Profile
Blog
Photos
Videos
Inden jeg kom til Melbourne, var jeg meget spændt. Spændt på det at være 100 procent alene og skulle søge udad i stedet for indad.
Mandag var vores anden sidste dag med gruppen. Vi kørte fra Queenstown kl. 8 (jep, I læste rigtigt - vi kunne sove længe denne dag!) om morgenen for at nå til fox glacier ved omkring kl. halv to. Da vi kom her til, valgte de fleste af os at tage en 3 timers gåtur op på gletcheren, hvilket var rigtig smukt. Dog var det lidt overskyet, men det var alligevel fantastisk! Vores guide hed Zarah og kom fra Australien. Hun har en ph.d. i geologi, og hun var rigtig klog og virkelig en god guide, der kunne fortælle en masse ting. Hun fortalte bl.a., at mange spørger hende, om hun er bekymret for hendes job pga. klimaforandringerne, men som hun siger, så var gletcheren faktisk længere tilbage i 2008, end den er nu. Så svaret på det spørgsmål er nej ;) Efter denne hike, skulle vi have fællesmiddag. Det var rigtig hyggeligt, og da det blev mørkt, skulle vi ud at se glow worms. Det er orme, der lyser, når det bliver mørkt. Inden vi gik derind, fik vi afvide, at vi ikke måtte have noget lys på os, for så ville de forsvinde med det samme, og dette er også til dels sandt, men grunden til, at vores guide sagde det (det fandt vi senere ud af), var, at da vi gik rundt derinde, valgte vores buschaffør lige pludselig at tænde en motorsav, uden at vi kunne se ham, så alle skreg og løb væk - det var rigtig sjovt! Efter vi fandt ud af, at det bare var ham.. ;)
Tirsdag skulle vi tilbage til Chrictchurch, men inden dette, startede dagen med en gårtur, hvilket var rigtgi lækkert, eftersom vi igen skulle sidde i bussen rigtig længe. Efter at have kørt i bus rigtig længe, ankom vi til Christchurch om aftenen, og her havde vi aftalt, at vi skulle spise middag sammen for at sige farvel. Jeg valgte så at glemme at betale for min mad, så Elly, en fra Sydney, skrev til mig, at jeg giver frokost i Sydney, når jeg kommer dertil ;)
Om aftenen sagde jeg hej til min roomate på mit hostel. Det var en pensionist fra England, som var i New Zeland for at besøge sin steddatter, og så rejste hun rundt selv i nogle dage, inden hun skulle op til hende på Nordøen.
Onsdag brugte jeg hele min dag på at være sammen med hende fra England og en pige fra Vietnam. Vi var henne for at se den botaniske have, som var meget smuk, og da Val, hende fra England, skulle afsted, gik Chieu, vietnameseren, og jeg hen for at spise frokost og hen til storcentret. Efter jordskælvet er Christchurch en mærket by. Alle har lidt tilovers for hinanden, og der er mange huse, som stadig ikke har vand i husene, så de skal et andet sted hen for at gå på toilet og i bad. Prøv at tænk at være campist, selvom man er i sit eget hjem? Det må være underligt... Men det er fordi, de har fundet ud af, at det ikke kan betale sig at genopbygge. Jordskælvet ramte det meste at centrum. Barer, cafeer, butikker osv. Det hele.. Katedralen, som også kolapsede, er de stadig ikke gået i gang med. Jeg mødte en skotte på mit hostel, som arbejdede med at genopbygge alle de her ting, og hvis man kan sige, at der er noget, der er positivt, så er det, at det ikke er svært at få arbejde, hvis man er villig til at arbejde med det.. Jeg snakkede med en lokal, som viste mig, hvor en kirke, som de brugte til søndagsskole, havde været, og han fortalte mig, at de er igang med at finde ud af, hvor de skal genopbygge kirken, fordi regeringen havde købt grunden til at genopbygge storcentret, og det skulle gerne gå hurtigt, fordi der er mangel på plads i søndagsskolerne. Det kan slet ikke beskrives, hvordan man kan mærke på de lokale, at de stadig er ramt. Det giver helt gåsehud bare at se de steder, der endnu ikke er blevet reperaret..
Om aftenen var jeg på mit hostel, og her snakkede jeg med nogle forskellige mennesker, hvilket var super hyggeligt. Jeg gik tidligt i seng, fordi jeg fik rigtig ondt i halsen og hovedet, så jeg ville prøve at sove det væk.
Torsdag formiddag skulle jeg med en shuttle bus ind til lufthavnen. Hele dagen gik egentlig bare med at vente på at komme med flyet til Melbourne. Inden jeg tog til Melbourne, havde jeg fået af vide, at vejret kan være meget omskiftlelig, go man skal altid huske at have en paraply med sig, selvom solen skinner om morgenen. Det fandt jeg ud af, da vi fløj. Vi kunne ikke lande i Melbourne pga. storm (selvom solen havde skinnet hele dagen), så vi fløj til Sydney for at få mere brændstof på og vente og høre, om vi kunne komme tilbage. Heldigvis kunne vi det, og det kom vi. Jeg skulle have landet i Melbourne kl. 17.50, men i stedet landede jeg 22.15. Så ja, jeg var forsinket. Da jeg kom ud, snakkede jeg med nogle, som fortalte mig, at der vist havde været omkring 17 fly, som ikke kunne lande, og nu var de landet omkring samme tidspunkt, hvilket betød at taxakøen var lang, køen til shuttlebussen var lang osv. osv.. Der var kø overalt. Men jeg kom hen til mit hostel og kom i seng, og det var rigtig skønt!
