De første par dage her i Bega, blev brugt på hygge med familien Johansen og eventyr i mazdaen.

Dagen idag har været rigtig hyggelig, sjov, eventyrfyldt og en smule adrenalinpumpende. Dagen startede ud med, at Mariana og jeg kørte lidt rundt i området, bl.a. ned til Bega by. Herefter kørte vi ud til en strand og gik lidt rundt der. Ved siden af var der en campingplads, hvor der gik vilde kænguruer rundt. Så her kom Nikon jo rigtig frem. Stod faktisk under 1 meter væk fra dem, utroligt at man kan komme så tæt på, når det jo er vilde dyr, som der er tale om!

Herefter kørte vi videre, men vi havde nogle enkelte stops på vejen, hvor jeg havde lejlighed, til at tage nogle billeder. Vores næste rigtige stop, var noget der hed Short Point, hvilket er et slags udkigspunkt. For nogle år tilbage, var der dog en skovbrand i området, som efterlod det helt forladt, øde og ødelagt. Det er først nu, rigtig begyndt at gro tilbage igen. Hvilket også betyder, at der ikke har været nogen der, i meget lang tid, ja vejen var faktisk groet helt til. Men det var Mariana da ligeglad med, så den lille Mazda fik rigtig lov til at komme på afveje. Det var nu meget sjovt i starten..Hov der fik bilen lige en ridse, hov nu slæber vi en kæmpe gren under bilen.. og "BUMP" gad vide hvad det var, men vi fortsatte. Godt at det er en bil af ældre dato, tænkte jeg bare. Vi kørte så langt vi kunne, indtil der var vand på vejen, og så måtte vi gå resten af vejen herfra. Men "vejen" er egentlig det forkerte ord, at anvende her, eftersom der hverken var nogen vej eller sti. Så vadede igennem uberørt og umarkeret skovområde...Det eneste jeg kunne tænke på var: Åh nej, bare der ikke er nogen slanger. Men vi kom da helskinnet frem, og udsigten udover havet var også helt fantastisk. Så det var da det hele værd.

Efter et spændende eventyr i den rustne Mazda igår, begynder idag et nyt. Vi kørte igen ud i området, og var først nede på Bega Cheese Factory, hvor Bruno jo arbejder og få lidt vanilie is. Herefter drog vi videre på nye eventyr, denne gang op til noget, som er kendt som Mumbula Falls. En lille, lokal perle, gemt væk fra storbyen og de normale turist attraktioner. Mumbula Falls er et lille område inde i en nationalpark, hvor der er vandfald. De her vandfald fungerer faktisk som en slags naturlig vandrutsjebane, og da vi ankom til stedet, var der da også en lokal familie, som var godt igang. Det her var et super lækkert sted.

Efter vi havde været her et stykke tid, drog vi videre, eller vi prøvede ihvertfald på det. Vi farede nemlig en smule vild deroppe på bjerget. Men det gjorde mig nu ikke det store. Det skal altså også siges, at det er meget nemt at fare vild, når det ligner det samme det hele. Skov, skov, skov og masser af grene og sten på den røde grusvej. Det var rigtig fedt, at komme lidt 'off the beaten track' og så endda med en personlig guide som Mariana. Men det er nu meget godt, at hun har gode driver skills. Efter vores lille eventyr kørte vi ud til kystbyen Tathra og fik en øl på den lokale, inden vi vendte næsen hjem.

Efter et par gode dage dage i godt selskab, var det tid til at komme tilbage til Canberra. Mariana kørte mig tilbage til Canberra, og sikke en flot tur tilbage. I Canberra tog vi hen og hørte Chanels kæreste Adam optræde, i en klassisk koncert, og derefter spiste vi frokost sammen i en lille forstad.

Det har været nogle gode dage i Bega, men nu var det tilbage til Ben i Fraser, for at begynde min jobjagt.