Det er i dag 42 dage siden mit seneste blogindlæg, 9 dage siden jeg vendte tilbage fra London, blot 3 måneder og 26 dage til min hjemkomst, 7 dage til min fødselsdag og 8 timer til mandag...

Tidsmangel er fortsat et relevant emne. Uger og måneder lægger sig bag mig med en hastighed, der er noget nær umulig at hamle op med. Slutningen på dette udenlandsår lurer om hjørnet hvilket på en gang er beroligende og gør hele situationen overskuelig, men samtidig vanvittig forskrækkende og alt for snart. For omtrent en måned siden var jeg stort set klar til at tage hjem, ikke at jeg ville, men jeg følte, jeg havde fundet, hvad jeg var kommet for at finde. Havde fundet noget godt, væk fra alt, men alligevel knap så godt som tilbage, der hvor jeg kom fra. Jeg var klar til at tage hul på mit gamle liv som jeg nu havde fået set i lyset af noget andet. Jeg var klar til at tage hul på den åbne slutning, jeg efterlod der.

Pludselig har et nyt aspekt sneget sig ind og gjort hele situation mere vanskelig. Jeg troede at hvad jeg i bund og grund skulle få fra dette år, var at værdsætte alt hjemme og blot blive mere bevidst om at nyde, hvad jeg havde og har. For to uger siden, da jeg kørte ind i London, med ansigtet vendt ud og op, greb jeg mig selv i at føle mig hjemme. Det gik op for mig, at jeg havde fundet noget at dette "mere", som jeg havde søgt efter og blev pludselig klar over, at England nu, lige så vel som Danmark, er mit hjem, er en del af mig. Jeg hører til her.

En del af hjemme kom til mit nye hjem for ikke så længe siden. Den 17. februar genså jeg to af mine meget nære veninder fra Danmark, som var rejst til Northampton, blot for at opleve min nye hverdag. Dette gjorde mig først og fremmest taknemlig over at have to, som virkelig ønsker at forstå og vil putte så mange kræfter i at lære den nye del af mig at kende. Dette var dels også en smule syrealistisk. Det tog mig flere timer at forstå, at de rent faktisk var HER. Som om de ikke passede ind, dog på en god måde.

London bød os velkommen en søndag formiddag. Jeg var flad (virkelig i knibe! min konto stod på £0,36), så en shoppetur var naturligvis på sin plads. Senere gav vi Big Ben, London Eye og Marble Arch et visit, hvor vi faldt i med mængden af turister og kameraer. Hen på aftenen tog vi en sørgelig afsked, og gav hinanden et knus, der skal vare til vi ses igen. (her lavede jeg også den fejl, at glemme mit billet og nøgle i Rikkes taske. og ja, jeg følte mig dum).

Efterfølgende drog jeg, efter nogen forvirring og megen køren frem og tilbage, til Goldhawk road, hvor jeg naturligvis gik med ørerne fulde af Tina Dickow, som sang "I never thought I would want to go back from Goldhawk road, but history and hope is much stonger than that and here I go. Oh, to belong - such a gift. You know, I never left"

Mandag til fredag stod i Emmas tegn. (min konto var genopfyldt) og vi brugte dage på Camden market, Oxford street, Westfields og Portobello road. Aftenerne blev brugt i selskab med Emmas søde familie, som hyggede om os med dejlig mad, sene aftener og masser af Lord of the Rings.

Onsdag den 23. februar, Cadogan Hall, klokken 20.00 lød Tina Dickows vokaler i vores ører. En uforglemmelig koncert, som startede med Helgi Jonsson og sluttede med en akustisk version af No time to sleep. Fantastisk.

Jeg returnerede til Northampton fredag aften (hvor jeg lavdede endnu en fejl - jeg valgte at iføre mig sandaler. og ja, jeg følte mig åndssvag eftersom det max var 7 grader, da det var varmest og mine tæer var noget nær frosne, da jeg kom hjem). Skolen er nu atter begyndt og disse 8 dage med dansk føles allerede som langt væk.

Til sidst har jeg gjort mig to nye opdagelser:

1. En genial butik, som sælger brugte og ualmindeligt billige film. Har anskaffet mig friends sæson 1-3 for £15 (jeg ved du er stolt Tor), som Hanne og jeg nu følger nøje og ofte. Hanne er forresten flyttet ind permanent.

2. selveste Hr. JOHNNY DEPP bor i Northampton! Helt ufatteligt, men sandt og mit absolutte mål, før jeg kan rejse hjem, er at møde ham.

Det er nu søndag og trods dejligt forårsvejr, må jeg lumre indenfor, med en stil til i morgen. Jeg har det generelt godt og lover at hilse Johnny. Tak for breve og mails. Vi ses snart. Mange kys fra Nanna