Fredag morgen vågnede jeg tidligt, selvom jeg kom sent i seng. Ja, varmen har igen indhentet mig, og derfor sover jeg ikke så meget. Men jeg startede egentlig dagen med at gå ned i supermarkedet for at købe ind og så se mig omkring på hostellet. Jeg fandt en gratis guidet tur gennem en lille del af Melbourne, så det tog jeg på, og her mødte jeg en masse mennesker. Det var en rigtig god tur, da vores guide var en lokal - født og opvokset -, og hun vidste nogle steder, som jeg ikke ville se, som turist. Jeg lærte en del om Melbourne og byens historie (vidste I, at Melbourne skulle have heddet Batmania oga. John Batman fandt byen? - Overvej, hvor mange turister, der så ville være i byen!), og så lærte jeg, hvordan man hilser på hinanden i Melbourne. (Vedkommende, der gætter dette, giver jeg frokost på Lido Cafeen, når jeg kommer hjem). Efter dette spiste jeg frokost med en tysker, en amerikaner og en englænder, og det endte med, at vi tog hen på et museum, hvor man kunne se, hvordan en film blev lavet. Det var super fedt! Også fordi vi selv kunne lave en film med en masse sekvenser, og se hvor lang tid, man egentlig bruger på at gøre hvert minut perfekt.
Derefter sagde vi farvel, og jeg gik tilabge til mit hostel og spiste aftensmad, hvor jeg faldt i snak med en japaner. Vi snakkede hele aftenen, og jeg fandt nogle forskellige ting, jeg kunne lave i løbet af de næste dage.
Lørdag morgen vågnede jeg tidligt igen. Så jeg tog det bar stille og roligt. Jeg gik ud til Queen VIctoria Markedet (det er så skønt at kunne gå hen til de steder, jeg vil, i stedet for at skulle køre!), og her brugte jeg så 4 timer. Det var et fantastisk marked! Jeg snakkede med en pige fra Melbourne, som sagde, at hun kommer der hver uge, for hun elsker det! Og det kan jeg godt forstå. Det sjoveste, men også det, jeg fik nok af til sidst, var ved frugten. Mændene råber i munden på hinanden for at folk skal høre lige præcis deres pris på en speciel slags frugt. På et tidspunkt var der to, der, hver gang den anden begyndte at råbe, begyndte den første at synge. Det var ret specielt ;) Derefter gik jeg ned til floden, som løber igennem Melbourne - Yarra River. Det er et helt fantastisk sted! Det er formentlig mit yndlingssted i byen, fordi her kan jeg ikke mærke, at jeg er i en storby. Det minder lidt om Christianshavn, da vi var i København Pernille. Kan du huske det? Fantastisk stemning og fantastisk sted og bare nyde at være til stede! Her mødte jeg et par, som bor i en lille by på kun 100.000 (!) indbyggere, som jeg snakkede med i en halv time ca. Her nød jeg bare resten af dagen og fik taget nogle billeder og snakket med nogle mennesker. Jeg fandt også det hotel, vi boede på for seks år siden og cafeen med den gode milkshake, men den var lukket (!). Så nu har jeg lokaliseret en anden, og så må jeg på den igen søndag, for cafeen skal findes!
Om aftenen gik jeg en lille aftentur i byen. Det er en meget smuk by, jeg er i!
Søndag startede dagen med en snak med Cam - savnet er du! Derefter skulle jeg egentlig på marked i St. Kilda, men jeg kunne ikke finde det, så det endte med, at jeg gik rundt derovre for at se mig omkring. Åbenbart var der et løb igang, hvor man kunne løbe 8 eller 4 km, og hvis jeg var kommet en time før, kunne jeg have løbet med dem. (De var startet kl. halv ni). Det kunne have været ret sjovt, men så gik jeg mig bare en dejlig lang tur i stedet. Og endelig, ENDELIG fandt jeg verdens bedste milkshake - HUDSONS COFFEE! Ja, den er så god, at den fortjener at blive sat op på en piedestal! Det var bare det hele værd at rende rundt efter :) Efter dette gik jeg hjem på mit hostel og havde bare en afslapningsdag. Det var 35 grader idag, så jeg lagde mig ud for at tage sol ved Yarra River, men det var alt for varmt, så jeg lagde mig i skyggen i stedet for ;) Og idag fik jeg endelig taget mig sammen til at vasketøj, hvilket var skønt, så jeg kunne få noget rent tøj igen. :b
Om aftenen gad jeg ikke lave mad, så jeg købte mig en sandwich på Subway og satte mig ved Yarra River. Det er en atmosfære, som man går glip af, når man bor på landet. Her sidder der mange forskellige mennesker og snakker, eller bare lytter til musik. FANTASTISK! Det er så skønt!
Det, at være alene, har mange fordele. Jeg vælger selv alt. Det hele kører i mit tempo, og hvis jeg ikke vil snakke med nogen, er der ikke nogen, der spørger, hvorfor. Jeg kan gå i seng kl. 7, hvis jeg har lyst, og jeg kan sætte mig et sted og spise i 3 timer, hvis det er det, jeg har lyst til. Jeg kan selv vælge, hvornår jeg vil snakke med andre. Men det kræver også noget. Det kræver, at jeg tør. Tør sige noget, tør snakke med andre. Og det gør jeg. Jeg møder mange mennesker på min vej. Nogle kommunikerer jeg bedre med end andre, men hver gang lærer jeg noget nyt.
Jeg håber, I har det godt, og jeg glæder mig til at se jer alle igen!
- comments