Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst er der sket en masse, det mest vigtige er at vi har spillet to kampe.
Første kamp fandt sted i onsdags, her spillede vi mod Randalf-Macon College som ligger ca 3 timer fra Danville. Vi tog af sted omkring kl. 11 i en stor bus og det var en super sjov bustur hvor vi så film, fik gejlet os selv op til kampen osv. Jeg var blevet udtaget til startopstillingen som target player (Den mest offensive spiller på banen) så jeg var rigtig nervøs for om jeg kunne leve op til min start plads. Kampen gik i gang og det var super hårdt, det var den varmeste dag siden jeg kom herover, det var omkring 40 grader samtidig med at det er en meget anderledes spillestil, så det var rigtig svært for mig at finde mig til rette på banen. Herovre udskifter man spillere hele tiden fordi spillet går så hurtigt, jeg blev taget ud efter ca. 25 min og syntes ik selv jeg havde spillet særlig godt. Men heldigvis gjorde de andre et godt stykke arbejde og vi vandt 2-1, holdet har aldrig før vundet over Randalf-Macon så det var en dejlig sejr. Derefter gik turen hjemad, vi var hjemme ved 24 tiden, så det var en rigtig lang dag, men også en super fed oplevelse, på trods af mit ik så gode spil.
Søndag stod den så på ugens 2 kamp, dette var imod Randolph College, som ligger omkring 1,5 time væk. Vi kørte af sted i 3 mini vans som vi har, da vi ikke skulle så langt. Randolph var et hold vi bare skulle slå, da Averett aldrig har tabt til dem.Jeg startede på bænken og det var en egentlig meget rart da jeg ikke følte et lige så stort press denne gang. Jeg blev skiftet ind halvvejs inde i 1 halvleg som højre angriber (vi spiller en 4,3,3), da dette minder meget om det position jeg plejer at spille derhjemme gik det rigtig godt, da jeg kom ind var vi foran 2-0 og spillet kørte godt. Jeg lagde op til 1 mål som min værelses kammerat Emma scorede og jeg havde rigtig mange chancer. Jeg fik meget ros af både træner og spillere, og da vi så kamp filmen igennem i går (mandag) fik jeg også meget ros, så det var dejligt, jeg håber jeg kan kæmpe mig til en startopstilling på denne plads i kampen i morgen (onsdag) jeg blev taget ud i halvlegen, og kom ind på en offensiv midtbane halvvejs inde i 2 halvleg, der vil min træner godt se hvordan jeg spiller. Nu var vi foran 4-0 og kampen var vundet så vi kunne prøve nogle forskellige ting af. Jeg spillede okay på denne position, men var lidt svært da jeg aldrig har spillet der før. Kampen endte 4-1 da de fik et dumt mål med 2 minutter tilbage. Men alt i alt en god kamp og vores hold ser rigtig stærkt ud i denne sæson.
Mandag var det laybor day så alt undervisning var aflyst, dette betød jo selvfølgelig fest søndag. Meen da vi har en regl på holdet der siger ingen sprut 72 timer før kamp, kunne vi jo selvfølgelig ik drikke da vi har en kamp onsdag. Men af sted kom vi da. Vi var inviteret til BBQ i vores bygning, hvor der kun bor internationale studenter, så det var rigtig sjovt at lærer dem lidt bedre at kende, her bor studenter fra Kenya, Bahamas, Jamaica, Rusland, Brasilien, Argentina, Holland, Finland og Sverige. Derefter tog vi videre til 3 piger fra holdets lejlighed, de bor sammen med en masse svenske drenge så der var allerede gang i den da vi ankom, her mødte vi flere fra holdet og der kom flere og flere fra både pige og drenge fodbold holdet.Herefter gik vi lidt ned af gaden hvor der var fest hos David en tysk tennis spiller, der var ik særlig mange da vi ankom med på en halv time var huset fuldt af mennesker og der var godt gang i den. Det var rigtig sjovt, selvom vi ikke kunne drikke.
Mandag stod på træning, rengøring, oprydning og vasketøj så nu er jeg klar til en ny uge med skole og fodbold.
- comments