Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er nu nået til Cairns - vores endestation her i australien!
Vi ankom mandag aften, hvor vi checkede ind på samme hostel som de danske drenge efter aftale. Ikke noget luksus, men det billigste vi hidtil har boet på, og så endda inklusiv aftensmad hver aften. Det kan budgettet godt lide :-) Resten af mandag aften blev brugt i selskab med drengene, hvor vi sammen tog på nat-marked med diverse souvenirs. Dagen efter tog vi ud for at se byen, da denne i modsætning til de sidste mange steder vi har været, har lidt størrelse. Der blev set mange butikker, men shoppinggenet blev holdt i ro, og vi måtte de fleste steder nøjes med at vindueskiggeri.
Om aftenen havde vi en aftale med de danske drenge om at tage i byen. Cairns er en rigtig party-by, som for de fleste backpackere er endestationen og dermed også et sted man forlader med manér - fest og glade dage! Der blev handlet sprut ind, og allerede før aftensmaden blev der varmet op med et par kolde øl. Efter maden gik det vildt for sig, og der blev drukket alkohol i lange baner... Hernede begynder man tidligere end derhjemme, da barer og diskoteker allerede lukker omkring kl. 3. Og ja - lad os bare sige at det blev en meget festlig aften... Næste morgen var dog knap så festlig, da tømmermændene ramte os meget hårdt. Det er slemt at have tømmermænd, men endnu værre på et billigt hostel i 32 grader uden aircondition. Hele onsdagen blev tilbragt i sengen, kun med en enkelt udgang til McDonalds i håb om at det kunne afhjælpe vores tømmermænd. Det hjalp, men kun for en kort stund, og så var det ellers tilbage i sengen og have ondt af os selv. Vi drikker aldrig igen ;-)
Torsdag var til gengæld den helt store oplevelsesdag for os begge. Nanna havde fortrudt at hun ikke skydivede i Mission Beach, så hun tog afsted om morgenen for at overvinde sin frygt, og give sig selv en oplevelse for livet! Louise tog afsted samme morgen til det ydre Great Barrier Reef, for her at afprøve sine evner som dykker. Vi besluttede, at når begge dele krævede at vi hver især tog en dag ud af kalenderen, kunne vi ligeså godt gøre det samtidig, så vi ikke skulle undvære hinanden mere end højest nødvendigt.
Louise om sin dykkertur:...
Ja, mens Nanna fløj højt over Great Barrier Reef, tog jeg en tur under det i stedet...
Jeg har altid gerne ville prøve at dykke, og helst i great barrier reef - og måske er dette min eneste chance for at prøve det, så hvorfor ikke? Dog var jeg en smule nervøs for det, da der er flere risici forbundet med sådan et dyk. Panikkker man og stiger hurtigt til overfladen, kan man i vaerste tilfaelde dø - men skydiving var ikke ligefrem mindre farligt, og det overlevede jeg da trods alt. Det er godt gjort at man skal være mere nervøs for et dyk under havets overflade end at kaste sig selv ud fra et fly, hehe.
... Men torsdag morgen blev det altså tid. Jeg havde valgt en tur, hvor både snorkling og dykning var inkluderet. En tur, hvor man kom ud til det ydre rev, og som skulle være det absolut bedste sted at dykke i australien. De danske drenge havde været afsted på samme tur og anbefalede mig den.
Båden forlod marinaen klokken 9 morgen, og derfra var der cirka to timers sejllads ud til det ydre rev. Jeg havde forventet en stille sejltur, hvor jeg kunne ligge på dækket og nyde solskinnet. Men nej, bølgerne var kæmpe store og til tider så store, at jeg var bekymret for om båden ville tippe om på siden. Så den ca 2 timer lange sejltur endte med at vi alle sad på rad og række med opkastningsposer; meget, meget søsyge. Det var ikke ligefrem den bedste følelse, når man dagen før havde ligget med slemme tømmermænd - ikke mere opkast, tak! Og heldigvis formåede jeg da at holde det i mig.
