Profile
Blog
Photos
Videos
Hola! Nu vil vi fortaelle lidt om vores faerd fra Argentina gennem Chile og til Peru. Sidst vi slap jer skulle vi til Chile med natbus og det blev en vaerre farce! Vi var blaevet placeret ved air conditionen og der var en liflig lugt af nummer to der bredte sig ud blandt os og vores medpassagerer. Som om det ikke var nok blev vi vaekket klokken tre fra vores pseudo-soevn, for at blive geljdet ud i de kolde bjerge og ind paa et iskoldt immigrationskontor. Der var fyldt med vrede soldater og en vis frygt for at ende inde i det faretruende endetarms-tjekkende-rum, rejste i vores bryst. Derudover var vi de eneste gringos (vesterlaendinge) i miles omkreds og al vores bagage blev smidt ud af bussen og skulle tjekkes. Det tog haardt paa os og en time efter fik vi lov til at forlade dette skraekkens scenarium.
Klokken 6 om morgenen den efterfoelgende dag ankom vi til "the fifth hippest hostel in the world by Lonely Planets Blue Guidebook", der var befolket af folk plus 60, der hverken lagde skjul paa snorken, prutten eller boevsen. Santiago skulle dog vise sig at vaere en rigtig fantastisk by, med en rar atmosfaere og flinke folk. Den foerste dag gik vi i skarp trav 6 km i brat opstigning, til det hoejste bjerg i Santiago, hvor en jomfru Maria statue tronede forenden, Det var en utroligt syn og gav en frisk kuloer (lettere roedlig). Vi tog en svaevebane ned for at spare paa benene. Selvom vi elskede Santiago opfoerte den sig ikke helt paent overfor os. En af os oplevede en af de mange efterskaelv, en af os blev levende aedt af 1675 bed bugs og ligner stadig at hun har pest (fordi de bor i min rygsaek!) og en af os blev syet med fire staeng paa naesen efter uheldig moede med glasdoer. Ja det er den samme person der talkes om og ja hele tre ting paa en gang ER muligt! plus seneste nyt er at lusene er back in town, vi kan snart aabne en zoo. Det med naesen resulterede i et hospitalsbesoeg som vi klarede med glans og bravour paa trods af kraftig sprogbarriere.
Efter et par haesblaesende dage i Santiago skulle vi op kl. 3 om natten for at flyve til Lima i Peru. Paa grund af jordskaelvet checkede vi ind i et havetelt hvor infrastrukturen havde set bedre dage. Vi ventede i det der lignede 3 stive timer, foer vi endelig fik lov til at entrere luftehavnen. Af ren desperation koebte vi for 90 dkkr to frosne ost og skinke wraps, som for laengst havde overskredet sidste salgsdato, de blev dog alligevel fortaerret. Det gode held blev ved med at svigte os, da vores pick-up fra lufthavnen til Hostel aldrig ankom og da vi endelig kom frem til hostellet var stedet invaderet af israelere som praktisk talt hadede os. En lille sjov anekdote handler om en israelsk pige (de er de vaerste) som sidder og ser paa Trines problemer med at laase vores doer, hun proever at guide med ord, men intet hjaelper. Herefter rejser hun sig op og gaar den ene meter der er hen til Trine og bukker sig ned for at tage et askebaeger og siger prompte "I don´t wan´t to help you". Den varmede i det danske kolde hjerte. Det blev ikke bedre da Trine senere paa aften, meget uheldigt, kom til at traede paa selv samme pige da hun og hele hendes slaeng ikke var meget for at flytte deres bene fra den ekstremt smalle trappe. Pigen raabte "What the f*@% are you doing!" Vi skyndte os videre fra Lima, der i forvejen var lettere ubehageligt efter vores mening.
Naeste morgen tog vi foerste bus muligt til Ica der ligge ca. 5 timer vaek. Her er en beskrivelse af turen i stikord: kaos, er min taske med?, raabende saelgere der stiger paa med jaevnligt mellemrum, kan jeg sove i 20 min mens du holder vagt, skinger peruviansk pigesang i hoejtaleren, minus andre udlaendninge, mega varmt, kraftig lugt af ekskrementer og urin, er denne bus mon til Ica?, fire japanske skoleagurker og 2,5 liter vand fortaerret. Her kom vores pick-up - ikke! SURPRISE! Saa efter megen korrenspodance blev vi endelig hentet, men det var vidst ogsaa i sidste sekund foer noget ubehageligt ville vaere sket paa den busstation. Men dagen endte fantastisk. Vi ankom til en aegte OASE (bemaerk billedet) midt i sandoerkenen. Vores dorm ligner et boernehjem, med 28 senge og ingen lockers saa vi gemmer tingene under sengen, men vi er naermest lykkelige. Grunden til det er at vi var ude og sandboarde ned af de stejleste og laengste sandbakker i kan forestille jer. Vi blev koert vildt og voldsomt rundt i monstertruck derud og det er laenge siden vi har oplevet noget saa sjovt! I aften tager gaar karavanen videre (med en tyvetimers bustur) til Cuzco hvor det er poncho-time!!!! Wuhu. Der er ogsaa lamaer og andesbjerge og meget andet godt, saa vi er meget spaendte for vi skal ogsaa ud og vandre i fire dage i bjergene! Wuhu igen!
Catch ya´ll later (sagt med kraftig aussie dialekt) puss puss fran de tva svenska flickar!
- comments
storm puss puss selv svenske pi`r Køb en poncho..til mig .....:-)))))))
Marie Hold da kæft hvor i oplever og hold da kæft hvor er i seje:-) og hvor er der smukt og Sandboard lyder for fedt, hvis man holder munden lukket og har briller på:-). Skal i lave ponchoer, spændende??:-) - glæder mig til næste update:-) Her i landet er foråret på vej - skønt:-)
Helle van Dijk Håber så meget i har vænnet jer til den tynde luft,,,,,så i kan nyde,,,,,
marie hvor er i nu?
Cathrine Israelere er de væreste.. Dem fik jeg også en tur af i Columbia! - Magen til opdragelse skal man leve længe efter..