Oplevelser, oplevelser, oplevelser. Saadan har det vaeret de sidste par dage. Vi har simpelthen oplevet saa meget at det naesten er umuligt baade at forklare og forstaa. Dagen efter vores store tempeltur var vi ude at se hvordan silke bliver lavet, hvorefter vi var ude at sejle paa sydoest Asiens stoerste flod og saa den flydende by. Det var sgu bare wunderbar. Paa turen tilbage holdte vi ind ved et meget simpelt traditionelt cambodiansk hus, hvor vi drak et par daaser af den lokale oel ''Angkor'', mens vi laa i haengekoejer og saa solnedgangen over Mekong-deltaet.

Morgenen efter satte vi kurs mod Kampong Cham, hvor vi var ude paa en cykeltur gennem det cambodianske landskab. Troede sgu aldrig en cykeltur kunne vaere fedt, men hold da kaeft, det var (endnu) en stor oplevelse. Og ganske som vi gik og troede at vi havde haft de stoeste oplevelser paa vores rejse (det var umuligt at fatte at det kunne blive bedre) kom der en tordenbyge ind over os, mens vi var paa vej tilbage paa cykel til hotellet. Det var nok det mest sindsyge jeg har oplevet i hele mit liv! Regnen havlede ned i laarfede straaler, saa mens de andre kaempende cyklede videre gik Anders og mig i ly under et lille bliktag for at beskytte os selv og vores kamera. Det skulle vi nok aldrig have gjort, for der begyndte tordenen for alvor at saette ind og lynende slog ned kun et stykke fra os, og regnen blev bare ved, samtidig tog vinden for alvor til i styrke, og idet at det ogsaa var ved at blive helt moerkt, var det sgu ikke den mest betryggende situation. Vi holdt dog ud, og efter ca. 30 minutter begyndte det at stilne lidt af, saa vi tog chancen og cyklede hjemad, fuldstaendig gennembloedte. Da vi kom ned til bambusbroen som vi skulle krydse, lagde vi maerke til vejret i det fjerne, hvor tordenen stadig buldrede. Sikke dog et syn. det var sgu naesten som at vaere midt i Vietnamkrigen. Vi kom dog uskadte tilbage til hotellet, med en oplevelse som bestemt aldrig bliver glemt.

Dagen efter tog vi ud til vores ''homestay''. Vi kom derhen sent paa eftermiddagen, og spiste mad ved nogle af de lokale. Senere paa aftenen blev der taendt baal, og knappet et par oel op, og sammen med et par flasker vodka, og Anders's og min flaske Hennessy V.S.O.P, gik der ikke lang tid foer der kom gang i festen under fuldmaanen. Maaske lidt for meget endda, for efter et par genstande stod jeg i midten af cirklen og lavede Michael Jackson dansetrin til musikken...jeg tror snart jeg maa blive afholdsmand.

Om onsdagen tog vi fra vores homestay (med en lille smule toemmermaend) og koerte afsted mod Sihanoukville og stranden. Da vi kom frem, og havde indlogeret os, gik vi hen for at faa noget at spise og se paa standen. Stranden er ikke noget specielt, og vandet er ogsaa af lidt tvivlsom kvalitet, men tropestemningen er ihvertfald i top, med massevis af palmer og barer paa standen. Vi begik dog den fejltagelse at bestille et par cocktails paa en af disse barer. Anders bestilte in Pina Colada og jeg en Sidecar. Pina Coladaen var den vaerste Anders nogensinde havde smagt, og var omkring 50% bacardi rom, 40% vand fra de smeltede isterninger, og saa lige 10% af noget der maaske engang har vearet ananasjuice. Min drink kunne dog lige klemmes ned, hvis man altsaa ser bortset fra at de valgte at give mig en Daiquiri istedet for en Sidecar (de kunne nok ikke overskue at lave en Sidecar, for de saa noget maerkelige ud da jeg bestilte den, selvom den stod paa menukortet)...So my hunt for a good bar and a good cocktail continues.

Vores kulinariske oplevelser har ogsaa naaet nye hoejder. Nu har vi nemlig ogsaa smagt slange, bille (det var daesvaere kun Anders der smagte bille, da der ikke var flere tilbage til mig) og...edderkop! Og selvom jeg aldrig troede jeg skulle sige det, saa smagte det faktisk ret godt. Faktisk har vi spist alt der er blevet serveret for os. We indeed ARE some bad motherf***ers!