Hernede er det svært at være dansker, hvis du ikke taler portugisisk. Der er næsten ingen, der snakker engelsk. Ved turistattraktionerne er der, men det hjælper ikke så meget, når vi ikke kan komme derhen pga. der er ingen i hverken bussen eller i taxaen, som forstår engelsk.

Nå, men torsdag havde vi i hvert fald aftalt at tage til en lille havneby, der hedder Buszios. Den ligger ca. 2,5 timer i bus syd for Rio. Busturen startede ikke særlig godt, bussen gik i stykker, da vi havde kørt ca. 45 min, så det endte med, at vi måtte vente på en anden bus, hvilket betød, at vi først var i Buszios omkring kl. 13, derfor havde turen taget næsten 5 timer, så vi trængte til at komme op at stå og få noget mad. På vej derud så vi en af Rio's bagsider. Vi så masser af favelaer, og det var så uhyggeligt at se! Puha.. så har vi det altså godt i DK, venner. Det var godt nok vildt. Herude er byens renlighed også nedprioriteret, og man kan tydeligt se, hvor det skiller henne. Der, hvor det skiller, er der mange arbejdere i gang med at gøre byen smuk ved rengøring, renovering osv. Men længere ude, er det lige meget. Lana fortalte, at de har fået af vide, at når de skal have VM og OL, er de nødt til at gøre noget ved det, for ellers må de ikke afholde det. Vi fik noget mad inde på en meget hyggelig restaurant, hvor man betaler for vægten af sin mad, og så får man en seddel på, hvor meget det vejer og betaler, når man har spist. Derefter gik vi rundt i byen at kiggede. Det er en meget lille by i brasiliansk standard, men der bor alligevel 20.000, så for os er den stor. Der er mange i Rio, som har sommerhuse her, og så tager de herud for at slappe af i weekenden eller være på ferie.
Pludselig siger Lana, at hende og jeg skal flyve hjem lørdag.. Vi skulle alle have fløjet hjem mandag, men da hende og mig kun kan komme til Curitiba lørdag eller onsdag, har hun bestilt billetter til lørdag, så Pernille skal være selv i Rio. Det blev Pernille og jeg rigtig frustreret og sure over, og jeg ville ikke efterlade Pernille alene. Derfor gjorde Lana det sådan, at jeg kunne flyve mandag, så vi kunne være alene i Rio i to dage, men Pernille og jeg fortalte hende, at det havde vi det svært med, fordi der er ingen, der forstår os, og vi forstår ikke dem. Dette førte til en rigtig lang snak, og både Pernille og jeg havde det rigtig dårligt over det, og vi var også lidt irriteret på Lana, for nu havde vi aftalt noget andet. Men hvad jeg kan høre på Pernille, har det vist været sådan de sidste 4 uger for hende. Planer bliver lavet om, og det tager brasilianere ikke særlig tungt. Så blev planen sådan, at vi skulle blive, og Lana ville rejse hjem.
Da vi skulle hjem med bussen, kom den en time for sent, så vi var først hjemme i Rio omkring kl. halv et om natten. Men vi lagde os bare til at sove.

Fredag morgen stod Pernille og jeg tidligt op, fordi vi ville ud at se kristus. Lana ville ikke med, for den havde hun set, og den er også ret dyr, så hun blev på vores hostel for at sove lidt. Ved morgenmaden snakkede Pernille og jeg om, at vi skulle være her alene, og vi fik en rigtig lang snak, som endte ud i, at jeg tog med Lana, og hun tog ud til Gustavo, som hun havde boet ved før. Det var ikke med den bedste mavefornemmelse, jeg sagde ja til det, for jeg var også rigtig ked af, at planerne var blevet lavet om. Men det blev i hvert fald sådan, så vi tog ud til Kristus figuren i 25 graders varme og regn L det var rigtig trist og koldt, men heldigvis skulle vi kun vente en time på at komme derop. Jeg mødte en svensker, som fortalte mig, at hun fik af vide, at hun skulle vente fem timer på det i onsdags, så hun havde vendt om igen, men Pernille og jeg havde bestemt os for, at vi ville se den lige meget hvad. Der var en del mennesker, men efter at have været i Rio, er jeg blevet mere tålmodig med at stå i kø. Det, at vente en time, eller at køre i bus en time er småting her. Det er normalt. Vi skulle med et tog derop, hvor vi skulle igennem en masse skov, og på vej derop, kom der nogle i toget, som spillede og sang samba musik - alle brasilianerne (dvs. næsten hele toget) gik amok. Det var så vildt og sjovt at se på. Nå, men ventetiden var i hvert fald det hele værd! Selv om det var skyet ud over Rio, så udsigten ville nok have været bedre, hvis solen skinnede, var figuren virkelig flot! Den var enorm! Den blev bygget i 1930'erne, og som Pernille og jeg snakkede om, hvordan har de fået alt det materiale så højt op? De havde jo slet ingen hjælpemidler, som vi har i dag. Ren rå muskelkraft - vildt! Men den var for sindssyg. Selvom jeg godt vidste, at den var høj, havde jeg ikke forestillet mig, at den var så høj.. Da vi kom tilbage, tog vi på et marked ca. tyve minutter fra vores hostel. Vi fik af vide, at vi skulle tage en taxa derud i stedet for bussen, fordi vi kom igennem nogle kvarterer, som er meget ubehagelige. Det kunne også ses, da vi kørte. Puha.. Der var mange mennesker, som sad på gaden med alle deres ting omgivet af en masse affald. Igen: Vi har det rigtig godt i DK. Det her marked, vi kom på var meget småt, men det mindede lidt om det, vi var på i Sydney. Meget hyggelig, men ikke så stort. Der var masser af små søde butikker og steder, man kunne spise. Her blev vi et par timer og tog derefter tilbage til vores hostel. Så fik jeg lige snakket med familien, og Lana og Pernille fik sovet lidt. Her til aften bestemt vi os for, at vi bare ville købe lidt mad og lave det i køkkenet, så vi kunne hygge lidt, da det var vores sidste aften sammen alle tre.

