Profile
Blog
Photos
Videos
Advarsel: Langgggttt! Og jeg mener meget meget langt :P
Okay, det der med at skrive i mit sidste oplæg at jeg ville uploade billeder dagen efter og så sætte datoen til foren lille måned siden, det var nok ikke det kvikkeste jeg har gjort på det seneste. Billederne fra Vancouver Island kommer nok på et tidspunkt, men der er bare for mange til at jeg lige gider bruge tid på det nu og her..
Men! I dag er en ny dag! Nu har jeg den sidste uge sagt, stort set dagligt, at jeg ville skrive blog, men det er ligesom ikke rigtig blevet til noget.. Men nu er det tiden, både fordi der nu er kommet sne i Banff, så da vi vågnede i morges var der en smule hvidt ude på græsplænen, så det er officielt vinter og fordi jeg alligevel skal sidde stille med foden i saltvand den næste time, så kan jeg lige så godt gøre noget andet end bare at læse Garfield eller tjekke Facebook (Alle i DK sover alligevel). Og så prøver jeg også lige at skrive det mere i dagbogsformat, fordi jeg tror det vil gøre det meget mere overskueligt, både for mig selv og for jer stakkels mennesker som rent faktisk læser det jeg skriver :D
Onsdag d. 28. sep '11 Kom jeg tilbage fra Vancouver Island, til HI hostel Central, hvor jeg vaskede tøj, spiste klamt McD aftensmad og derefter kravlede i seng.
Tor. 29. sep. Okay, det er rimeligt svært at huske tingene videre specifikt! Men jeg har nok sovet en sule længe og derefter pakket mine ting sammen og afleveret dem i receptionen, hvor de fik lov til at være det meste af dagen, eftersom min Grey Hound bs først kørte fra Vancouver omkring kl 18.30. Jeg brugte dagen på først at gå til Moose kontoret for at klage over den elendige tur det havde været, men den unge dame der var så sød og rar at jeg sendte en e-mail i stedet. Herefter tog jeg en bus til Jerico Beach (som altså bare er et andet sted i Vancouver), hvor Genie arbejdede og Josie var gæst, så jeg brugte en dejlig dag sammen med Josie med at gå tur langs stranden og snakke :D Herefter var det bare hurtigt forbi hostlet for at hente mine tasker og dderefter med bus og tog gennem Vancouver (hvor de kalder det skytrain, fordi det kører mere over jorden end under.. hvorfor ikke bare kalde det et train?) Men jeg nåede ihvertfald lige at snuppe en god og meget læker portion sushi inden jeg skulle egnnem sikkerhedskontrollen for at komme ud til min bus. Sikkerhedskontrollen er egentlig bare en meget flink mand som kigger i ens håndbagage og spørger om man medbringer en kniv eller alkohol, for det er ikke tilladt. Det undrede mig en smule at der er sikkerhedskontrol for at komme med en bus, indtil nogle canadiere her i Banff fortalte mig at det skyldes at når man kommer ud af fængslet får man en billet til grey Hound busserne, så man kan tage et nyt sted hen og starte forfra, hvis man vil. Hvilket i sig selv er fint nok, men det betyder så at der er rigtig mange underlige og krimminelle mennesker i Grey Hound busserne! Og der har faktisk været en enkelt psykopat der myrdede en anden passager! Men det var før de begyndte at tjekke for våben, så nu er de bare underlige.. Godt at jeg ikke vidste det før jeg satte mig behageligt til rette og gjorde klar til 13 timers bustur. Jeg nåede lige at snakke med en flink fyr fra Alaska, mens jeg ventede på bussen, og han var så sød at advare mig om at det altså er meget koldere i Banff end jeg regner med! Jeg stod der i 15 graders solskin og t-shirt og tænkte "ja ja, det siger de allesammen fordi de tror jeg bare er en dum europæer som ikke ved hvad kulde er, hvor slemt kan det være?" Det viste sig at han havde ret, men det vender jeg, måske, tilbage til. Men ihvertfald fik jeg placeret mig rigtig godt, midt i bussen og alene på et dobbeltsæde, så der var plads til at jeg kunne sove, eftersom jeg havde valgt at tage natbussen, som først ville være fremme næste morge kl 8.45. Men jeg havde jo min fantastiske sovepose (og var lykkeligt uvidende om det der med mord og kriminelle på busserne) og en masse godt slik :D Det var en flot tur, det skal indrømmes! Meget lange lige strækninger, men også rigtig lækkert at sove lidt og så vågne op i en ny lille underlig by hver anden time. Jeg så solen gå ned og en masse mennesker komme og gå på bussen, bla en mand som var så modig at han vækkede mig, fra min rævesøvn, fordi han ville sidde ved siden af mig. Jeg gav ham mit bedste dræberblik og lige så snart der blev et andet sæde ledigt flyttede han sig også (for at komme til at sidde ved siden af sin kone, så det skyldes nok ikke kun mit morderiske blik). det er utroligt hvor meget meget behageligt det er at sidde alene på et bussæde fremfor at sidde tæt op af en fremmed mand! Nå, det var en lang nat med delvist søvn og masser af musik fra min MP3.
