Saa er vi back on the blog! Noget tid er gaaet og vi har oplevet en hel del siden sidst.. Vi startede med spontant at beslutte os for at tage til Iguazu - det stoerste vandfald i verdens som ligger paa graensen til Brasilien og Paraguay. Der vare intet mindre end 17 timer dertil i en rumlebus, men det viste sig at vaere en fest at koere bus og den bedste seng vi har haft paa rejsen so far. Iguazu var craaaazy! Vi saa det baade fra den brasilianske og fra den argentinske side, nedefra, oppefra, fra siden, indeni, i sol og regn, med vaade bukser og toerre bukser og vi kom hjem med lutter gode minder og 4 nye stempler i passet! Vi tog en tur med en speedbaad og blev vandfaldsdoebt - de druknede mus har aldrig vaeret lykkeligere og med tungere bukser! Brasilien var saa gavmild ogsaa at give en ekstra bonusgave med hjem - kaere mister diare i folkemunde kendt som onkel brun! Det var en usandsynligt lang 17 timers tur til Rosario og de andre med bussen har helt sikkert ogsaa lidt under vores ustandselige loeben frem og tilbage.. Men i Rosario forsvandt onkel brun for en stund og blev erstattet af en lussefest paa VIP (Ja, vi er begge med rogn paa issen - og vi kloer os halvt ihjel!), men byen var super charmerende.. Her blev Che Guevara foedt og vi saa hans barndomshjem og Argentinas flag blev ogsaa foedt her!! Vi har desuden haft vores foerste spanske succesoplevelse.. Paa en dag formaaede vi at: koebe en lussekam paa spansk i et apotek, koebe en biografbillet og spoerge biomanden om popcornene var med sukker eller salt, og tage med en lokal bus ved midnat, for derefter at vente paa banegaarden i total paranoia med loese hunde, hjemloese boern og tandloese vagabonder (hyggeligt selskab) indtil kl 2 om natten hvor vores bus mod Cordoba ankom.. Det var en soevnloes nat i bussen, da forholdene var YDERST beskedne. Nu er vi i Cordoba - alt er bueno, og vi har gaaet byen tynd idag med en ny ven - en amerikansk joede ved navn Saul.. Vi koerer med klatten. Det var alt fra nu - vi skriver snart igen

Soed toes, lev vel! <3