Langt om længe nåede vi til det sted, hvor mit livs første dyk skulle foregå. Jeg var vildt nervøs, men heldigvis var jeg ikke den eneste. Udover min instruktør, var der også en fyr og en norsk pige, hvoraf den norske pige altså var lige så nervøs som jeg. På båden havde vi fået en masse instrukser, og da vi kom i vandet med alt udstyret på, skulle det hele afprøves i praksis før vi kunne dykke ned. Stadig meget nervøs. Da vi var nået ca en meter ned, ved langsomt at krybe længere og længere ned ad et torv, panikkede vi begge med vand i brillerne og alting - op til overfladen og vi blev så talt til ro. Det hjalp, og endnu en gang kom vi hele vejen ned (omkring 10m) uden problemer - dog med instruktøren i hånden, som vi ikke slap et eneste tidspunkt under vandet, hehe. Det var en helt ny verden der åbnede sig... Alverdens koraller, fisk, muslinger og andre havvæsener! Meget mere alsidigt end hvad du ser på en snorklingtur. Du havde koraller i 3 meters højde omkring dig; i alle former og farver. Og det samme med alle fiskene. Vores instruktør var naturligvis klar over hvad der var giftigt, farligt, ugiftigt og ufarligt, så vi fik lov til at røre ved en masse forskellige slags koraller. Og vi fik lov til at stikke hånden ind i en af de mange kæmpe muslingerne, så den lukkede sammen - ligesom man ser på tegnefilm. Det var helt fantastisk. Også bare det at have følelsen af at kunne trække vejret dybt under havets overflade. De 20 minutter, som mit første dyk varede, fløj afsted. Efter det tog vi direkte ud for at snorkle, hvilket også var en virkelig fed oplevelse.
Efter nogle skønne oplevelser til vands, var der forkost, og så var det i vandet igen; denne gang en guidet snorkeltur i ca 1,5 time. Her stoppede vi tit op, hvor guiden fortalte os om området, korallerne, fiskene osv. - han hev søstjerner, søpølser, koraller og den slags ting op fra bunden, hvor vi så fik lov at se, røre og holde dem. Vi mødte flere store hav skildpadder, hvor jeg med den ene svømmede side om side med den i ca 100 m og rørte den flere gange. Helt fantastisk. Det er svært at beskrive verdenen under havets overfalde med ord - det skal bare opleves. Jeg er rigtig glad for, at jeg ofrede penge på denne oplevelse :-)
Nanna om sit skydive:...
Efter at have set Louise skydive et par dage tidligere i Mission Beach, fortrød jeg pludselig at jeg ikke også selv skulle skydive. Jeg tog mig derfor sammen, og bookede mit skydive tirsdag efter vi ankom til Cairns. Jeg valgte det højeste der er 14.000 fod - nu kunne jeg lige så godt gøre det fuldt ud hvis jeg skulle gøre det! Jeg skulle skydive torsdag, og da det var samme sted som Louise, altså i Mission Beach (ca 2 timers kørsel fra Cairns), hvor man lander på stranden, ville det være en heldagstur, og jeg skulle være klar ved 7-tiden om morgenen.
Det blev endelig torsdag, og jeg gik nervøs og med en masse kriller i maven hen til skydivingcentret! Her blev jeg dog mødt at nogle meget mutte ansigter. Skydiving-crewet fortalte mig, at da det havde regnet i Cairns om natten, var regnen nu nået til Mission Beach, og jeg kunne derfor ikke skydive der :-( Jeg fik nu 2 muligheder: enten kunne jeg vente og se om vejret blev bedre i morgen, og så stadig skydive i Mission Beach, eller jeg kunne skydive i dag i Cairns. Jeg valgte at skydive samme dag i Cairns, da jeg tænkte at jeg jo allerede havde sat mig op på at det skulle være den dag!
