Profile
Blog
Photos
Videos
Aloha mennesker !
Det har været en utrolig travl uge så har slet ikke haft tid til at skrive overhovedet.. men her kommer min seneste uge;)
Mandag 24/03: Vi startede ugen med vores første dag på HPU (Hawaii Pacific University). Der mødte vi vores lærer Barbara og fik rundvisning. Vi lavede nogle sjove intro lege og fik en smag på hvordan det er at gå på universitetet! Det er ligesom man ser på de amerikanske film, og man sidder ved stole hvor bordet er integreret i selve stolen. Det er sjovt og anderledes at have engelsk som første sprog og den første dag på universitetet, bliver helt sikkert husket.
Efter skole havde vi vores ALLERFØRSTE dag med scuba diving! Jep det er rigtigt! Vi startede med at mødes foran dykkerforretningen ved siden af vores hotel hvor vi skulle prøve alt udstyret osv. Det var et værre arbejde at skulle til at finde rigtige størrelser i våddragter og dykkermasker, men det lykkedes til sidst. Derefter blev vi kørt ud til waikiki strand og skulle lære forskellige øvelser, man skal udføre for at blive certificeret scuba dykker. Det var lidt svært fordi saltvand i øjnene gør mega nas, når man skal fjerne masken og sådan. Men jeg klarede alle de forskellige øvelser som følger: En smule vand i masken og fjerne det igen og fjern masken helt, trykudligne og forskellige håndsignaler, brug af ilt og meget mere. Da vi var færdige var det en mega fed fornemmelse. Vi havde dykket på stranden ved 10 m dybde, ved koralrevet og selvom det kun var testdykning før de endelige prøver fra båden, var det stadig helt vildt.
Tirsdag 25/03:
Endnu en dag på universitetet og senere på dagen havde Mille og jeg en dejlig løbetur på 5 km. Derefter brugte vi tid på at ligge på stranden og slappe af og få en dejlig kulør, mens halvdelen af vores hold var ude på deres første surfing kursus.
Onsdag 26/03: Skole igen og senere skulle jeg prøve at surfe for første gang. Det var så sjovt. Surfing er det fedeste, vi fangede masser af bølger og vigtigst af det hele! Jeg kom op allerførste gang:D Det var hårdt og med ømme arme, efter dagens 2 timer med surfing.
Torsdag 27/03: Denne dag var vi i total shopping humør, og brugte dagen i Alamoana shopping center, senere havde en af svenskerne, Viktor, hevet nogle fra holdet med ud og træne. Træningen var meget anstrengende i varmen og effektiv også. Det er en super fed foremmelse at man bare kan gå ned på stranden efter en hård træning og tage en dukkert!
Fredag 28/03: Stod op kl. 6.30 for at tage ud og dykke første gang fra en båd, midt ude på det åbne hav. På vores første dyk skulle vi 5 meter ned og trykudligne hele tiden og derefter yderlige. Vi nåede på vores første dyk at se en haj på en meter og en moræne ål. Vi var nede ved 15 meter da vi var på det dybeste. Vi havde 2 dyk i alt om fredagen. Senere på dagen havde Viktor hevet holdet med ud for at træne crossfit igen. Vi kommer i virkelig god form hernede!
Lørdag 29/03: Stod igen mega tidligt op og var nede ved scuba butikken kl. 7.15 om morgenen. Vi tog sammen ud til vores båd og skulle sejle ud på det åbne hav. Vores første dyk den dag skulle bruges på at lave gentagelser af førdagens øvelser. Derefter var vi nede og dykke med havskildpadder og så igen en moræne ål. Certifikatet fik vi senere på dagen og nu kan vi kalde os selv for scuba dykkere!:) Senere var vi på stranden og slappe af.
Søndag 30/03: Stod endnu tidligere op. 5.00 am for at svømme med delfiner, og vi så også en havskildpadde. Derefter var vi igen på stranden, spiste japanese food, og shoppede lidt. Crossfit blev der også tid til! Men før vi kom hen i parken, fik Niklas vrikket om og forstuvede sin fod. På trods af det fortsatte Viktor med træningen og vi havde en god session. Bare for god ordens skyld, så er Niklas ved at komme sig over skaden!
Resten af dagen slappede vi af og vi var lidt på starbucks. Det var en meget hurtig beskrivelse af hvad ugen er gået med, men det er svært at få tid til at skrive så meget - så ses snart og hang loose folkens :D
- comments