Fredag. 29.sep Bussen stoppede kl 6 om morgenen på en øde tankstation, hvor vi holdt i næsten en time, så folk kunne få morgenmad og lige komme ud og strække benene og det var her den søde Alaska fyrs ord begyndte at synke ind. Jeg klarede at gå ind på tankstationen i t-shirt uden at tænke over at det var en smule chilling, bare mega tåget (og hvor koldt kan det lige være når det er tåget?) På turen tilbage, med mig morgenmad, bla. en kop varm kakao, rystede jeg så meget af kulde at jeg næsten hældte kakao ud over det hele! Det var jo fuldstændigt åndssvagt koldt! Derefter gik busturen ind gennem Rocky Mountains, som bare er så utroligt stor og flotte! Der var ikke skyggen af sne nogen steder, men det var stadig en smuk og vildt imponerende køretur. Ved ankomsten til Banff station var jeg iført alt det varme tøj jeg havde medbragt inde i bussen, og det var kun lige nok! Jeg blev nøst til at spørge en billetsælger om vej og derefter bare stole blindt på ham og gå gennem et villakvarter, indtil jeg nåede Banff avenue, som jeg godt vidste var hovedgaden og hvor jeg, efter en smule søgen, fandt turistkontoret, hvor de var så søde at forklare mig hvilken bus jeg skulle tage for at komme op til HI hostlet, som ligger et stykke udenfor centrum. Det tager kun 15 min. at gå fra hostlet og ned til byen, så det er jo ingenting, hvis det ikke lige var for det bjerg som ligger i vejen! så det tager 30-45 min. at gå fra byen til hostlet. Jeg fik heldigvis lov til at tjekke ind med det sammen, selvom klokken kun var 10 (og hostels, ligesom hoteller,egentlig først lader folk tjekke ind efter kl 3) men jeg må have set forholdsvis sølle og træt ud. Jeg fik værelse 106, som er i kælderen, men fordi hostlet er på en bakke har jeg et vindue, som er i normal stueetagehøjde på bagsiden af hostlet. Det skal lige siges at jeg indtil da kun havde boet på rene pigeværelser og egentlig ikke havde tænkt over at værelserne her er blandede, så jeg blev meget meget overrasket da jeg åbnede døren og det første jeg så var en blond fyr kun iført underbukser! Han skyndet sig dog at få tøj på og smutte, så jeg kunne vælge seng og pakke ud i fred. Der er tre køjesenge på værelset, og valget stod mellem to øverste køjer, en ved døren, hvor der tydeligvis boede en dreng nedenunder og sengen ikke stod tæt på vægen, så jeg kunne tydeligt se for mig at alle mine ting ville falde ned til den ukendete dreng og det synes jeg måske ikke var så sjovt, så jeg valgte en seng ved vinduet (hvor to køjesenge står overfor hinanden, med vinduet imellem sig) og der boede en pige i den underste køje, så det virkede på en eller anden måde mindre skræmmende. Det har siden vist sig at jeg afgjort traf det rigtige valg, for det er meget lettere at kravle ned fra en køje når du har en anden seng at støtte dig til! Resten af dagen tilbragte jeg med at udforske Banff og blive chokkeret over at det jeg havde hørt om at hver anden butik på Banff avenue er en sovenirshop, i allerhøjeste grad er sandt! Jeg forstår stadig ikke hvordan det kan fungere med så mange butikker der sælger stort set det samme! Men det blver ihvertfald aldrig svært at finde postkort eller tøj med underlige tryk på.