Lørdag morgen stod vi tidligt op, fordi vi skulle sende Pernille afsted med bussen ud til Gustavo. Det var meget underligt at sende hende afsted, fordi nu er det sidste "danske" ligesom væk, og så er jeg rigtig alene, selvom Lana sagtens kan snakke dansk. Men vi fik hende sendt afsted, og så tog Lana og jeg til lufthavnen. Vi kom dog i meget god tid, så vi skulle bare sidde og vente indtil kl. 13, hvor flyet lettede. Det tog ca. 1,5 time til Curitiba. Hele dagen i dag gik bare med at handle ind og sove. Vi var helt smadret, og jeg kunne i hvert fald godt mærke, at jeg ikke har sovet særlig godt den sidste uges tid, så det var super lækkert at ramme en ordentlig seng. Her i Curitiba er der porte foran alle huse. Der sidder en vagt og holder øje med, hvem der går ind og ud. Lana bor i en lejlighed på 18. etage med en fantastisk udsigt over byen. Hun bor med en veninde, men hendes veninde er hjemme på ferie lige nu, så vi er bare to. Jeg kan godt se, at det er forældrene, der betaler for deres børn imens de studere hernede, for sådan en lejlighed ville en studerende i DK ikke have råd til! Men som Lana siger: i Brasilien arbejder unge ikke. De får pengene af deres forældre.

Søndag morgen startede jeg dagen med en løbetur - så lækkert! Curitiba er en meget hyggelig by, og jeg føler mig 100 procent tryg her. Det er noget helt andet i forhold til Rio, og der er også flere unge her. Lana og jeg gik rundt i Curitiba i dag, og hun viste mig blandt andet sit universitet. I Curitiba bor der ca. 2 mio mennesker. De gør rigtig meget for at bevare bygninger i byen, og der er mange huse, hvor de ikke må bygge om udvendig, fordi facaden skal bevares. Lana fortalte, at mange ikke har råd til at købe det, så bygninger falder sammen og bliver grimme. Vi var også hende i en park, som er japansk inspireret, og åbenbart er der mange japanere, som er flyttet til Curitiba. Hovedgaden i Curitiba hedder 7. september, fordi det var den dag Brasilien blev en selvstændig stat. Rent prismæssigt kan jeg godt se, at jeg ikke er i Rio mere, da det koster ca. 5 kr at køre i bus, mens om søndagen koster det ca. 2,5 kr. Her er priserne ikke skruet helt i vejret, som de er i Rio, selvom maden er det samme. Det er meget underligt at kunne gå rundt i byen for at se ting, for i Rio er der så mange gader, som man ikke skal passere, og som selv indbyggerne i Rio går udenom! Curitiba er ikke en by, hvor der holdes ferie i, fordi vejret er lige så omskifteligt som i DK. Vi ankom til solskin lørdag, men søndag begyndte det virkelig at regne, selvom det stadig er 23 grader. Jeg havde et indtryk af, at det kun var i Rio, der var meget beskidt, men det er der også i Curitiba! Det kan godt være, vi har miljøsvin i DK, men det her er for klamt! Og Cam? Du ville ikke bryde dig om at se brasilianernes køkken - du ville blive helt rundtosset, fordi de ikke gør særlig godt rent! J Om søndagen i Curitiba er der mange, som går ud at spiser. Brasilianere spiser masser af varmt mad til middag og ikke så meget til aften. Det er meget svært at vænne sig til, synes jeg!

I dag, mandag, stod jeg igen tidligt op for at løbe, det er rart at få brugt sin krop lidt, selvom jeg er ude at rejse. Lana kan godt lide at sove længe, så det passer fint med, at jeg kan stå lidt før op for at løbe og gå i bad. Vi skal hen til en park i dag, som skulle være rigtig flot! Lana skal også på universitetet en time for at betale noget til hendes nye semester. Derefter tror jeg, vi skal i biografen.
I morgen skal vi på en bustur rundt i byen, hvis det ikke regner, for det har det vist en tendens til her i byen, og så skal vi ellers vaske tøj og pakke taske, fordi om aftenen skal vi med bussen ned til hendes forældre længere syd på. Dvs. masser af kød i de næste 14 dage - jo, paradis findes virkelig! :D

Der er lagt nogle flere billeder ind, hvis i har lyst til at kigge.

Håber I har det godt

Kram