Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg havde brugt en del tid i Bogota. Naar jeg taenker tilbage, har jeg svaert ved at huske praecis hvad alt den tid gik med. Dog har jeg nydt det, og kan naevne en koncert med en britisk rocklegende som et hojdepunkt.
Tilvaerelsen i Bogota fejlede som sagt ikke noget, dog var der lige vejret, som jeg blev mere og mere traet af.
Det var efterhaanden mere reglen end undtagelsen, at det stod ned i staenger. Og naar det er tilfaeldet saa er livet som mc'er knapt saa glorvaerdigt.
"Why is it raining every single day?"
"It is raining season.." Loed svaret.
"Ahhh"
Saa meget klogere besluttede jeg mig for at tage vaek. Og inden jeg havde tjekket op paa regnsaeson i Cuba, havde jeg koebt en billet til landet.
Har aldrig vaeret fortaler for socialisme som det praktiseres her, men har nu altid gerne ville opleve et kommunistisk land indefra, og foruden Nord Korea saa er Cuba efterhaanden eneste mulighed for dette, selvom det ikke laengere eksistere i sin reneste form paa den caribiske oe.
Raul har "desvaerre" overtaget magten efter brormand, og der er de seneste aar aabnet lidt op. Saa det nu eksempelvis er muligt for cubanere at drive egen virksomhed (dog med restriktioner og diverse begraensninger), eller ligefrem eje en mobiltelefon!
Selvom der er blevet loesnet op paa inderfronten, saa skal det vaere sagt med det samme, at Cuba med afstand er det mest anderledes land jeg endnu har besoegt.
Trafik er der naesten intet af, for ikke mange har raad til en bil. Hvad angaar biler, saa Cuba ioevrigt lidt af et museum. Gamle amerikanere fra foer revolutionen pryder gadebilledet. Derudover er der mange, enda rigtig mange Lada'er, importeret fra Sovjet, mens der stadig var noget der hed det. Og saa er der hestevognene.
I de mindre byer er det stadig et helt normalt transportmiddel.
Ved busterminalen i udkantsbyen Purte Padre var der vel ca. 30 busser/taxier. Hvoraf ca. fem af dem var gamle amerikanerbiler og ca 25 var hestevogne. Derudover var der et stort antal cykeltaxier, og her var ikke tale om et eller andet turistscam. For i Purte Padre er der ingen turister.
Internet er stort set ikke eksisterende, og da slet ikke som vi kender det og ioevrigt ikke noget den almene cubaner har adgang til.
En aften i selskab med et par unge knoese, rom og cubansk musik, Tilboed en af knaegtene, at skaffe mig en cd med musikken vi hoerte. Jeg afslog hans ellers fornemme tilbud, men magtede dog ikke at forklare ham om itunes, youtube og piratebay...
Det var sgu helt fascinerende at traede 15 aar tilbage tiden, hvad angaar kommunikation og information.
Med et, befandt jeg mig i en verden, hvor folk moedes for at hoere en ny cd, og hvor ingens stoerste interesse var at kigge ned i deres iphone, men blot var sammen med de mennesker der nu engang var tilstede.
Der er fem nationale tv-stationer og lidt aviser. Det, samt at kun ganske faa har vaeret uden for deres eget land, goer at folk lever i en lille osteklokke. Hvilket paa mange maader kan virke en smule trist, men samtidig virker deres tilvaerelse utroligt afslappende.
Folk har absolut ikke travlt. Rigtig mange "haenger ud", og den tid der bliver brugt sammen med familie overstiger markant hvad vi er vant til.
Rigtig mange syntes at vaere uden arbejde, men ikke noget folk ser ud til at stresse over. Og hvorfor skulle de ogsaa det? For en "god loen" er ikke noget man finder i Cuba. Og dem der arbejder ser ioevrigt heller ikke ud til at gaa ned med stress lige forloeblig. Da der alligevel ikke ligger en loenforhoejelse og venter rundt om hjoernet, saa tager det arbejdende folk det ligeledes ganske roligt.
Foruden rationeringsmaerker, saa modtager en cubaner mellem 10 og 30$ om maaneden.
Og det er her "the downside" som turist kommer ind. For folk har vitterligt ingen penge, og da det naermest er umuligt at tjene penge paa aerlig vis, saa er man som turist et udsoegt offer.
Jeg er muligvis mere naertagende end de fleste, men at det var lavsaeson og der derfor ikke var mange turister at kappes om, gjorde tilvaerelsen til tider ret saa frustrerende.
Evig og altid var der folk der var ville have ens penge. Mange tog tydeligvis ikke et nej for et svar, andre var direkte irriterende, som eksempelvis naar en eller anden gut paa gaden valgte at goere en selskab. Personen ville saa paa helt egen opfodring begynde at fortaelle lystigt om, hvad end han nu havde pa hjertet. Det hele ville som regel ende i en diskussion, om hvorvidt manden skulle have penge eller ej, for at have fortalt om Fidels foedehjem, om et spillested, eller noget helt tredje.