Okay, vil lige indskyde at jeg havde skrevet en hel masse mere, men det forsvandt! Så nu prøver jeg lige at fortsætte her et par dage efter.. Fredag ville jeg tage op og se på Fairmont Banff Springs, som er det hotel/slot jeg gerne ville arbejde på. Det skal lige, til info, nævnes at der er to busser i Banff, nummer 1 (rød) og nummer 2 (blå) og ved hvert stoppested er der et lille kort som viser hvor de kører hen. Den ene af dem kører til The Fairmont! Jeg tog den anden.. Så jeg endte ved Sulphur Mountain, og gondolen derop efter at være kørt rimeligt langt af en ret øde vej gennem skoven. Her tænkte Nanna så "Hmm, det her er ikke Fairmont! Jeg må hellere stå af!" Dumt move. Begge busser kører i frem og tilbage hele tiden, så hvis jeg var blevet i bussen var jeg endt op nede i byen igen, hvorfra jeg så kunne have taget den rigtige bus! I stedet hoppede jeg af ved et hotel, midt i ingenting! (det var ihvertfald det det lignede, nu ved jeg bedre) Det viste sig så at der ville gå 40 minutter, før bussen kom tilbage, så jeg kiggede på et kort og så at via en kort gåtur (2.5 km) gennem skoven, ville jeg komme direkte ned til The Fairmont! Jeg tænkte nemlig at jeg ikke rigtig turde gå langs vejen, der var jo ikke noget fortov! Jeg risikerede at blive kørt over af en af de meget få biler! Det var først da jeg var halvvejs gennem skoven jeg kom i tanke om at skovene her er fulde af bjørne, bjergløver og hornie elks (som ikke betyder elge, men noget i stil med gigantiske kronhjorte..) Der var skilte over det hele der advarede om at det var deres parringssæson, så man skulle holde sig på mindst 3 buslængders afstand.. De største dyr jeg mødte var dog egern, og dem er der bare rigtig mange af her! Men de er ret søde og holder afstand. Jeg kom hel frem til The Fairmont, som er lige så latterligt stort som er ud til at være på billeder. Jeg sneg mig ind af en bagindgag og brugte omkring en time på at gå rundt derine og kigge på alt muligt! Det er vildt flot! Resten af eftermiddagen gik nok med at lave ingenting.
Lør. 30. sep Okay, det skal indrømmes, jeg har ingen ide om hvad jeg lavede den lørdag, nok ikke ret meget, så i stedet for at skrive om ingenting vil jeg fortælle lidt om dem jeg delte værelse med. (også for min egen hukommelses skyld..)
Hmm. Vi tager det lige i kronologisk rækkefølge: Da jeg flyttede ind boede der en anden pige, i sengen under min. Hun var fra Thaiwan, tror jeg, og var nok på min alder. Hun var præcis ligesom fordommene siger at asiater er! Helt vildt oppe og køre lige så snart man snakkede med hende, det var virkelig underligt. Så vidt jeg kunne forstå var hun her for at se sne i en by (jeg tror vi misforstod hinanden lidt..) Hun snakkede om at det havde hun aldrig set, så det var det hun ville her. Så vidt jeg forstod var det ikke noet med at ville finde et job eller stå på ski eller sådan noget. Sært. Hun boede her de første 3-5 dage jeg var her, så blev hun frivillig og flyttede. (frivillig er en mulighed her på hostlet, hvor man arbejder 4 timer hver dag for at bo her gratis. Og det er alle de nederen jobs de frivillige får! En af dem rensede buskene udenfor.. Jeg syns også det er en smule underbatalt, 4 timers arbejde for et værelse som jeg betaler 22$ for pr nat. det er kun lidt over 5$ i timen! Men, hvis de gerne vil det.) I sengen overfor min, i den nederste køje, boede der en mand fra den franske del af Canada. Det eneste han sagde de første 4 dage var "hi". Efter et par dage begyndte han pludselig at snakke til mig og forklarede at hans engelsk ikke var så godt, så han var her for at blive bedre, men kunne ikke forstå hvad de fleste sagde, men han havde lyttet til når jeg snakkede og mig kunne han godt forstå. Han var faktisk ret flink, meget stille, undtagen om natten, hvor han snorkede! Han snorkede så meget at Matt i den øverste køje, rokkede med hele sengen for at få ham til at vende sig om på siden! Og når det ikke virkede havde han taget sit håndklæde og ramt manden med! (Det skal lige nævnes at Matt ikke er ondskabsfuld eller voldelig, men det var virkelig en træls snorken!) Den stakkels mand fik et job i Canmore (en by tæt herpå, men uden nogen skisportssteder, så ingen af de unge gider tage dertil) og rejste efter den første uges tid. Han var forresten en del ældre end os andre, nok et sted i 30'erne. Nå, moving on - Matt! Det var ham jeg startede mit ophold ud med at se kun iført underbukser (hvilket skete rigtig rigtig ofte, men underligt nok ikke affødte nogen klager fra nogen af pigerne, muligvis fordi han er en 26-årig veltrænet og solbrændt surferdude fra New Zealand :P) Han har blond, halvlangt