Denne morgen startede jeg ud med at tage en minibus til Philipsburg, som er hovedstaden på den hollandske del af Sint Maarten. På denne del af ø'en tales der hollandsk i skolerne kontra de fransktalende skoler der ligger i Marigot. Ifølge legenden blev grænsen på St. Martin fastsat ved at en nederlænder og en franskmand stod ryg til ryg ved Oysterpond på østkysten. Frankmanden skulle gå nordover og nederlænderen sydover for så at gå omkring øen indtil de mødtes ansigt til ansigt. Den nederlandske side er mindre angiveligt på grund af at nederlænderen enten var fed, langsom eller drak gin mens han gik. Eller alle tre…

Ved havnen i Philipsburg ligger de kæmpe Cruise Liners side om side, som på de travleste dage sender tusindvis af turister ind på ø'en, hvor de er dagen lang, inden de om aftenen sejler videre til næste destination. Jeg steg af minibussen ved havnen og gik en tur ned ad strandpromenaden, som havde smykke-og tøjbutikker liggende hele vejen langs kysten. Her fandt jeg en restaurant på stranden, hvor jeg spiste frokost med udsigten til katamaraner og speedbåde i havet udfor stranden. Søster Amalie havde fortalt hvordan der overalt i Caribien var mulighed for at lave vand sport, og hun havde ganske ret.
Hvad er bedre at lave på en fredag formiddag i Caribien, end at køre Jet-Ski, tænkte jeg for mig selv. Jeg blev skrevet op, og fik mit Jet-Ski udleveret og havde derfra frit råderum til at give den gas i bølgen blå.