Profile
Blog
Photos
Videos
Mathias ankom til Kathmandu d. 6. februar efter 18 transporttimer, hvor han dog var heldig at få en god sidekammerat, Sam, en nepaleser, der havde boet flere år i USA og han endte med at blive inviteret hjem og besøge familien senere.
Mathias var fem dage forsinket pga. sygdom så Anne brugte ventetiden på at trekke i Kathmandu Valley som foregik af snoede stier gennem landsbyer med gedekid, hundehvalpe, kæmpe bøfler, søde børn og flot udsigt til sneklædte bjergtoppe.
Ved lufthavnen stod Anne klar med billig taxa, guide-Vishnu, og godt vejr. Efter at have tjekket ind på hotel og sovet det værste jetlag ud, tog vi ned på Vishnus kontor og bookede 10 dages eventyr til Chitwan Nationalpark, Pokhara, trek i Annapurna-regionen og riverrafting. Det meste af dagen blev altså brugt indendørs og desværre faldt al nedbør for hele februar måned den efterfølgende dag, som så - mere eller mindre frivilligt - også blev brugt indendørs. En kort tur til Dubar Sq. i jigsaw og indkøb af diverse varmt tøj blev dagens eneste udflugt.
D. 10. gik turen mod Chitwan tidligt om morgen med bus. Anne sov på hele bagsædet i bussen, mens Mathias var bekymret for at vi skulle falde ud over kanten, da der var langt ned til floden og chaufføren åbenbart havde travlt. Af de snoede bjergveje tog det godt 7 timer at kører de lidt over 100 kilometer og efter ankomst til hotellet tog vi direkte ud i parken. Først gik turen dog forbi regeringens elefantstald og bagefter på gåben ind i reservatet. Vi gik langs floden og så først krokodiller og masser af fugle. Guiden foreslog at vi skulle sætte os ned ved flodbredden og håbe at der enten kom dådyr, tigere eller næsehorn. Efter 20 minutter uden skyggen af andet end påfugle begav vi os - lidt skuffede - videre. Det vidste sig dog at længere henne ad floden ventede næsehornet på os. På den anden flodbred gik der en ung han og græssede. Vi havde fået at vide at vi skulle holde god afstand, da næsehorn ikke kan se så godt og derfor hurtigt bliver aggressive, men da den krydsede floden kunne vi alligevel ikke dy os, så det endte med at en militær-gut pænt måtte bede os om at trække tilbage.
Næste dag havde vi et tæt pakket program - kl. 7 tog vi af sted fra hotellet og kørte i morgenkulden ud mod floden, hvorfra vi skulle sejle i kano. Guiden underholdt med historier om krokodiller der spiste turister - enten fordi vandet var så mudret at den ikke kunne se eller fordi den angreb båden. Krokodiller så vi dog ingen af, men i stedet var der flokke af hjorte, isfugle, storke og endda et enkelt næsehorn som lå i vandet. Guiden havde ikke set det pga. tågen, så det var kun 10 meter fra os og det var vist egentlig lidt småfarligt. Efter sejlturen begav vi os gennem junglen mod det sted hvor elefantynglecenteren lå. Siden midten af 90'erne havde de fået 18 levedygtige unger på stedet og vi var så heldige at se en håndfuld - og de var søde.
Bagefter tog vi hen hvor elefanter fik deres morgenbad. En af trænerne spurgte om vi ville med ud i vandet, og Anne var hurtig til at sige "ja tak." I starten lod det dog til at træneren ikke havde særlig godt styr på sin elefant - han råbte lidt mere end de andre trænere og stak lidt hårdere med sin metalstav. Men alt gik godt og elefanten var sød og sprøjtede vand på ryggen og rystede sig indtil Anne faldt i vandet.
Efter en tur hjem på hotellet hvor Anne fik tørt på, frokost og en lille lur tog vi på elefantsafari. Det tog sin tid at vende sig til den gyngende gangart, men det var en vild fornemmelse at se jungle fra ca. 3 meters højde. Vi så alt fra påfugle til hjorte og endda en næsehornsfamilie.
Vi har lavet et album hvor i kan se foto fra nationalparken. I morgen tager vi videre til Pokhara hvorfra vi skal med Vishnu ud og trekke i Annapurna-regionen.
Stay tuned for more info. (if we survive the bird watching tomorrow morning)
- comments