hår, som stritter i alle mulige retninger, hvilket bare får ham til endnu mere at ligne en surfer! Han skal være her indtil april, hvor han rejser videre til Europa. Ligesom os andre i værelset var han der for at finde et job, og han fandt et forholdsvis hurtigt! Han arbejder på "Ardvark" som er det eneste pizzasted i byen som har åbent så sent at folk kan komme derhen og få noget at spise når barerne lukker omkring kl 2. Det betød at han tog på arbejde kl 22 og kom hjem igen (gående) et sted mellem kl 4 og 6 om morgenen. Heldigvis var han meget meget stille når han kom hjem, så det var sjældent nogen vågnede. Det nederen for ham var så at han blev vækket stort set hver formiddag, fordi alle vi andre self. stod op og larmede (selvom vi virkelig prøvede på at være stille) Han er et lidt specielt menneske, meget meget alvorlig, men rigtig flink indenunder, det kommer bare meget sjældent frem, så det meste af tiden virker han ufatteligt snobbet! hvilket kun bliver understreget af at han ser mega godt ud og går rundt iført solbriller hele tiden! Også i tusmørke! Det skyldes så at han har smadret sine øjne ved at tilbringe så meget tid i vand og sol som surfer. Men ligemeget hvad er det altid super fedt at vide at lige meget hvad der sker når jeg går i byen, så kan jeg ALTID komme hen og finde Matt og gemme mig hos ham :P Nå, til den sidste i rummet, Josh, som boede i den nederste køje i sengen ved siden af døren. Han ligner Matt! De første tre dage overvejede jeg (ligesom alle andre åbentbart) om de var brødre eller gode venner, for de opførte sig nogle gange som brødre, der småskændtes, men hvem rejser med sin bror? Og det eneste de lignede hinanden på var egentlig håret. Langt og blond og rigtig fedt! Indtil Josh blev nødt til at klippe sit af pga sit nye job. De er brødre. Josh er 23 og var rigtig rigtig stille de første 3 dage! Jeg troede faktisk nærmest ikke han kunne/turde snakke med andre end Matt. Matt snakkede jeg derimod rigtig meget med. Og så pludselig en dag, hvor Matt ikke var i værelset, viste det sig at Josh sagtens kan snakke! vi havde faktisk adskillige rigtig gode timelange samtaler :D Han er den jeg afgjort savner allermest at bo sammen med! (Ligesom sin bror, ser Josh også ret godt ud, selvom det ikke er helt lige så godt - mest fordi Matt er vildt hot! Vi har været tre piger i værelset samtidig til at sladre om det :P) Josh fik et job som night kitchen kleaner på The Fairmont, så efter to uger flyttede han derop :( Men heldigvis kommer han stadig ret ofte tilbage til hostlet, fordi han savner alle de søde mennesker der :P Ligesom Matt er han snowboarder. Den person jeg nok er allergladest og mest overrasket over at bo sammen emd er Marie! Hun flyttede ind tirsdagen efter jeg var kommet, da jeg venligt gennemgik rutine spørgsmålene til hende (navn, hjemland, sæsonarbejder? og skiier eller snowboarder?) var hendes svar Marie og Denmark. her gik Nannas hjerne i stå "Denmark, Denmark.. det sted har jeg da vist hørt om, hvor er det nu det er?? Nå ja!" Hvilket ledte til det meget overraskede danske udbrud "Det er jeg også!" Det var lige før jeg råbte det ind i hovedet på hende. Hun er den eneste dansker jeg har mødt her! og så bor vi på samme værelse! hvad er oddsene lige for det?? Nå, hun er 26, kommer fra Børkop (vi kender begge Engelise, som jeg havde som lærer på BE - verden er uhyggeligt lille) og hun er uddannet lærer, i København, hvilket gør at hun har valgt at få udviddet sit visa, så hun må arbejde med børn (det kræver et lægetjek). Så hun har fundet arbejde i en børnehave her, hvilket er rigtig hårdt arbejde! hun står op kl 7 hver morgen! (hvilket kun er vildt fordi alle andre i værelset sover til tidligst kl 11) og hun kommer først hjem omkring kl 19.. Så hun har nogle meget meget lange dage. Hun har heller ikke rigtig planer om at blive her hele sæsonen, hun vil til New York i begyndelsen af februar, men nu må vi se hvad der sker. Det er ihvertfald vildt dejligt at have en at snakke dansk med og lige vende dagens begivenheder med (hun bor stadig i værelset med mig). Det drev NZ drengene til vanvid når vi snakkede dansk til hinanden. De lavede en regel der hed at der kun måtte tales engelsk i værelset! Det bivirkede at jeg oplevede mig selv oversætte små spørgsmål som "Vil du række mig det håndklæde?" eller "Hvad tid kører den næste bus?" det var ikke på nogen måde fordi drengene blev sure på os, de gjorde det på en meget sjov måde og vi blev kun irreterede for sjov, men de prøvede også på at kræve at vi skypede med vores familier på engelsk hvis de var i værelset. Deres argument var at ligeså snart vi snakkede