Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi landet i Taupo - midt på Nordøen. Tirsdag begyndte vi at køre op langs vestkysten på Sydøen. I Wanaka lidt nord for Queenstown, var vi inde i Puzzling World som er et sted med forskellige ting/rum som "narrer" øjet og skaber illusioner. Onsdag så vi Pancake Rocks, der er sten som ligger i lag ligesom pandekager, og der er ingen der kan forklare hvorfor de ser sådan ud. På grund af havet som æder sig ind på stenene, danner der sig såkaldte Blowholes hvor vand og luft sprøjter op, lidt ligesom små gejsere. Vi så/gik også på Buller Swingbridge, som er en meget lang, smal jern hængebro som man kun kan gå på og man kan næsten ikke passere hinanden, og når der kom en imod, måtte man hænge udover hegnet, hvilket var rimelig nervepirrende på en bro uden bund og ret langt ned til floden under. Torsdag tog vi med færgen tilbage til Nordøen, hvor vi havde planlagt at vi ville starte med at gå Tongariro Alpine Crossing, som skulle være en meget smuk og lang gåtur op omkring bla de to vulkaner. Men da vi kom til Turangi idag fredag fandt vi ud af at stien var lukket ca halvvejs op over bjerget, da den ene af vulkaner har været i udbrud/ulmet siden november. Desuden havde de idag lukket vejen ud til starten af turen for almindelige biler, så vi skulle betale 40 dollars hver for overhovedet at komme derud med en Shuttle bus. Vi blev derfor hurtigt enige om at det ville vi ikke betale så meget for, og så hellere bruge tiden og pengene på noget andet. Vi kørte derefter til Taupo for at planlægge de næste par dage, som endte med at blive tætpakkede. I morgen formiddag skal Nadia springe et 47 meters Bungy jump her i Taupo, hvor hun også bliver dyppet i floden. I morgen eftermiddag skal Maria springe Skydive fra 12.000 ft. dvs ca 4000 m også her i Taupo. Søndag morgen/formiddag går turen lidt længere nordpå til Wai-O-Tapu Thermal Wonderland. Her skal vi bl.a. se en gejser der skyder hver dag præcis kl. 10.15 - hvordan man så end har "opdraget" den til det? - den største boblende mudderpøl i NZ, Champagne Pools, mineralske formationer og vulkanske kratere. Senere om aftenen skal vi besøge Tamaki Maori Village, hvor vi får et indblik i de indfødtes liv. Mandag går vi igang med de lidt vildere aktiviteter igen, vi skal nemlig ud på en grad 4 Riwer Rafting i Rotorua. Lige nu sidder vi på en campingplads i Taupo, ser det første fjernsyn på New Zealand og begynder at få lidt nerver på (specielt Nadia) inden i morgen ;-) Hilsner fra de næsten udlærte Kiwier
- comments
Lene F Hej Kiwier. Nøøøøj, det lyder vildt det I har gang i :-/ Tror ikke jeg havde nerver til hverken hængebro, bungy jump eller skydive. Kom nu ikke til skade ;-) Knus Lene
Dorthe Held og lykke Kiwier og husk nu at fortælle det jeres forældre, når I er kommet helskindede igennem. God fornøjelse.