Profile
Blog
Photos
Videos
Det var dejligt at vaere vel hjemme i Kathmandu igen - hvor man bliver hilst med honnoer og et "namaste" af hotelvagten og er paa knuckles med bartenderne paa Tom and Jerrys - vores saakaldte stambar. Jeg havde dog lykkeligt fortraengt den hektiske trafik og alt dytteriet, der er her i Thamel, hvor vi bor - det kan serioest vaere med livet som indsats naar man bevaeger sig ud i gaderne - taxaer, motorcykler, rickshaws, gadesaelgere og turister der alle sammen skal bevaege sig rundt paa de smaa veje.. fuldstaendig kaos!
De naeste par dage stod paa sightseeing rundt i Kathmandu - vi var ved ligbraendingspladsen ved en af de floder der lober ud i Ganges - meget speciel stemning (og meget maerkelig lugt). Vandet stod ikke saa hoejt i floden, saa paa den ny toerre flodbund 200 meter fra ligbraendings pladser stod en flok unge fyre og spillede fodbold - nedenfor ligbraendingsplatauerne gik der maend rundt og rodede i vandet og asken i haab om at finde "overlevne" smykker - virkede umiddelbart ret respektloest, men ifoelge vores guide var det helt normalt og der var foroevrigt ok gode penge at tjene. :O
Herefter gik turen til nepal stoerste stupa - 36 meter hoej og temmelig impornerende. En lignende stupa - bare mindre, men laaangt mere betydnings fuld saa vi dagen efter, da vi besoegte et buddhistisk tempelomraade, hvor der holder helt utrolig mange aber til - vi skulle passe lidt paa, for aberne er ret aggressive og stjaeler alting der minder om mad. Eller fortalte Bipin - vores guide - roever historier om, hvordan de forskellige templer var opstaaet - ud af et trae, eller skaaret ud af en steen - og sluttede hver historie af med - i et forsoeg paa at virke overbevisende: "you can believe it!" Eftermiddagens tur gik til Durbar square - et kaempe tempel/palads omraade, hvor vi skulle have set Kumarien - Nepals levende gudinde. Hun havde dog travlt med privat undervisning den dag, og kom derfor ikke frem til sit vindue - rigtig aergeligt - men vi haaber paa at faa muligheden en anden gang i loebet af vores tur.
Samme dag var det Lines foedselsdag og i den anledning havde Highlander, vores rejsebureau her rykket deres ugentlige Rum and Coke night til fra fredag til tirsdag, saa Line kunne blive fejret med maner. Festen flyttede fra rejseburaeuet til vores tagterrasse - guiderne kom med - og da vores hoejtalere gik doed udviklede det sig til noget nepali vs. dansk sang battle, heartbreaking og en tur paa stambaren. De to guider havde nemlig faaet et godt oeje til hver deres danske lyshaarede pige - det endte simpelthen i graad og taarer fra stakkels Rauls side, da han fandt ud af at at han ikke kunne faa Line, som han var overbevist om var hans eneste ene - vaeldig morsomt for alle os andre. Efter at alle steder var lukket, blev vi fulgt tilbage til hotellet af guiderne - de var lidt i vildrede, de kunne ikke komme hjem og de ville ikke helt sige hvorfor - vi tilboed dem penge til taxa, tilboed dem et af vores vaerelser - de ville ikke tage imod noget og maatte tilsidst de indroemme at det var fordi de ikke ville komme fulde hjem til deres moedre !
Dagen derpaa var det kun halvdelen af gruppen, der mente at de kunne trodse deres toemmermaend og tage med paa sightseeing til Bakthapur - den reneste bydel i Kathmandu. Vi tog det stille og roligt, noed vejret, omgivelserne og Bakthapurs specialitet King Curd - noget mega laekkert yougurt. Aftenen var for de fleste tilfaelde meget stille - vi skulle tidligt op og videre dagen efter - jeg pakkede hele vores "suite" ned - Clara og jeg har paa snildeste vis faaet tillusket oss hotellets stoerste vaerelse med sofa og laenestole - er godt nok paa 6. sal og der er ingen elevator - men det e rlaekkert at have det ekstra plads - er godt nok impornerende hvor meget man kan formaa at rode paa saa kort tid. JEg fik pakket det meste af claras ting sammen, da hun brugte hele aftenen og natten paa at vaere rigtig daarlig efter at vaere gaaet amok i pomfritter i sin toemmermandsrus.. Stakkel !
Naeste morgen efter en hel masse forvirrig fordi vi ikke kunne finde vores bus, fik vi ringet og vaekket en guide, som satte en stoerre kaedereaktion i gang og en times tid senere en forventet - typisk nepali time - intet kommer til tiden - blev vi pakket ind i en meget utaet og skidekold bus og saa gik turen nordpaa mod tibet endnu engang..
- comments