Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en kort tur i Danmark, hvor jeg var hjemme til min bedstemors begravelse var jeg atter tilbage på rejsen. Min rygsæk kom med det samme fly til Karup som jeg skulle til København med, så den fik jeg ikke med ØV! Men jeg havde heldigvis nået at pakke det mest nødvendige, og så må jeg købe tingene ind løbende. Turen til Ulan Baator gik over Moskva, og varede ca. 13 timer inkl. ventetider i København og Moskva. Jeg var derfor meget træt da jeg kom til Ulan Baator hvor jeg blev hentet og kørt ud til det hostel hvor Morten var. Efter en lille halv times søvn startede vores jeep tur. Det var noget af en speciel jeep som i også kan se på billederne! Vores chauffør kunne ikke en skid engelsk, og vi var derfor tvunget til at bruge en masseåndtegn. Mange gange sagde vi bare "ja ja" når han sagde et eller andet, det var nemlig så svært at forstå hvad han mente. Jeep turen varede 5 dage og 4 nætter. Første dag kørte vi rigtig meget rundt, og vi var ikke engang fremme efter mørkets frembrud, derudover havde vi ufattelig mange problemer med jeepen, som åbenbart skulle kickstartes engang imellem. MEN! Det viste sig at vores chauffør var noget af en rutineret navigator OG mekaniker. Han fiksede jeepen og fandt frem til stedet hvor vi skulle være selvom at det var mørkt, det tog godt nok sin tid, men vi kom da frem. Nu skal jeg lige gøre opmærksom på at der ikke er særlig mange veje i Mongoliet, og at vi derfor oftest kørte rundt på noget der minder om en hede. Derudover er landskabet præget af bjerge og får der går over det hele. Jeg vil også lige gøre opmærksom på at Mongoliet har en befolkning som er meget mindre end Danmark, men landet er meget meget større, alligevel var der lort fra heste, får, geder osv. osv. over det hele!
Vi blev indlogeret i et mongolsk nomadetelt som faktisk er ret solidt. Da vi vågnede var der morgenmad, her fik vi noget der mindede om stegt rig med gulerødder, kartofler og lidt kød. Herefter blev vi budt på mongolske specialiteter. Der var varmt hestemælk, gæret hestemælk, hestemælks kager/kiks og hestemælks vin. Det hele var ret ulækkert, specielt det gærede hestemælk som smagte fantastisk dårligt! Og sikkert også kunne have givet os alvorlig diaré! Turen gik herefter videre til en national park hvor vi boede ud til en meget flot sø. Her overnattede vi i to nætter, den ene dag brugte vi på at se os lidt rundt omkring, og tage en times ridning på en hest. Det lyder meget idyllisk, men rideturen var det rene helved! Sådan som det hoppede på den hest. Vi ømme over alt på kroppen. Nu har jeg i hvert fald fået respekt for dem som ridder, for det må kræve en helveds fysik!
Den anden sidste dag kørte vi videre fra lejren, her så vi et gammel vulkanbrud, og havde en fantastisk sjov oplevelse. Vores chauffør havde taget en dame med, som han læssede af, derefter samlede han en blaffer op, som kørte med os et godt stykke vej. På vejen møder vi imidlertid nogle som har problemer med deres jeep, så vores chauffør hjælper dem med at fikse den. Da vi kommer et stykke længere hen møder vi igen nogle som har et problem. Denne gang stopper alle biler op som kommer forbi den her bil som ikke kan køre. Og pludselig er der nok 15 mennesker samlet. Som om at det ikke var nok, så begynder de alle sammen med at sætte sig rundt omkring på heden, hvor de skider og pisser på livet løs, mongolerne er ret underlige! Vores sidste gæst i jeepen er en politimand som vil have et lift, han var ret flink, og prøvede at snakke med os, men vi forstod desværre bare ikke noget som helst af det han sagde. Da vi endelig kom frem til stedet hvor vi skulle overnatte var det begyndt med at blæse og regne. Det var svært at komme udenfor fordi at vi bare fik blæst sand i hovedet (vi var ude ved de såkaldte Sand Dooms). Da vi vågnede dagen efter vi var begge iskolde. Det viste sig at stormen over natten havde udviklet sig til en snestorm så alt var pludselig dækket med sne udenfor. Vi kunne derfor ikke køre hjem, og var nødt til at blive der indtil stormen havde lagt sig, men vi kørte alligevel mens det stadig stormede. Derefter gik turen tilbage til Ulan Baator, hvor vi skal med toget omkring kl. 8 til Beijing.
- comments