Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 46, 26 februar
Stod op før mit vækkeur havde ringet og kiggede ud af vinduet: SNE. Ohh no, troede det var slut med sne, men nææ nej det havde sneet om natten og sneede stadig da jeg kiggede ud. Da jeg så dette, lagde jeg mig i sengen igen og så disney sjov på kinesisk, det er noget helt andet! Men meget sjovt.
Da min mave begyndte at rumle nok, gjorde jeg mig klar til en ny dag og pakke mine ting for at chekke ud. Mine tasker fik jeg opbevaret på hotellet mens jeg så mig omkring i byen. Dette er ikke Beijing by, men en provins. Området her er inddelt i små områder med butikker af samme slags, så som musik et sted, brude butikker et sted ( og så senere et helt stort shopping center kun med brude butikker, gætter jeg mig i hvert fald til ud fra navnet Wedding shopping center).
Samtidig med at jeg gik rundt i byen prøvede jeg at finde et sted hvor jeg kunne få noget at spise, kunne jeg mange steder men ingen steder hvor jeg kunne forstå menuen og ingen billeder, så gik videre og håbede på at der ville komme et bageri eller en kendt fastfood restaurant op. Efter noget søgen fandt jeg en mc d, yes et sted hvor jeg forstår menuen, men næ nej alt igen på kinesisk. Men i det mindste er der billeder og numre, så viste 4 fingre for at få det jeg ville have, derefter tog damen bag disken et lille kort op med alt maden på, og der fra kunne jeg vise hvad jeg ville have, på den måde bestilte jeg mad og drikke.
Efter maden gik jeg videre rundt og fandt et stort center det var ligesom at træde ind i magasin faktisk, ved siden af var der endnu et stort center og på den anden side af vejen endnu et. Så der er rigeligt med shoppemuligheder, bare ikke lige noget der sagde wow dig må jeg eje.
Efter at have gået rundt i et godt stykke tid, gik jeg hjem må hotellet igen. Har endnu ikke set en eneste hund på gaden (nok fordi de alle bliver spist, i Kina spiser man hund, haha), har dog set en masse kinesiske mennesker der laver snottere og spytter overalt, så ulækkert, har været ved at brække mig flere gange i dag, fordi det lyder så grimt! Jeg er også blevet kigget på med store øjne på min vandring, som om at nogle af dem aldrig før har set en hvid person før, eller også er det håret der gør det, for ingen af de mange mange kinesere jeg har set har haft højt hår. Men det har været sjovt at se folk reaktioner på når jeg kom gående og har da grint flere gange.
Da jeg kom tilbage til hotellet ville jeg bede om min taske for at sidde og se en film mens jeg ventede på at klokken ville blive 18 hvor jeg skulle mødes med gruppen jeg skal rejse rundt i Kina med i 17 dage. Receptionisten ringede til en og det viste sig at være den ene guide fra Dragonman, og jeg kunne chekke ind med det samme, så fik et nyt værelse og gik derop og så en film i stedet.
Klokken 18 gik jeg ned for at mødes med gruppen jeg skal rejse rundt med, de andre var der allerede, de sad i restauranten. Vi er 9 personer i det hele, det er 3 guider, 1 kvindelig fra New Zealand (mener jeg det var) 1 mandlig fra England og 1 mandlig fra Kina. Så vi er 6 rejsende, 2 ældre personer fra Canada, 1 middelaldrende mand fra England, 1 ung fyr fra Holland og 1 ung pige fra England. Tror jeg er den yngste på hele holdet igen. Dette var ikke lige hvad jeg havde regnet med, men måske er jeg bare for vant til holdet fra usa. Men tror da nok det skal blive en god tur. Vi fik noget information til at starte med og derefter blev der bestilt mad som vi alle delte og så ellers på værelserne. Vi skal mødes i morgen kl 9 hvor turen går til den forbudte by, den store plads i Beijing (kendt med billedet hvor en tank næsten køre en mand ned).
- comments