Billedet er godt nok fra vores kajak-dag i Vang Viang, men det blev det alligevel. I dag har vi vaaret ude at se en smuk oasis med blaat vand og smaa og store vandfald. Paa vej derud stoppede vi for at kigge paa en lille landsby, det var uhyggeligt at opleve smaa boern fra 2-6 aar proeve at saalge dig smaa hjemmelavede armbaand. Man bliver lidt vred, naar foraaldre lader boernene goere det, fordi det er svaare for turisterne at sige nej. Mens vi gik der svare jeg boernene med no thanks! meget kort for hovedet, og det hjaalper de stopper med at spoerge om du vil koebe. jeg er blevet doet modige Nanna, selvom jeg er den yngste i gruppen, fordi jeg bare goor ting og spiser den lokale mad, mens de andre gaar paa vestlige cafeer. Brad kaldte mig vanvittig i dag, fordi jeg valgte koed i min suppe i dag. Han er sin egen, han kan ikke tage en beslutning og selvom han er fra Canada og snakker engelsk, skal han altid have tingene to gange. Han skal opleves. Vi spiser vores sidste middag sammen her i Luang Prabang i aften og i morgen kl 05.30 gaar vi ud for at give munkene mad paa gaden. Det goer man hver morgen her. Der er hundrede munke paa gaden. Efter det hopper vi paa en baad, som vi skal vaare paa i 8 timer. Vi sejler ned alng Mekong floden, og stopper for at overnatte paa land.