Et par timer efter begyndte forberedelserne... Jeg skulle først udfylde en masse papirer om mine egne personlige oplysninger, og oplysninger om den person der skulle have et kedeligt opkald, hvis noget gik galt. Jeg skulle herefter underskrive at der var en masse risici forbundet med at skydive - den værste af dem alle var at man kunne dø!!! Dette gjorde mig ihvertfald ikke mindre nervøs! Herefter blev jeg, og alle de andre fra mit hold, vist en instruktionsvideo om selve skydivet, og om hvordan man skulle gøre i de specielle situationer; selve hoppet, under frit fald og landingen. Vi fik taget billeder af gruppen, og blev så hver især introduceret for vores tandem-instruktør. Alle de andre fik nogle hippe unge fyre, men jeg fik selvfølgelig en gammel knag! Men han var rigtig sød, og sikkert meget mere erfaren end alle de andre ;-)
Vi blev alle smidt ind i en bus, der kørte os til lufthavnen, der lå ca 15 minutters kørsel væk. I lufthavnen blev jeg instrueret med seler og fik lavet en introduktion til min video, som jeg havde købt med til mit hop. Vi fik alle endnu et par instruktioner inden vi gik ombord på det lille fly, der skulle indeholde ca 25 instruktører og skydivere. Vi sad meget tæt i flyet, men det var åbenbart ingenting i forhold til så tæt jeg skulle spændes til min instruktør! Det føltes næsten som om jeg sad på hans mave, men det er vel en del af oplevelsen. Hihi.
Flyet blev ved og ved med at stige, og jeg synes snart at vi var meget højt oppe! Men min instruktør fortalte mig at vi kun var halvvejs! Jeg var nu meget nervøs... Ca 5 minutter efter lyste den grønne lampe - dette betød at der var 1 mil til vi skulle hoppe. Kort tid efter lyste den gule lampe - nu var der kun 0,5 mil til hoppet. Meget kort efter lyste den røde lampe - nu var det tid!!! Min instruktør og jeg var de sidste der skulle hoppe ud, og efter at have set alle de andre forsvinde under mig hurtigere end jeg næsten kunne nå at se det, var det vores tid. Vi satte os i åbningen, og jeg gjorde alt det jeg var blevet bedt om - min instruktør lænede sig en enkel gang tilbage, og så hoppede vi ud af flyet i 14.000 fods højde! Jeg tror jeg skreg de første 30 sekunder af de 60 sekunders frit fald!
Selvom jeg ikke kan huske den præcise følelse af hvordan det var at hoppe ud af et fly, kan jeg dog stadig huske at det var en helt vild følelse! Efter ca 60 sekunder, blev faldskærmen slået ud, og det var også helt fantastisk at svæve der hen over jorden, og nyde den flotte udsigt - og jeg fik endda også lov til at styre.
Jeg er rigtig glad for at jeg tog mig sammen og gjorde det, på trods af at jeg havde sagt, at det var noget jeg aldrig ville gøre! Det er en vild og sjov oplevelse som jeg aldrig vil glemme... Og jeg gjorde det sku!
- comments
piaMor Hej tøser. Hvor var du bare sej Nanna. Det var rigtig godt gået. Smiler. Og Louise....Du er snart blevet god til det der med at dykke.... Sikke i oplever og overskrider nogle grænser. Håber det giver os nogle Jeg kan , jeg vil, jeg gør tøser hjem igen. med massere mod på nye udfordinger. Smiler. Stort knuzzz fra mutti
jesper og bodil I to,i vil bare noget-det er rigtig stærkt.Det bliver ikke nemt for jer at holde jer i ro når i rammer dk igen mange kærlige hilsner og knus
mormor og morfar Hej tøser, i vil da bare det hele. Dykning i dybet, bare for sejt Louise, det må have været utroligt smukt, og du Nanna overvandt din frygt og fik en oplevelse for livet, jeg fik helt ondt i maven, bare at læse om det. Hvor mange gange har i haft tømrermænd på turen? Aldrig drikke mere, det må være en vits. En masse knus til jer begge fra mormor og morfar.
Jesper VVS Hej i to skydivere :-) , jeg må sige i får da oplevet noget, det var godt du ogs fik gjort det Nanna. I glæder jer vel helt vildt til at komme til New Zealand ???, her går det som det plejer, det regner næsten altid og masser af arbejde. Mange kærlige hilsner fra far Cantor.