Naar folk kom op paa siden af mig med en guitar, holdt jeg mig for oerene og raabte "NO, NO, NO!" for jeg skulle satme ikke hoere nogen sang, for saa ville vi bare have diskussionen om penge igen!
Og saa var der hustlerne. Jeg var dog advaret, havde hoert en del foerstehaandsberetninger, samt var i ok traeining efter en del tid i Colombia.
Dog havde "de" dog af og til success med at narre mig. Her er en lille historie fra de varme lande:
"The Mojito Incident"
En gut fra Cuba og jeg besoegte en aften et spillested. Et par piger jeg havde moedt dagen forinden besluttede at tilslutte sig os. Jeg forsynede mit lille selskab med rom, som ioevrigt er ganske billigt, og drinks paa daase, og alt var finno.
Paa et tidspunkt spoerger en af pigerne, om jeg ikke vil koebe hende en mojito. Vi er langt fra loebet toer og syntes jo et eller andet sted, at jeg har vaeret ganske generoes, men ville heller ikke skabe daarlig stemming, og jeg giver hende 3$ til en drink.
Nu vidste jeg at en mojito koster 2.5, saa da hun kommer tilbage og ikke giver tegn til at give mig byttepenge, spoerger jeg hende hvor meget den kostede. "3$" svarer hun…
Hmm ok, sa saekken vil goere sig selv til tyv for 50cent., fred vaere med det, og jeg vaelger ikke at kommentere det.
Men, men.. hendes drink saa noget besynderlig ud, og som en anden MC Einer tog jeg et skridt eller to, tog glasset og tog en slurk. Hvad der skulle have vaeret en mojito, viser sig blot at vaere et glas vand med mynte!
Jeg faar ojenkontakt med hende og udbryder "That is the best mojito I had so far", og smiler. Derefter var der lukket for Thomas' gavebod, men de havde nu ogsaa faaet hvad de ku' ta'!
Miguel, gutten jeg kom med, fortalte senere at han havde set en af pigernes taske fyldt med oel og cola. Jeg havde godt noteret at de drak ganske hurtigt. Men det viste sig blot, at hver gang jeg hentede forsyninger, saa stoppede de uaabnede daaser ned I deres tasker. f***ing moeg-k...
Det ville vaere naivt at tro, at vores midlertidige venskab, i foerste omgang skulle vaere bygget paa andet end det faktum, at jeg havde penge. Saa hele episoden tog jeg med et smil, og nu var det i sidste ende smaapenge det hele drejede sig om.
Men det opsummerer nu meget godt mit indtryk af folket paa Cuba. De vil hellere end gerne vaere din ven, men kun for at tage roeven paa dig og saa naturligvis dine penge!
Retfaerdigvis skal det siges at jeg ogsaa moedte aerlige cubanere, men naar man gik paa gaden var det ikke dem der sprang frem.
Alene det faktum at jeg ikke kunnne gaa paa gaden i fred, i mere end 2min af gangen, gjorde at jeg ofte endte med at bruge en masse tid i mine midlertidige hjem.
Som turist har man to valg naar det gaelder indlogering, hotel eller "casa particulars". Det sidste hvor man bor i private hjem, gjorde jeg mig udelukkende brug af.
I takt med mit behov for isolering steg, gjorde jeg en ekstra dyd ud af at finde "hjem" hvor jeg kunne nyde mit eget selskab bedst muligt.
Efter en lille maaned paa oeen, skal jeg aerligt indroemme at lysten til at forlade Cuba, overstraalede lysten til at blive.
Bare det faktum, at det var svaert at finde god mad. Og jeg ved godt man kan faa hummer til ingen penge, men det vil jeg skide paa, og opvejer paa ingen maade manglen paa Burger King, og bidrog til at jeg tilsidst oenskede mig vaek.
Faktisk er der mangel paa alting i Cuba. Ja, borset fra billige cigarer, rom og damer, som man bliver tilbudt evig og altid.
Og saa kan man spoerge sig selv, om en voksen mand overhovedet behoever andet?
Ikke desto mindre er jeg glad for at vaere tilbage i Bogota.
Naa ja, saa smadrede jeg mit kamera, og selvom jeg fik koebt et nyt-men-meget-gammelt-kamera, saa er der ikke mange billeder, endnu...
tilgengaeld en lille video http://www.youtube.com/watch?v=291VhuzByeU
- comments
Michael Kristensen Tja, Rom og cigar og damer... Lyder som en fin tur ellers! Og fed koncert! Ha' det godt derovre. Hilsen fætter Michael
Esther Det kilder i udlængslen og beriger mit hverdagsliv at læse med her! Enjoy the ride!! Mange tanker Esther