dansk, måtte det være fordi vi snakkede om dem! Det var sødt og sjovt. Vi lærte dem også ganske få danske ord - Godnat! Og det kunne Josh faktisk udtale helt perfekt! Vi var begge vildt imponerede. Det gjorde så at til sidst begynde Marie og jeg også at tale engelsk til hinanden når vi var alene! og gør det stadig nogle gange, bare fordi det er lettere. Da jeg havde været der lidt over en uge, og de to første allerede var flyttet ud, kom der to nye; Beth og den franske fyr. Vi starter med ham, han hedder i virkeligheden Jer.... et eller andet. Jeg kan ikke lide ham og har ikke lært hans navn, selvom han har boet i sengen under min i snart 3 uger. Han lugter ikke ret godt og han er bare generelt underlig! De fleste andre i hostlet kalder ham for frencie. Jeg kalder ham "the french guy from my room". Han snorker også! Bare for ligesom at gøre ham så irreterende som muligt (ej, han kunne være meget meget værre, men vi havde bare haft så gode roomies indtil da at han var et chok! - som vi stadig ikke er kommet os over) Jeg vil sikkert senere, i dette ufatteligt lange indlæg, omme ind på hvorfor han er så træls. Beth flyttede ind i sengen under Matt, så alle senge var fulde og vi var fordelt 50/50 drenge og piger. Hun er 27 og har langt flot tykt hår med store krøller og lyse striber. Hun er en pige som går op i sit udseende og det kan ses, men uden at hun virker irreterende eller dum (ikke at folk automatisk er dumme fordi de går op i deres udseende, men piger med afbleget hår og meget make-up, som skriver sms'er i chat sprog og arbejder i en make-up forretning har det bare, i min erfaring, med ikke at have hjerne tilovers til at tænke på ret meget andet. Og for at være ærlig, Beth er helt i den stil, men hun er ufatteligt sød og venlig, så det er okay :P) Hun skla vist også være her hele vinteren og arbejder, som skrevet, i en forretning som hedde Lush og sælger forskellige sæber og shampooer og hårkure og alt sådan noget, men lavet 100% af naturlige råvarer! Hun dufter derfor altid fantastisk og kommer ganske ofte glitrende hjem fra arbejde, for der er virkelig meget glitter i den butik! Jeg kommer der ofte for at snakke med hende, de har ikke ret travlt :D Har blandt andet fået en hårkur derinde (den gjorde mig blondere..)
Så alt i alt var vi et rigtig godt værelse i en uges tid, indtil NZ drengene begge flyttede ud for at indtage deres staffaccomadations :( En sorgens dag for os alle :P Siden har vi fået nye roomies, men de er først kommet efter sneen faldt, så det bliver i et andet kapitel. Tilbage til dagbogsdelen.
I løbet af den følgende uge fik Matt sit arbejde og at jeg mødtes med Maria (som jeg mødte i Whistler) og at vi sejlede i kano, hvor vi på en eller anden måde kom ud midt i en sø som næsten var tømt for vand, så vi sad fast ude på midten og blev nødt til at skubbe os fri ved hjælp af vores årer. Det var både vildt sjovt og en smule skræmmende :D
I løbet af den uge havde jeg også et interview i en slikbutik, hvor damen faktisk ville ansætte mig, men hun ville først have mig til at søge jobs på ski-resorts'ne fordi hun mente at jeg med min erfaring helt sikkert ville få et job der. Og hun havde tidligere haft unge som lovede at blive hele sæsonen, men som forlod hende halvvejs gennem december, fordi de fik tilbudt skijobs. Og det kostede hende kun penge. Så i teorien kan jeg stadig komme til at arbejde i en slikbutik :D Hun ville gerne ansætte en med erfaring indenfor dansk slik, hvilket jo i allerhøjeste grad er mig :P
tors 6. oct Ski hiring fair! Dette var dagen hvor alle de store selskaber i byen mødte op i et af malls'ne (som shoppingcenter!) for at lade alle de unge komme forbi for at stille spørgsmål og aflevere deres cv. Jeg stod i kø for at komme ind og derefter stod jeg i kø foran hver enkelt bod for at komme til at aflevere mit cv. Det var en underlig oplevelse, men meget amerikansk/canadisk, så vidt jeg forstod. Dagen efter fik jeg en mail fra Lake Louise skiresort, som gerne ville have et telefoninterview med mig, det havde jeg så fredag og lørdag fik jeg så en mail med et jobtilbud. De ville gerne have mig som receptionist/housekeeping/ alt muligt underligt på et af deres hoteller. Hotellet blev af damen som interviewede mig, beskrevet som "et ældre hotel" hvilket betyder faldefærdigt! Det alene var egentlig nok til at jeg ikke rigtig gad - der er ikke noget værre end at modtage klager fra gæsterne og ikke være i stand til at gøre noget som helst for at afhjælpe det! De ville have mig til at svare allerede om søndagen og tage afsted allerede tirsdagen efter. Så jeg sagde nej tak. Hvilket jeg stadig ikke fortryder.
