bare SÅ dejligt. Og fik god pizza, blev DEJLIG ren og nød en bruser! Bagefter tog vi over i et ”kæmpe” supermarked. Ej det var dejligt. Fandt cookies med Smarties – nææææ! Og tun, Den Leende Ko ost (bedre end ingen ost), iste OG min Heinz. Jeg kan jo ikke leve uden ;) så det var bare rigtig dejligt. Nu er jeg på jagt efter en avokado til min tun – ihh hvor jeg glæder mig! Deres avokadoer er bare super lækre hernede! Man spiser dem lige som appelsiner. Men har selvfølgelig ikke kunne finde nogen, efter jeg har købt tun. Typisk!
Nå ja, mangosæsonen starter lige om et par uger. Det bliver lidt sjovt at skulle ud og plukke mango :) der er rigtig mange mangotræer i vores nabolag :D

D. 8/3 2009

I dag var vi til begravelse. Der er begravelser over det hele, hele tiden. Og alle går til begravelser hele tiden. Men det er jo heller ikke så mærkeligt, når man inviterer alle og en hver med. F.eks. så den vi var til i dag. Det var en fra Charlottes skole i Kindergarten 1, hvis bedstemor var død. Godt så. I Danmark ville du jo aldrig invitere dit barnebarns skoleleder med til din begravelse. Nå men anyway, det var meget mere casual end den vi var til i Kumasi. Vi spurgte Charlotte hvad tøj vi skulle tage på: ”Anything”! Godt så. For Milly (vores første mor) var det et ret stort problem, at jeg ikke havde sorte klipklappere. Måtte prøve adskillige par af hendes sko, men hun måtte da indse, at jeg ikke kan passe en str. 40. Men fedt at se begge sider af det.
Og så sidder man der med sin Fanta og Sprite i hånden. Føler man er til ”sodavandsdisko” igen. I Ghana er det ikke så udbredt, blandt børn, at drikke sodavand. Det er slet ikke nogen ”belønning” eller noget godt/fedt at få en sodavand. Det er virkelig en voksendrik. Pudsigt. Men meget godt, må man jo sige.

D. 9/3 2009

Ja i dag havde vi igen fri. Når Independence Day falder på en fredag, så er der åbenbart fri om mandagen også. Skøre afrikanere ;) giver ingen mening. Men så får de da fedtet sig til en fridag mere! Og søndag vidste vi faktisk ikke, om der var fri mandag. For det er ikke helt officielt, at man har fri mandagen efter. Så det ville blive offentliggjort søndag aften i nyhederne. Men så var det jo bare lige at strømmen gik, så intet tv. Nå, men det endte så med, at vi havde fri. Vi klager ikke.
Så der blev hygget i sengen med bog og cookies hele dagen. Hygge.

D. 10/3 2009

I dag havde den mindste pige Anaa fødselsdag. Hun blev 4 år. Men det var da først, da jeg kom ind med balloner og min Peter Kanin bog, at det gik op for Charlotte, at hun havde fødselsdag. (skal lige siges at klokken var 8 om aftenen) Jamen altså. Hun troede jo, det var mandag, for vi havde haft fri mandag. Hun havde fået sat sig i hovedet, at det var tirsdag Anaa havde fødselsdag, og i hendes hoved var det jo kun mandag. Nå, men hun blev da lidt flov og sagde: ”someday I will forget myself.” Stakkels kone. Nå, men så fik vi da lov til at synge fødselsdagssang med Liverpool-Real Madrid i baggrunden. Jaja, i det mindste var der en fødselsdagssang, og vi holder fødselsdag på søndag.

D. 11/3 2009

I dag tog Julie på hospitalet. Hun har haft det dårligt lige siden fredag(har ikke været i skole og har ikke kunne klare at sidde/stå op), så nu var det tid til et besøg hos lægen. Nå efter lang ventetid og blodprøver, fik hun så resultatet, at hun ikke havde malaria, men at hun ville få behandlingen alligevel. De er fandeme mærkelige de afrikanere. Det er da ikke mærkeligt, at der er så mange, der bliver resistense overfor malariamedicinen, hvis de propper det i hovedet på alle og en hver der har lidt problemer med maven. Men vi håber det hjælper og hun kommer på benene igen snart :)

Det var lidt for nu.
I er savnet derhjemme!

