Profile
Blog
Photos
Videos
I går satte vi Ministeren og frue af i Kailua, hvor de hoppede i en kajak og padlede derud af. Vi kørte en tur op ad Oahu's østkyst, hvor vi stoppede ved et par af de flotte strande og nød naturen. Om eftermiddagen var vi en tur i Ala Moana Shopping Mall. Alle fik shoppet undtagen Søren, som heldigvis havde fået sin nye IPad med sim underholdning.
Middagen indtog vi på "Town", hvor alle fik en dejlig stor steak og morede sig over en fyr der væltede bagover på stolen lige ved siden af os :-)
I dag kørte vi tidligt fra Waikiki. Vi kørte ad vestkysten til North Shore og tog et par stop undervejs ved de fine strande. Vi måtte dog ikke bade på nogen af dem pga. de kæmpe store bølger, men det var underholdende at se på surferne. Vi stoppede på Shark Cove, hvor vi spiste morgenmad. Dennis måtte dog lige en tur tilbage til den forrige strand, fordi han havde glemt en klip klap! ;-) Omkring middagstid ankom vi til Turtle Bay Resort. Skøn udsigt fra vores værelser, men noget over pricy. Vi har badet, snorklet, spillet tennis og set solnedgang. I morgen flyver vi til Big Island. Det bliver spændende at se, om Trine og Søren får plads til alt i kufferten, eller om Søren må stoppe vasketøjet i vores ny indkøbte kølertaske? :-)
- comments