søn.- man 8. -9. oct. Denne aften holdt hostlet pubcrawl! Jeg kendte ikke rigtig andre end Josh, men han var så sød at slæbe mig med ind på 104 (to værelser længere nede af gangen) hvor han havde mødt en masse søde mennesker! Og de er søde! De bliver lige beskrevet i næste kapitel, for eller bliver det her for latterligt langt. Men der var tre canadiere; laure, Josie og Wes og to tyskere; Alex og Ralf :D Pigerne er begge 22 og jeg tror alle drengene er 18-19. Josie var så sød at låne mig (og senere give mig) en hvid trøje, siden det var "Glow in the Dark" party og jeg ikke havde en eneste hvid trøje. Vi nåede lige at overtale Marie til at komme med før vi tog bussen fra hostlet kl 23. Vi var en kæmpe stor gruppe, rekord stor så vidt jeg husker, over 100 tilmeldte. (det er gratis og man får gratis shots = masser af deltagere :P) For at gøre det kort, var det er en rigtig god aften! Personligt var jeg ikke fuld, det sker kun meget sjældent, jeg foretrækker at grine af andres dumheder og at være der til at hjælpe dem som får brug for det. Josh blev vildt fuld, vildt hurtigt og forsvandt! Den sidste gang jeg så ham var han travlt optaget af at kysse en pige fra hostlet, som hed Maddy og som allerede tidligere havde fortalt mig hvor sød hun synes han var og hvor vild hun var med ham, så jeg tænkte "godt for hende! surprise for ham :P" Marie og jeg holdt sammen, vi kendte ikke nogen og kendte ikke musikken, hvilket gør en bytur til en lidt underlig oplevelse. Vi kan begge huske at vi dansede med en ufatteligt høj fyr som havde et par fede solbriller på (det har siden vist sig at det var Wes fra værelse 104, det er utroligt så få 2 meter høje fyre der er her omkring :P) Vi kan også tydeligt huske en meget tynd fyr som holdt om vores skuldre på den mest håndfaste måde ever! Han var selv helt overbevist om at han styrede verden og at vi var vilde med ham, han skyndte sig, stolt at fortælle at han altså var 20 og spørge om vores alder. Ikke engang det fact at Marie var 26 slog ham ud på nogen måde, han skyndte sig bare at sprøge til min alder, og da svaret var 22 kom det prompte "You are into younger guyes aren't you?" Med et glimt i øjet. Selvom svaret var et højt og klart "NO!" gav han ikke op. Marie forklarede ham meget tålmodigt at det med at holde så fast i piger ikke var noget videre god måde at score på. Den stakkels fyr blev ved med at følge efter mig hele tiden vi var der! På et tidspunkt spurgte Alex (som jeg ikke rigtig kendte) om jeg havde brug for hjælp til at slippe af med den fyr? Det må have været meget tydeligt at jeg ville slippe væk. Så jeg gik hen til Matt! Som sagt, det perfekte sted at gemme sig! Han grinede nu bare af mig og gav mig noget vand :) Jeg vendte også tilbage og fandt Marie, som i mellemtiden var blevet ven med den unge fyrs storebror, som faktisk var meget flink og venligt forklarede os at han havde taget sin bror med i byen, men godt kunne se at fyren da slet ikke havde styr på hvad han lavede. Så han lovede os at han ville tage sig af sin bror og få ham væk fra os. Meget venlig og hjælpsom fyr :D Men meget underlig aften. Vi smuttede kort efter hen for at sige godnat til Matt og dele en taxi hjem, med Beth, som vi tilfældigvis mødte. Det skal lige siges at vi alle stadig undrede os over hvor i alverde Josh var blevet af! Vi fandt ham! På vej op ad den meget mørke bjergvej til hostlet, blev taxien nødt til at stoppe, fordi der holdt en rød pick-up truck midt på vejen og der var en eller anden som var på vej op på ladet af den - det var Josh! Vi fik vores taxichauffør til at love ikke at køre ham over hvis han faldt af og fulgte efter ham op til hostlet, hvor vi så ham forsvinde med en af receptionisterne. (Det viste sig at han også havde kysset på en meget køn brunette tidligere, men det her var ikke hende.) Man må sige at han kommer om sig den dreng! (ej, det var kun den ene aften, han mener selv at det skyldtes den forholdsvis tynde luft og at han ikke havde drukket længe, han har ikke gentaget 'succesen' siden.) Da vi vågnede næste morgen kuunne stakkels Josh slet ikke huske hvad han havde lavet om aftenen og vi var ikke spor søde da vi fortalte ham om det - han blev helt bange for at alle nu hadede ham, men det viste sig at der faktisk ikke rigtig var nogen der havde set ham hele aftenen, og den første pige han kysede på, Maddy, som han egentlig godt vidste var lun på ham, hun kom stadig forbi og nussede hans nyklippede hår.. Man undres! Josh blev nødt til at klippe sit fede surfer hår af for at få lov til at arbejde på The Fairmont, så hans bror tog en trimmer og klippede det ned til 2 cm ca. Det var noget af en omvæltning, men nu hvor jeg har vænnet mig til det er det også helt okay :D Der er generelt rigtig mange drenge her på hostlet, som bliver tvunget til at klippe deres hår pga arbejde. Det skal være klippet over ørene. hehe :P
-Jeg ved godt det her er meget meget langt, men det er lige mens jeg kan huske det, så beklager, men jeg fortsætter :D
Ons. 12 oct Var en dag mange havde ventet på, det var nemlig den dag Sunshine Village skiresort holdt deres eget ski hiring fair, hvilket betød at dem der havde fået mail fra Sunshine kom til et kort interview for at få afklaret hvilket job de kvalificerede sig til og derefter blev inviteret til at komme tilbage senere samme dag for at blive intreviewet til det specifikke job. Nogle (som matt) fik adskillige jobsamtaler. Men alle fik en samtale! Undtagen mig! Jeg havde fået en invitation og havde også første møde, men der fik jeg afvide at det job jeg gerne ville have var der ikke ret mange som søgte, så hende som skulle intreviewe mig var i Toronto! Jeg fik afvide at hun ville ringe til mig i ugen efter, men jeg venter stadig. Jeg har været i kontakt med deres kontor og den stakkels dame render rundt til det ene møde efter det andet, så jeg venter bare, utålmodigt, på at hun når til at skulle ansætte en groups-coordinatior, hvilket er stort set det samme som jeg lavede som guide, bare meget mere kontor og mindre udendørs, hvilket egentlig er okay, set i lyset af at her bliver ned til minus 40 grader! Hvilket bare er vildt urealistisk!
