Profile
Blog
Photos
Videos
Saa blev vi indkvarteret paa boernehjemmet, efter en underlig dag med en masse farvel til folk der rejste- og lige pludselig blev det os der skulle sige farvel og forlade hotellet, den rare vagtmand og drengene - for at blive koert til Dhapasi en halv time uden for Kathmandu centrum.
Boernehjemmet oversteg alle mine forventninger - vi fik vores eget vaerelse med toilet og bad - det saa ikke specielt fattigt ud - alle ungerne blev vildt glade . Det er et lille bornehjem med 13 boern i alderen 5-15 aar.
Burde dog have anet at der var noget galt - det foerste sporgsmaal en af pigerne stillede var "er du kristen?" baseret paa det kaempe kors og praedike stolen der var i deres "lektierum" kunne jeg godt maerke at det rigtige svar her var ja!
De foerste dage gik fint nok - ungerne var skide soede, kaldte os for aunty, og var mega glade for at vi legede med dem og hjalp dem med lektier. De var meget interesseret i om Clara og jeg var bedste venner - efter laenge at have forsoegt at forklarer dem at vi var gode venner, ikke bedste venner uden at boernene forstod maatte vi kapitulere og sige at vi var bedste venner - hvorefter en af pigerne kigger paa mig og siger, "men du har saa kort haar!!"
Boernehjemmet er et familieforetagende - babba (bedstefar) kan intet engelsk (afholder ham dog ikke fra at sige en hel masse og grine af det - vi griner bare med). 2 soestre - madmor Maria, gravid og med eget barn paa 16 mdr., hendes soster Roma med eget barn paa 6 mdr. De er ok soede, ikke rigtig engageret i boernene, men snakker en hel masse naar vi ser dem til middag - vi laerte hurtig at ris og linsesuppe baade smager bedre og er lettere at spise, hvis man bruge fingrene - saa det kastede vi os ud i naesten med det samme, - de kan kun meget lidt engelsk, saa er ikke 100 paa hvad vi taler om, men hyggeligt er det og vi griner rigtig meget. Saa er der Suresh - ung fyr paa 22 tilknyttet bornhjemmet, hjaelper bornene og de elsker ham!! Madmor saa straks mulighed i at Clara var single og foreslog de skulle giftes og grinede en masse!! Suresh lignede en der havde vundet i lotto - Clara var parat til at tage hjem! :D
Romas mand er i malaysia og arbejde. er vist blevet fanget ind i noget, med daarlige forhold og en kontrakt, hvor han foerst returneret om 2-3 aar.
Marias mand Davd ejer boernehjemmet. Han var bortrejst de foerste tre dage, derfor startede vores ophold rigtig godt, men efter at han er kommer tilbage er det overhovedet ikke sjovt mere.
Lektierummet med korset er boernehjemmet (og lokalomraadets) kirke - David var bortrejst fordi han var paa en kristen messe i nord nepal og saa har han aabnet boernehjemmet fordi Gud har fortalt ham, at han skulle hjaelpe de 13 udvalgte boern. Kristendommen er jo fin nok - men det synes jeg maaske gaar hen og bliver bare en smule smaafanatisk.
Dagligdagen forloeber som foelgende:
6.00 Boernene bliver vaekket
6.15. Morgenboen! 3 kvarter bestaende af 3 gange salmer (meget hoejt) 3 gange boen( naesten ligesaa hoejt) og bibellaesning paa skift. alt sammen paa nepalesisk,(clara og jeg har dog faaet udleveret en engelsk bibel hver, saa vi ogsaa kan laese med - tak for det!)
7.00 boernene udfoerer deres pligter - fejer, reder seng osv
7.30 boerne laver lektier - vi hjaelper
8.00 de voksne (mig inkl.) faar the
8.50 boernene spiser - ris med ris med linsesuppe
9.15 klaeder om til skoleuniformerne
9.25 vi foelger boernene i skole
10.15 vi faar morgenmad/frokost (madmor kalder det dinner, men kalder omvendt ogsaa snakcs for breakfast, saa ...)- ris med linsesuppe
10.45- 13.00 Clara og jeg sover, keder os, gaar tur i lokal omraadet - (vi spiser meget chokolade - keder os saa forfaerdeligt inde i munden)
under normale om staendigheder ville boernene have fri kl 16 - men pga af eksamensperioden har de fri kl 13.
13.00 boern kommer fra skole, har en time fri, til at skifte toej og sove,
14.00 lektieleasning (hoejlydt udenadslaere)- indtil kl 18. ( de forventer at boernene kan koncentrere sig i naesten 4 timer i strejk - ogsaa de 5-6 aarige - der er kun 10 minutters pause, hvor de faar en lille snack) - vi hjaelper til, men synes ogsaa det er lidt traels at skulle vaere de sure, der skal faa dem til at laese, naar vi godt ved det ikke er muligt at bevare fokus saa laenge.
18.00 playing time - claras og mit tidpunkt paa dagen - hvis vi ikke insistere paa at bornene for fri laeser de bare indtil halv 7, hvor der er aften boen! vi tager den udenfor den halve time og leger - men endelig ikke hverdag " da det noedigt skal blive en vane for dem at komme ud hver dag " - saa maa vi jo finde paa noget at lege indenfor.
18.30 praying time - aftenboen. samme koncept som om morgenen - 3 kvarter med salmer, boen og bibellaesning.