Ps. Jeg er helt okay i maven, og alle andre steder. Ingen symptomer eller andet til mig :)

Nå, så blev det tid igen :)

D. 5/3 2009

Efter skole gik vi over syersken og hentede vores nye kjoler. Rigtig fine :) Så er vi klar til den store march.
Og så kom Mette og Caro lige forbi. De skulle have billeder overført til deres USB-stik på Julies computer. Men de blev og spiste med – rigtig hyggeligt. Der sker jo ikke så meget her på landet, så det er rart at snakke og dele historier med andre. Nå ja, Caroline fik æren, at pille mine fletninger ud – skøøønt! Hold op, hvor har de gjort ondt at ligge på! ;) så det var en befrielse.

D. 6/3 2009

I dag var det Independence Day. Og de fejrer de med fri fra skolen/arbejde, og så er der ellers dømt march for de udvalgte (bedste) 30 børn fra skolen. De har øvet marchen i de sidste to uger på skolen, så efter 12.30 har man ikke kunne undervise pga. larm fra trommer. (og så stopper lærerne også undervisningen, for de skal da ikke gå glip af noget! Hold op, det var irriterende.)
Nå, men dagen startede ud med, at alle de dem der skulle gå march, kom hjem til Madame Charlottes hus, hvor de øvede marchen og fik deres nye skoleuniformer på. Og Julie og jeg matchede børnene i vores nye outfit :)
Derefter blev vi kørt op til den store plads, hvor marchen skulle foregå. Der var bare SÅ mange mennesker. Der var måske 40 forskellige skoler der skulle gå marchen. Det foregår sådan her:
De 40 forskellige skoler står i en kæmpe, kæmpe rundkreds, hvor den ene skole så starter med at gå rundkredsen rundt i deres march, mens orkesteret spillede for fuld udblæsning. Halvvejs går de så forbi ”kongerækken”(en masse pavilloner der er stillet op), hvor borgmesteren og nogen militær-agtige personer (”sådan militært fra Fisketorvet”, haha) stod og gjorde honnør til børnene, når de gik forbi. Så gjorde børnene i takt honnør tilbage. Det så fandeme uhyggeligt ud!! Lignede mest af alt små børnesoldater. Eller hvis der er nogen, der har set Løvernes Konge(apropos Afrika), så ligner det der, hvor hyænerne går deres march til den der ”Scar”-sang. (ja ved det godt, Disney-nørd). Men det var også rigtig hyggeligt at være sammen med børnene på en anden måde end lige at være Madame Skrap. Efter vi havde ventet på resultatet på marchen (det var en konkurrence), kørte vi med skolebussen ned og købte is. Mens vi ventede på at isene skulle dukke op, tog børnene trommerne ud af bussen og spillede, dansede og sang. Blev jo selvfølgelig revet ind i deres dans, men det var nu også meget skægt ;) så står man der som broni, uden rytmesans, mens 8-14-årige børn står med de vildeste danse-moves og trommer spiller derudaf i fede rytmer! Haha, nå ja. De synes jo bare det var fedt at man gad danse med dem :)
Derefter tog vi så bussen rundt til alle og satte børnene af. Det var meget skægt lige at se hvor de forskellige boede.
Alt i alt – total hyggelig og afslappende dag. Dejligt at lege med børnene :)

