Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er der nyt fra Asien...
Vi ankom til Vietnam for tre dage siden efter at have tilbragt alt for kort tid i Cambodja - 7 dage er virkelig for kort tid i saa spaendende et land. Det viste sig at den tur jeg havde booket indeholdt stort set intet udover transport imellem de forskellige byer, hoteller og en gruppe at rejse med, hvilket var fint, da det gav os hver isaer mulighed for at bruge tiden som vi havde lyst. Dvs. at alle aktiviteter skulle tilvaelges, hvis man ville besoege nogle af de store sevaerdigheder, men vores thailandske guide soergede saa til gengaeld for transport til og fra stedet samt lokal guide til at vise os rundt (selvfoelgelig med ekstra egenbetaling). Nogle har brugt stoerstedelen af tiden paa at sove og ellers bare slappe af paa hotellet - spild af tid naar man er i Cambodja, hvor der virkelig er mange interessante steder at besoege. Jeg valgte at nedpriotere soevn og afslapning for til gengaeld at opleve mest muligt, hvilket bl.a. indebar et dagslangt besoeg ved Angkor-templerne i Siem Reap, som bestemt har fortjent sin plads blandt verdens 7 menneskeskabte vidundere. Vi tog fra hotellet klokken 5 om morgenen for at se solopgangen ved Angkor Wat (wat = tempel), men det var desvaerre for overskyet til at se en egentlig solopgang. Skyerne var til gengaeld virkelig smukke - det regner naesten dagligt hernede og derfor samler store, lavthaengende skyer sig over landet i loebet af dagen og giver en smuk himmel hvor lyset traenger igennem skydaekket.
Derefter en rundvisning ved de tre mest kendte templer i omraadet - Bayon, Ta Prohm og Angkor Wat. Bayon er kendt for de kaempestore ansigter hugget ud i sten (se billede), mens Ta Prohm er kendt for de enorme traer som vokser over templet og gradvist faar stenene til at styrte sammen. Faktisk er nogle af scenerne fra Tomb Raider med Angelina Jolie optaget ved Ta Prohm. Angkor Wat er det stoerste af templerne og det mest kendte, men jeg var mere fascineret af de to andre templer, selvom de alle var fantastiske. De blev fuldendt for ca. 1000 aar siden, men alle templerne har lidt stor skade i loebet af aarene, fordi de igennem flere hundrede aar blev overladt til sig selv og derfor gradvist forfaldt og blev overtaget af naturen. Templerne blev genopdaget og befriet for vildtgroende traeer (alle paa naer Ta Prohm) i 1800-tallet, men har derefter lidt under Cambodjas lange historie med diverse krige og omskiftelige religioner (alle Buddhaer i Angkor Wat blev halshugget eller helt fjernet, da landet overgik fra buddhisme til hinduisme og igen da Pol Pot-regimet tog magten i 1975 og alle religioner blev bandlyst, da kun Angka maatte tilbedes).
Vi afsluttede dagen med udsigt ud over hele Angkor-omraadet, hvor vi skulle have nydt en smuk solnedgang, men igen blokerede skyerne for solen. Jeg har dog aldrig set smukkere solnedgang, idet skyerne var virkelig flotte og udsigten generelt helt i top.
Da de har haardt brug for bloddonorer i Cambodja, valgte jeg naeste morgen at tage til det lokale boernehospital og give blod - de accepterer alle uanset vacciner, sygdomme og medicin-forbrug, hvilket siger lidt om hvor meget de har brug for blod. Baade foran hospitalet og inden for var der fyldt med mennesker som ventede paa at se en laege. Hospitalet har gratis adgang for alle, hvilket betyder at ogsaa de fattige boern i de smaa landsbyer har mulighed for at faa den laegehjaelp de behoever, selvom de maa vente laenge paa den.
Inden den samlede gruppe tog videre til Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, besoegte jeg Nationalmuseet i Siem Reap, som bl.a. har en stor samling buddhaer fra forskellige tider og stilarter og derudover en udstilling om de forskellige Angkor-templer.
I Phnom Penh besoegte den samlede gruppe et tidligere faengsel, S-21, som blev brugt under Pol Pot-regimet 1975-1979. Faengslet blev omdannet fra en skole til et faengsel faa dage efter styret tog magten, idet uddannelse og skolegang blev bandlyst og der blev behov for store faengsler til at rumme de mange mennesker, som overtraadte de mange nye love. Politiske modstandere, laeger, laerere, journalister, tidligere soldater og politifolk under den forrige regering m.fl. blev tortureret og holdt fanget her inden de blev draebt paa The Killing Fields ikke langt derfra. De arresterede og draebte alle uddannede mennesker (primaert byboere), fordi veluddannede by-mennesker var under skadelig vestlig indflydelse, og desuden var de mest oplagte til at goere oproer mod styret og derfor maatte de elimineres. Ca. 1.7 mio. mennesker mistede livet i loebet af de fire aar, hvilket er ca. en tredjedel af Cambodjas davaerende samlede befolkning. 17.000 mennesker blev faengslet i S-21, hvoraf kun 7 overlevede.
