Profile
Blog
Photos
Videos
Grundet problemer med bilen kørte vi forbi New Jersey, hvor Adventures on Wheeles har hovedkontor. Her fik vi byttet bilen til en STATIONCAR med CRUISECONTROLL!!! Rasmus var lykkelig og vi satte videre mod Cape Cod, en halvø under Boston, som Rasmus var blevet anbefalet at besøge af nogle amerikanske kunder i Eplehuset. Cape Cod har nok USA's højeste koncentration af idyl pr. kvadratmeter. Halvøen er dækket med tæt skov, skovsøer, små byer med flotte huse og veltrimmede haver, og en smuk kystlinie. Vores gæt er at gennemsnitsalderen på halvøen er 60 år for de lokale, men det gør den ikke mindre hyggelig. Alt overnatning i dette område var meget dyrt, så vi lejede en teltplads for 26 dollars, hvor vi sov i bilen den ene af de to nætter vi tilbragte her. Begge aftener oplevede vi tidevandet strømme ind med høj hastighed, på de brede strande. Det var køreturen værd.
- comments