Fre. 14. oct Eftersom stort set alle på hostlet var ved at gå til af nerver over at vente på at få jobs, besluttede en gruppe at de ville bruge fredagen på at gå op ad Sulphur mountain, hvilket er en 5,5 km gå tur op ad bjreget og derefter en lille halv kilomeret på en slags terresse, for at komme til en anden hvorfra bjergtop, med den flotteste udsigt! Det var en rigtig rigtig god og hård tur. Egentlig skulle det have været mig og nogle andre piger og 5-6 drenge, men de andre piger spang fra i sidste øjeblik, så det var bare mig og en masse drenge. De fleste af drengene forlod mig allerede efter meget kort tid, fordi de tog en genvej (hvilket man ikke må! Det smadrer skovbunden) Så jeg nægtede, sammen med søde Ralf, så vi gik den længere vej, hvilket resulterede i at vi kom til toppen ca 20 minutter efter de andre. De gik så også generelt noget hurtigere end jeg gjorde, men der var så mega mega koldt på toppen at de hundefrøs, så vi tog nogle hurtige billeder og skyndte os at tage gondolen ned, det er gratis hvis man er gået op :D Der var så koldt på toppen at vi, da vi kom ned, skyndte os i Safeway (supermarked) og varmede os på deres delikatesse disk (hvor de har dejlig varm mad :D). Den aften var der "Revenge of the Nerds" karaoke på hostlet, så vi lavede rottehaler og tog briller på og så var det ellers tid til at have det sjovt! Og det var rigtig rigtig sjovt :D Jeg nåede at synge hele 3-4 sange. Den første var jeg (som altid på en scene) mega bange, men så fandt en af drengene på at vi da bare skulle drikke masser af shots og drinks, og så gik det efterhånden bedre og bedre. Det hjalp også at publikum blev mere og mere fulde og dermed ikke så kritiske. Jeg sluttede aftenen af med at synge halvdelen af "Smells like teen-spirit" by Niorvarna, hvilket jeg måtte opgive halvvejs, da min stemme bare ikke kunne klare mere! Så i stedet tog Laura og jeg en taxi ned til Matts pizzasted og spiste pourtine, en canadisk ret, som består af promme frites med brun sovs og ostestykker på.. Ja, det lyder ulækkert og det er det også, men det er vildt lækkert når man er fuld! Og godt til at forebygge tømmermænd med. derefter tog vi en taxi hjem og skyndte os i seng :)
Søn. 16. oct Efter en meget inaktiv lørdag var det tid til endnu en gang at gå op ad Sulphur mountain. Her tænker I måske "Er hun sindssyg?" nej, jeg er venlig. Marie havde nemlig ikke kunnet komme med fredag, fordi hun skulle arbejde, så Josh havde lovet hende at vi da bare ville gå turen igen søndag, så hun kunne komme med! Hvilket jo var rigtig sødt af ham, han dukkede bare ikke selv op til at gå turen! (Det viste sig at han havde været rigtig rigtig syg, så det var en okay undskyldning..) Men Marie og jeg gik ihvertald op, alle 6 km, sammen med en blandet flok fra hostlet, hvor vi ikke rigtig kendte nogen, men det kom vi jo så til :D Bagefter havde Marie fået den geniale ide at vi da skulle prøve en tur i de varme kilder som ligger stort set lige der hvor gondolen ender. Det var super lækkert! Der stod godt nok noget på et skilt om at man ikke skulle være i mere end 20 minutter af gangen, vi var i i 2 timer ca.. Vi var oppe en gang imellem, hvor vi sad på kanten og kølede af (Det foregår i en udendørs pool). Efter den første times tid, hvor vi havde haft glæden af at se solen gå ned på et af bjergene, et fantastisk syn, kom Laura, Wes og Ralf og sluttede sig til os :D Men derefter måtte vi ret hurtigt give op, vi var både sultne og begyndte at ligne rosiner.. Så vi tog hjemad, jeg havde lige et stop i det hus jeg skal bo i fra 1. nov. Jeg skulle betale halvdelen af mit depositum, og så lige værelset igen.