Store dele af faengslet staar endnu, som da de sidste Khmer Rouge-soldater forlod det, saa der er stadig smaa blodpletter paa gulvene. De sidste fanger blev draebt faa dage foer regimet faldt og ligene blev efterladt paa store metalsenge i cellerne, hvilket er foreviget paa billeder taget af de franske soldater som fandt faengslet efter at have befriet landet. Billederne haenger nu i de gamle celler, som stadig staar med metalsenge, jernlaenker og torturinstrumenter. Idet Khmer Rouge-soldaterne fotograferede alle deres fanger naar de ankom til faengslet eller naar de var blevet draebt, er bevismaterialet for de frygtelige forbrydelser som fandt sted her for bare 30 aar siden bevaret for eftertiden. Billederne er nu en del af en uhyggelig udstilling inde i faengslet med hundredevis af ansigter - mange boern - som stirrer tomt ud paa de besoegende.
Derefter tog vi til The Killing Fields, hvor stoerstedelen af fangerne fra S-21 blev draebt og begravet i store massegrave. I dag er omraadet et stort graesareal med store traeer og smaa dale - traeer, som Khmer Rouge-soldaterne brugte til at slaa babyer imod for at slaa dem ihjel, og smaa dale som er sammensunkne massegrave. Overalt ligger halvt begravede knogler og toejrester, som et sidste haandgribeligt bevis for hvad der skete paa dette sted. Et uhyggeligt sted, men uden tvivl et sted man skal besoege!
Dagen efter tog vi til Sihanouk Ville, en mellemstor strandby, hvor jeg og to andre piger fra gruppen tog et cooking class og laerte at lave 4 traditionelle cambodianske retter, bl.a. ''amok'' som er nationalretten. Koekkenet laa paa oeverste etage i et lille hus med en balkon med udsigt ud over byen og meget afslappet, hyggelig stemning. Paa holdet var udover os tre, to unge canadiere og en aeldre fransk kvinde. Vi hyggede os og laerte at lave overraskende lette retter (men alt er selvfoelgelig lettere med een til at instruere alting ned til mindste deltalje). De bruger sukker i stort set alle retter og er virkelig begejstrede for at bruge en morter til at mase alting - hvilket faktisk er lidt haardt naar man skal igennem 4 retter og kokken bliver ved med at sige "more")
Om aftenen moedtes vi med canadierne igen og tog paa motos (motorcykler der fungerer som mini-taxaer) paa rundtur i byen. Cambodianerne (og asiater generelt) har intet problem med at mase 5-6 personer sammen paa en motorcykel, men vi valgte dog deluxe-udgaven og sad kun 2 paa hver + chauffoeren. En virkelig sjov maade at komme rundt paa og meget hurtigere end at tage en tuktuk eller taxa, fordi motos kan sno sig igennem trafikmylderet og derved overhale alle stoerre koeretoejer naar de holder for roedt lys...
I loerdags krydsede vi graensen til Vietnam og tilbragte den foerste dag i Chau Doc ca. halvanden time fra graensen. Efter en baadtur paa Mekongfloden hvor jeg saa flydende huse og besoegte en lille landsby lige ved flodbredden, samledes gruppen for at tage hver vores moto til et naerliggende bjerg for at se solnedgang. Virkelig sjovt at se hvordan de store, selvsikre fyre klamrede sig til deres motodriver, mens flere af pigerne (inklusiv mig selv selvfoelgelig) sad fuldstaendig afslappet bag chauffoeren uden at holde fast.. De koerer faktisk ikke saerlig staerkt og det er en overraskende behagelig maade at lade sig transportere paa. Solnedgangen var dog endnu en gang en skuffelse, men turen dertil og derfra var til gengaeld en sjov oplevelse.
I gaar aftes tog jeg afsked med gruppen, som tog videre til Nha Trang, mens jeg blev tilbage her i Ho Chi Minh City. Inden da besoegte vi de beroemte Cu Chi-tunneller, som Viet Minh-soldaterne brugte under Vietnamkrigen til at soege beskyttelse, opbevaring af vaaben og som bolig. I dag er kun nogle faa tunneller aabne for turister, og de er lavet en smule stoerre for at goere plads til europaerne som generelt er stoerre end vietnameserne. Tunnellerne er dog stadig meget smaa, saa det er naesten umuligt at vende sig rundt og fuldstaendig umuligt at staa oprejst derinde - lettere klaustrofobisk, men samtidig virkelig en oplevelse at have besoegt tunnellerne.
Den laengste tunnel aaben for turister er ca. 70 meter lang, og udstyret med nogle faa lamper undervejs, saa man ikke gaar helt i moerke, men da tunnellerne oprindeligt var i brug var der intet lys dernede og nogle tunneller var flere kilometer lange. Viet Minh-soldaterne lavede tunnellerne smallere nogle steder, saa de amerikanske soldater ville sidde fast hvis de forsoegte at fange vietnameserne under jorden og alle tunneller var udstyret med flere makabre faelder beregnet til nysgerrige amerikanere.
Jeg har nu ca. 4 uger alene i Vietnam inden jeg skal paa naeste planlagte tur igennem Laos, men jeg arbejder paa at afbestille denne tur og i stedet rejse alene igennem Laos - primaert fordi Roam Cambodja turen var virkelig komprimeret (jeg kunne nemt have brugt mindst 1 dag ekstra i hver by) og Roam Laos turen vil formentlig vaere tilsvarende forhastet. Mit visa til Vietnam udloeber d. 20. juli og mit fly til DK er foerst d. 12., saa jeg kan sagtens bruge 2 uger i Laos uden at aendre mine planer vaesentligt.
Min foreloebige plan er nu langsomt at arbejde mig op igennem Vietnam, men foerst at bruge nogle dage her i Ho Chi Minh City. Jeg bor i backpacker-centrum saa det burde vaere nemt at finde et rejsebureau som kan hjaelpe mig med transport til naeste by...
- comments