7.30 boernene spiser. - ris med linsesuppe
8.15 de voksne spiser ris med linsesuppe
8.45 hele hytten gaar i seng.
Alt det her var faktisk fint nok indtil David kom retur fra sin kristne messe oppe nordpaa. saa begyndte alt at handle om penge. hvor meget vi har betalt for at bo paa boernehjemmet (undrede mig lidt at han ikke vidste det, - han vidste dog paa den anden side helle ikke hvor laenge vi skulle vaere der) hvor meget vi har betalt for vores tur til nepal, hvormeget vi tjener derhjemme, hvor meget vores billige nepalssmykker har kostet - for boernene manglede nemlig skoleuniformer og nye boeger - og han syntes passende at det var noget vi kunne betale. Det sagde vi at det kunne vi ikke, men at vi gerne vil hjaelpe med smating som sjippetove og farveblyanter og saadan noget, - det var ogsaa fint, men han ville bare gerne lige pointere at boernene altid ville kunne huske os hvis vi koebte skoleuniformer til dem.
Yderligere foelte han lige for at oversaette aftenboenen, som aabenbart handlede om de manglende skoleuniformer.
Han var meget forarget over at vi tog en taxa indtil kathmandu en enklet nat for at moedes med de andre piger - naar nu der var en lokal bus (som er decideret livsfarlig at koere med, plus ingen ved rigtig hvor den koere hen)
Han synes ogsaa det er underligt vi drikker vand fra flaske naar nu der er vand i handen (haps haps)
Saa det var ikke saa fedt at vaere der, fordi alting begyndte at handle om hvor aange penge vi har i forhold til dem, og hvorfor vi ikke vil hjaelpe dem noget mere.Vi talt med vores rejseburaeu i Kathmandu, som sagde at det bare ikke var ok - og chefen kom selv ud paa boernehjemmet og tog en snak med David. Det blev bedre et par dage, men saa begyndte det at handle om at vores foraeldre kunne stoette, den danske folkekirke kunne stoette. vores venner kunne bidrage osv. Boernene begyndte at tigge om de smaating vi havde de kunne lege med, kom vaeltende ind paa vores vaerelse og sagde "giv mig, giv mig", og stille krav om at vi tog dem med i svoemmehallen, koebte flere ting osv.
Vi havde talt om at aendre vores flybilletter og tage en uge tidligere til Thailand, men da vi efter 2 uger ville indtil byen hele weekenden for at moedes med nogle venner - fik vi at vide at vi godt kunne tage boernene paa en udflugt om soendagen - og vi kunne godt maerke at det egentlig heller ikke var iorden at vi ikke var tilbage til gudstjenesten loerdag - jep, de krydrer lige deres eneste fridag med en 2 timersgudstjeneste, nepalesisk vel at maerke, udover morgenboenen kl 6.15 og 18.30. som de syntes vi skulle deltage i, - besluttede vi os, da vi kom indtil byen, for at vi ikke ville tilbage. Vi ville tage et par dage i Kathmandu til at naa de ting vi syntes vi manglede - og saa flyve den 6. april.
Rejseburaeuret havde fuld forstaaelse for det, var uendeligt kede af det og ville garantere at de ikke sendte flere frivillige derud - de arrangede en bil, og en repraesentant fulgte med os ud for at hente vores ting.
Tilbage i Thamel brugte vi de sidste dage paa shopping, "exploring on our own" til et offertempel - en meget lang og spaendende udflugt med noget offentlig transport, vi fik set Kumarien, den levende gudinde, - vores Kathmanduguide Bipin tilboed at tage os med til hendes hus til hestefestivalen, hvor hun ville komme ud og blive baaret rundt i byen i sin guldstol - saa kunne vi ogsaa faa nogle billeder af hende, da det er ulovligt at fotografere hende naar hun sidder ved sit vindue i huset. Det var meget spaendende at se, men hold da op, hvor er det ogsaa synd ast hun skal udsaettes for det liv. Man bliver valgt til Kumari efter at have gennemfoert en hel masse proever i en alder af 2-3 aar - og saa er man gudinde indtil man kommer til at bloede foerste gang - og i den tid maa man ikke roere jorden, og man maa ikke smile til befolkningen, og man lever en total beskyttet tilvaerelse - naar man saa kommer i puberteten eller faar et saar af en art skal man ud og leve et almindeligt liv. Stakkels pige.
Tirsdag floej de andre piger til Bangkok - og nu foelger Clara og jeg trop, glaeder os til bare at nyde den foerste uge paa en palmeoe med en masse fancy cocktails :)
ps. lige et par links til de der ikke er paa facebook og vil se billeder - tager simpelthen for lang tid at uploade dem her
Tibet: http://www.facebook.com/media/set/fbx/?set=a.10150105625736325.283316.729411324&l=d3fd971725
Nepal: http://www.facebook.com/media/set/fbx/?set=a.10150107330691325.283922.729411324&l=2db144eb90
Nepal 2: http://www.facebook.com/media/set/fbx/?set=a.10150139650511325.289285.729411324&l=530e7050c7
Last Resort: http://www.facebook.com/media/set/fbx/?set=a.10150139663101325.289286.729411324&l=a49ac0897e
Boernehjem: http://www.facebook.com/media/set/fbx/?set=a.10150139669016325.289288.729411324&l=4b35a4fae6
- comments