(Havde allerede set det lørdag) Det underlige ved huset var at alle i stuen sad helt stille og stirrede ud i luften, jeg fik fortalt at det skyldtes at de alle havde spist magiske svampe og dermed var ret skæve. Jeg har derfor døbt huset "Mushroom house" og fået Wes til at fortælle mig hvordan folk reagerer når de spiser sådan nogle ting, og de er egentlig ret rolige. Så ingen grund til panik eller bekymring, bare undren.. Den aften var der igen pubcrawl, hvor jeg deltog som ædru, men bevæbnet med et kamera :P Jeg gav mine gratis shorts til Laura, så hun kunne blive ekstra fuld, og det virkede :PAlt i alt endnu en sjov aften hvor jeg hyggede mig og mødte en masse nye mennesker, og Beth, som havde fødselsdag om mandagen, så hun fejrede det ved midnatstid :D Jeg lavede også en aftale med en tysker, som jeg kalder Tito (han hedder vist Thilo, men det glemmer jeg hele tiden, så jeg har fået speciel tilladelse til at give ham et kælenavn) Han mente vi blev nødt til at gå op af Sulphur endnu engang, noget med et tysk ordsprog med at to er det samme som tre.. jeg fangede det ikke helt, han var ret fuld. Men vi blev ihvertfald enige om at gå op tirsdag, på halvanden time (det havde taget os 1.40 søndag) og uden pauser. Endnu engang endte festen hos Matts pizzasted med poutine og et stykke pizza sammen med Laura og derefter en taxi hjem og i seng.
tirs. 18 oct Vi gik op ad Sulphur på 1½ time! Jeg nåede toppen ca tre minutter efter de to drenge jeg gik sammen med, for jeg sendte dem i forvejen fordi jeg bare måtte have en pause! Men igen igen igen var jeg vildt facineret og imponeret over den vildt flotte udsigt! Denne gang valgte vi også at gå ned igen! Så det var lige 12 km på en dag, jeg var smadret i flere dage efterfølgende! Det mest interessante der skete den dag, var at de fældede træer på bjerget, så hele turen op var der en helikopter som fløj frem og tilbage med store træer hængende i et reb under sig, det var ret fedt at se! Vi blev fulgt det første stykke op ad bjerget af en skovarbejder, for at vi ikke skulle gå under helikopteren.
Resten af ugen lavede jeg bare så lidt som muligt, udover at deltage i 'skiswap' hvor jeg fandt et par ski til 100$, hvilket er ret billigt i betragtning af at de fra nye koster min. 700$!
Mandag var jeg med Maria (svensk) ude og prøve at finde et snowboard til hende, hun har nemlig fået job ved gondolen på sunshine, og det kræver at man har sit eget udstyr, det kræver ikke at man skal kunne køre på det! Så hun vil være snowboarder i år, selvom hun kun har prøvet det et par gange før.. spændende! Men jeg lærte en hel masse og snowboards osv. Og stillede en masse spørgsmål, nogle kvikkere end andre. (Jeg prøvede febrilsk på at finde et meget tøset board til hende, men hun er ikke ret piget..) Og det er også vigtigere at boarded passer til ens niveau og højde, end at det er pænt :( Manden må have troet at jeg var sindssyg! Men sjovt var det :D
Fredag var der igen karaoke på hostlet, hvor jeg endnu engang sang, denne gang uden at være fuld, jeg ventede bare til alle andre var mega fulde og det var endnu en gang rigtig rigtig sjovt! Denne gang sluttede aftene dog med at Laura overtalte en af de ansatte til at lukke os ind i køkkenet (det bliver låst kl 23) så hun kunne finde brød og marmelade, hvilket vi så sad på trappen og spiste og langsomt samlede flere og flere mennesker om os. Det var ret hyggeligt, indtil vi blev bedt om at flytte os fordi vi larmede og de havde modtaget klager over at vi vækkede folk.. ups.
Nå, det var så en meget meget lang updatering om hvad det lige er der sker i mit liv for tiden, det har taget mig adskillige timer at skrive, ogver flere omgange, så jeg håber at en eller anden har tålmodighed til at læse det helt til ende. Ellers vil jeg bare lige endnu en gang påpege at dette også er skrevet for at jeg selv skal kunne huske hvad der sker, så det er nok en lille smule underligt :D
Men jeg håber alt er godt hjemme i lille DK :)
- comments
mor Ja, tænk, man går ind under dit navn og - vupti - så er du der. Jeg kommer til at savne de 545 andre sider, hvor jeg efterhånden var kommet til at kende mange!!