D. 7/3 2009

I dag har vi været i KNUST(universitetet med lækker pool) med Caro og Mette. Det var bare SÅ dejligt. Og fik god pizza, blev DEJLIG ren og nød en bruser! Bagefter tog vi over i et ”kæmpe” supermarked. Ej det var dejligt. Fandt cookies med Smarties – nææææ! Og tun, Den Leende Ko ost (bedre end ingen ost), iste OG min Heinz. Jeg kan jo ikke leve uden ;) så det var bare rigtig dejligt. Nu er jeg på jagt efter en avokado til min tun – ihh hvor jeg glæder mig! Deres avokadoer er bare super lækre hernede! Man spiser dem lige som appelsiner. Men har selvfølgelig ikke kunne finde nogen, efter jeg har købt tun. Typisk!
Nå ja, mangosæsonen starter lige om et par uger. Det bliver lidt sjovt at skulle ud og plukke mango :) der er rigtig mange mangotræer i vores nabolag :D

D. 8/3 2009

I dag var vi til begravelse. Der er begravelser over det hele, hele tiden. Og alle går til begravelser hele tiden. Men det er jo heller ikke så mærkeligt, når man inviterer alle og en hver med. F.eks. så den vi var til i dag. Det var en fra Charlottes skole i Kindergarten 1, hvis bedstemor var død. Godt så. I Danmark ville du jo aldrig invitere dit barnebarns skoleleder med til din begravelse. Nå men anyway, det var meget mere casual end den vi var til i Kumasi. Vi spurgte Charlotte hvad tøj vi skulle tage på: ”Anything”! Godt så. For Milly (vores første mor) var det et ret stort problem, at jeg ikke havde sorte klipklappere. Måtte prøve adskillige par af hendes sko, men hun måtte da indse, at jeg ikke kan passe en str. 40. Men fedt at se begge sider af det.
Og så sidder man der med sin Fanta og Sprite i hånden. Føler man er til ”sodavandsdisko” igen. I Ghana er det ikke så udbredt, blandt børn, at drikke sodavand. Det er slet ikke nogen ”belønning” eller noget godt/fedt at få en sodavand. Det er virkelig en voksendrik. Pudsigt. Men meget godt, må man jo sige.

D. 9/3 2009

Ja i dag havde vi igen fri. Når Independence Day falder på en fredag, så er der åbenbart fri om mandagen også. Skøre afrikanere ;) giver ingen mening. Men så får de da fedtet sig til en fridag mere! Og søndag vidste vi faktisk ikke, om der var fri mandag. For det er ikke helt officielt, at man har fri mandagen efter. Så det ville blive offentliggjort søndag aften i nyhederne. Men så var det jo bare lige at strømmen gik, så intet tv. Nå, men det endte så med, at vi havde fri. Vi klager ikke.
Så der blev hygget i sengen med bog og cookies hele dagen. Hygge.

D. 10/3 2009

I dag havde den mindste pige Anaa fødselsdag. Hun blev 4 år. Men det var da først, da jeg kom ind med balloner og min Peter Kanin bog, at det gik op for Charlotte, at hun havde fødselsdag. (skal lige siges at klokken var 8 om aftenen) Jamen altså. Hun troede jo, det var mandag, for vi havde haft fri mandag. Hun havde fået sat sig i hovedet, at det var tirsdag Anaa havde fødselsdag, og i hendes hoved var det jo kun mandag. Nå, men hun blev da lidt flov og sagde: ”someday I will forget myself.” Stakkels kone. Nå, men så fik vi da lov til at synge fødselsdagssang med Liverpool-Real Madrid i baggrunden. Jaja, i det mindste var der en fødselsdagssang, og vi holder fødselsdag på søndag.

D. 11/3 2009

I dag tog Julie på hospitalet. Hun har haft det dårligt lige siden fredag(har ikke været i skole og har ikke kunne klare at sidde/stå op), så nu var det tid til et besøg hos lægen. Nå efter lang ventetid og blodprøver, fik hun så resultatet, at hun ikke havde malaria, men at hun ville få behandlingen alligevel. De er fandeme mærkelige de afrikanere. Det er da ikke mærkeligt, at der er så mange, der bliver resistense overfor malariamedicinen, hvis de propper det i hovedet på alle og en hver der har lidt problemer med maven. Men vi håber det hjælper og hun kommer på benene igen snart :)

Det var lidt for nu.
I er savnet derhjemme!

Ps. Jeg er helt okay i maven, og alle andre steder. Ingen symptomer eller andet til mig :)