Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik vores uge i Brisbane, og meget hurtigere end de sidste mange uger! Utroligt så forskellig tid kan føles. Vi havde planlagt at vi ikke skulle det helt vilde i Brisbane, da pengene skulle spares til den videre rejse :-) så meget af tiden gik med at slappe af efter det sidste stykke tids strabadser, bla i den mini "biograf" de havde på vores hostel. Vi fik da også tid til at kigge på de mange butikker som er i Brisbane, og det blev også til lidt shopping fra Nadias side (Maria brugte $10 på solbriller ;-) ) For første gang var vi også kulturelle og tog på Queenland Museum, og ville også have været på Galleri of Modern Art men de havde ikke nogle udstillinger for tiden, så det var hurtigt overstået ;-) Desuden fejrede de også Buddhas fødselsdag i en af byens parker, og der var gjort rigtig meget ud af det med udsmykninger, boder og shows. Den sidste aften i Australien havde vi besluttet at vi ville ud og spise, og vi ville gerne prøve at smage kænguru. Vi endte med en fem retters menu, på en fantastisk restaurant. Første ret var en amuse bouche, som bestod af lækker kanin. Første forret var en blandet platte, med forskellige bær, kænguru, krokodille, emu og vildt lækkert brød. Alt sammen noget fra "native Australia". Det eneste vi ikke var så store fan af var emuen. Anden forret var jordbær/mandarin salat og krokodille, som er et meget lyst stykke kød, lidt i retning af kylling. Igen en super lækker ret. Imellem forret og hovedret fik vi en lille opfrisker i form af lidt frisk pink limeagtig sorbet. Aftenens højdepunkt var dog helt klart hovedretten som var kænguru med kartoffel gratin og ærte puré. Det var noget helt fantastisk kød, som var meget magert og mørt! Til dessert fik en blandet dessert tallerken, som bestod af rose gele ( ikke nogen succes), mascarpone mousse, noget der mindede om fransk nougat med macademia nød og sorbet med en form for likør. Alt i alt noget rigtig lækkert mad på en god restaurant. Eneste minus var dog, at selvom vi havde fået 5 retter, var vi stadig lidt små sultne da vi gik derfra, vi var ihvertfald ikke mætte! Men det kunne dog ikke overskygge vores begejstring for den fantastiske mad vi havde fået, og vi syntes stadig at det var alle pengene værd.
- comments
Helle Sidste måltid - ser spændende ud ! Nu er det bare derudaf og oplev turistlivet, ja det er sjovt som tid kan føles uendelig, eller også at den flyver afsted, jeg synes lige pludselig ikke der er lang tid igen, så står I i lufthavnen og kan tænke tilbage på hele turen, også tiden i Australien, som en god tid, der trods alt er fløjet afsted - fantastisk at kunne have det i sin rygsæk resten af livet ;-) God tur i sidste 36 dage -knus knus
Steen og Dorthe Maden ser rigtig lækker ud og en fantastisk oplevelse at få med. Men vi kan bestemt godt forstå, at I efter fem retter stadig var lidt sultne.
Kristian Hej Nadia Tusind tak for fødselsdagsgaven og kortet , det er nogle fantastiske kort du sender , tror du savner din mor lidt meget og (kp). Forsat god ferie . Hils Marie Mette har født en pige her til morgen og Louise en Kristian i lørdags . Så nu må de godt tage den lidt med ro.