Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det vidst ved at være nogle uger siden jeg skrev det sidste blogindlæg – og der er sket en masse siden sidst! Det var en to dages rejse til Banaue fra Bohol. Allerede i natbussen fra Manila til Bohol mødte vi de 3 første klassekammerater. Næste dag indlogerede vi os på et hotel, hvor halvdelen af klassen viste sig at bo – Banaue er en lille by! Vi startede undervisningen dagen efter hvor vi blev introduceret til det to uger lange fag. Det viste sig nu at være hårdt alligevel, da skoledagen varede fra 9-18. Dog var det enormt spændende! Jeg observerede, sammen med tre piger, restauranten på vores hotel, to dage i træk. På så kort tid nåede vi allerede at observere en hel del kulturforskelle. Det var virkelig spændende. Herudover tog vi en morgen (inden undervisning, puuh 7.30) på et kort trek i risterrasserne, hvor vi gik igennem en lille landsby hvor børnene havde hanekamp med deres haner. Dette er Filippinernes nationalsport, som de dyrker utroligt meget. Aftenerne tilbragte vi på byens fineste bar som havde åbent helt indtil 22.30. Alle steder skal normalvis, ifølge loven, lukke kl. 22.00 i små landsbyer. Efter en stor fest fredag aften tog vi til Sagada lørdag morgen for at holde weekend indtil tirsdag. Vi boede næsten alle sammen det samme sted, hvor vi havde en lille stue, så vi kunne være oppe lidt længere end til 22.00. Vi tilbragte et par dage med afslapning og en enkelt dag med sight seeing. Byen er kendt for sine ’hængende kister’, som vi så. Derudover så vi begravelseshuler og et lille vandfald. Tirsdag tog vi til Baguio, hvor vi har været den sidste uges tid. Her skulle vi have de sidste tre dages undervisning. Vores lærer indlogerede os på et kloster, hvor vi også højest måtte være ude til 22.30 (hvis vi var heldige). Det var dog meget hyggeligt da vi alle nærmest boede i et stort rum. Her skulle vi undervises i interview teknik. Baguio er kendt for sine second hand butik, så vi tilbragte fritiden med shopping (og gør det stadig lidt hehe). Herudover lavede vi en rigtig tøsetur i biffen og så premiere på Sex and the City 2 for 13 kr. Rikke og jeg besluttede os for at vores feltarbejde skulle foregå i et fitness center. Vi var dog ikke forberedte på at adgangen dertil ville være så besværligt som det viste sig. Det tog fire dage og adskillelige beviser på at vi var studerende, at komme igennem. Men det resulterede så også i at vi har fået komplet adgang og det er GRATIS. Vi må deltage på alle de holdtræninger vi vil og træne alt det vi vil. Vi skal dog overholde nogle regler fordi vi fungerer som en del af centrets personale. Vi skal gå korrekt klædt, med lukkede sko, sidde korrekt (Rikke og jeg rettede begge ryggen lige da hun sagde det hehe), tænke over hvordan vi bevæger os, tale professionelt osv. Vi prøver så godt vi kan! Det lyder måske lidt kedeligt at studere et fitness center, da det er meget vestligt, men det har vist sig at være yderst spændende. Vi har gang i nogle interessante problemstillinger omkring idealer, socialbetydning og motivationer. I dag lavede vi deltagerobservation på et mavedanserhold, som resulterede i ret mange grin. Vi morer os, men vores arbejdsdag er lang – nogle dage fra 8 – 20. Men vi har lært at begrænse interviewene så det er mere realistisk. Det var en lidt lang smøre om en skolehverdag på Fili - håber I nåede helt til bunden. Vores feltarbejde slutter på søndag hvor vi regner med at tage videre til Mindoro for at skrive vores opgave færdig i skyggen af en palme (og forhåbentlig en masse sol – vi er ved at være trætte af tre ugers gråvejr). Jeg håber I alle har det godt hjemme i DK!
- comments