Efter at have opholdt mig et par dage her i Buenos Aires, kan jeg godt forstå hvorfor byen bliver kaldt for Sydamerikas svar på Paris.

…

Mandag morgen startede ud med kl. 09.00 at køre til et aftalt møde med det brasilianske konsulat i Buenos Aires som ligger i downtown. Efter at have afleveret straffeattest samt diverse andre papirer til konsulatet, fik jeg at vide at mit arbejdsvisum kunne afhentes senere den uge.

Efter mødet var færdigt tog jeg en taxi til Av. Del Libertador, som kun ligger fem minutter fra konsulatet. Her mødes jeg med min argentinske ven Rachid ved indgangen til hans lejlighedskompleks. Lejlighed ligger i hjertet at Buenos Aires, og har en uovertruffen beliggenhed med gå-distance til bl.a. The Pink House og El Puerto Madero

…

Mit første indtryk at storbyen var gennem vinduet i flyet ved indflyvningen til Buenos Aires International Airport. Denne kolde aprilaften lyste de mange millioner af hjem op og lagde sig som et tæppe hen over storbyen. Byen havde husene stående i snorlige rækker side om side med bygninger af stor kulturel betydning. Byen var med andre ord sofistikeret og stilren, noget som der senere hen skulle vise sig som en rød tråd i karakteristikken af Buenos Aires, og som desuden havde givet byen tilnavnet Sydamerikas Paris.

Paris og Buenos Aires har flere lighedspunkter på trods af den geografiske adskillelse. Først og fremmest ligner gaderne noget fra et maleri med dens mange vægudsmykninger og dens mange historiske bygningsværker. Derudover minder tøjmoden om den man ser i Europa, og mange forretninger har da også kollektioner fra diverse europæiske tøjmærker så som Lacoste, Armani samt Louis Vuitton.

Rachid fortalte desuden at der argentinerne alle er tilflyttere fra andre latinamerikanske lande samt fra Europa. Dette udsagn hænger godt sammen med at byens europæiske træk højst sandsynlig stammer fra de mange tilflyttere som gennem årene har bosat sig i Buenos Aires.

Hvor Paris har Eiffeltårnet har Buenos Aires til gengæld La Casa Rosada (da. Det Pink Hus) hvor præsidenten har sit kontor. Bygningen fungerer desuden som museum i weekenderne. Om aftnen bliver La Casa Rosada oplyst af flere hundrede lamper i farven pink, hvilket har fået flere af de veninder jeg kender til at udråbe dette sted til deres kommende bosted.

Foruden et besøg ved The Pink House besøgte jeg The Law University som har omkring 20.000 studerende tilknyttet, samt La Flor Statue, som er en elektronisk styret skulptur der åbner sig om morgnen og lukker igen om aftnen, mega cool! Inden solen gik ned, og jeg skulle tilbage til lejligheden for at se Champions League kampen mellem Real Madrid og Byren Munich, gik jeg over Puente de la Mujer (da. Kvindens bro) som er beliggende ved El Puerto Madero.

I morgen vil jeg kigge nærmere på bydelen La Boca, hvilket højst sandsynlig vil give mig en forståelse af, hvorfor Buenos Aires er tangodansens hovedstad.