Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg tilbage igen. Denne gang med lidt mindre sjove nyheder.
Først den absolut mest positive af alle:
Vi har fået ny roommate! De to gamle flyttede endelig ud efter et frygteligt forløb. De har været så respektløse som man overhovedet kan være. De ryttede ikke op efter sig, de inviterede folk over til fest kl 1 en tirsdag/onsdag nat. Den sidste uge valgte de at invitere deres venner ind i lejligheden og sove i fem dage uden at spørge os om lov. De flyttede heldigvis ud alle sammen på den syvende dag.
Den 8. dag kom vores nye roommate Nacho. Han er fantastisk! Han er fra Spanien og lad mig være ærlig: Han er enromt dårlig til engelsk, men han er her for at lære og derfor snakker han en del med os. Han har leget dobbeltværelset så han betaler en del ekstra for at bo her. Han er at det de andre ikke var og vi kan endelig bruge stuen nu og der er nu generelt rent og ryddeligt i lejligheden. Nacho har allerede inviteret os hejm til at bo hos ham i Valencia til sommer, så udadvent og åben det er han i hvert fald :)
Derudover har vi været inde og se Harlem Globetrotters, men det må siges at have være lidt af en skuffelse. Jeg tror at de er beregnet til familier og mindre børn, men så har vi også prøvet det! Nu venter vi på Rihanna Koncert engang i April - DET bliver en oplevelse!
Nu til de mindre gode nyheder..
Kort efter min sidste update på bloggen frygtede Jimmi og jeg at vi havde fået såkaldte Bed Bugs - små insekter der kommer frem om natten når man er faldet i søvn og suger blod ud og sprøjter gift ind. Jimmi fik flere og flere pletter på benene og samtidig havde han også problemer med at støtte på sin højre fod da den var blevet "ædt" op. Mit blod har de dog ikke været interesseret i at tappe, men der skulle vise sig at være en større årsag bag det hele.
Vi tog efterfølgene en tur på en miniklinik hvor jeg ventede i venteværelset i en time og blev mere og mere urolig for hvilke undersøgelser de lavede på Jimmi. Det skal lige nævnes at det kostede ca 180 USD at blive tjekket - det er jo ikke gratis sådan noget her i USA. Eftefølgende kommer Jimmi haltende ud af venteværelset på krykker og fortæller mig meget bedrøveligt at vi ikke har bed bugs, men at han har fået en meget alvorlig sygdom. En sygdom der var så alvorlig at lægen på nuværende tidspunkt ikke turde sende ham hjem. Ifølge lægen, var Jimmis nyre under kraftig påvirkning af sygdommen og vi fik det indtryk af lægen at Jimmi var døende. Lægen havde kontaktet et hospital efterfølgene og fortalt at vi var på vej derhen.
Da vi ankommer til sygehuset tjekker den næste læge ham og fortæller at han har fået noget der kaldes Hænoch Schønleins purpura syndrom. Sygdommen skulle forsvinde inden for 2 uger af sig selv. Vi gik altså fra "døende" til at "forsvinde af sig selv på to uger". Det var noget af en surrealistisk oplevelse.
Det forsvinder imidlertid ikke af sig selv og jimmi opsøger derfor en specialist der nu har sendt ham i behandling. Jimmi er drugged på diverse medicin i øjeblikket og vi er stadig usikre på om han bliver sendt hjem til Danmark eller hvad der skal ske, men i løbet af den sidste uge føler vi at der er fremgang i hans sygdom - heldigvis. Jimmi sidder med foden oppe på bordet og med is på for at holde den i ro nu.
Jeg var ude og spille fodbold igår og vrikkede om hvilket resulterede i at min højre fod endten er brækket eller forstuvet. Så nu sidder vi to personer med fødder oppe på bordet og vi deler krykkerne lige PT.
Det ville være en løgn at sige at vi har været heldige i løbet af den sidste måned, men jeg vover stadig den påstand at vi har en fantastisk tur og når vi formentlig er ovre det her stadie om 3 uger (forhåbentlig) så kalder San Diego, Los Angeles, San Francisco, Sea World, San Diego Zoo osv ovs osv. Vi har heldigvis stadig 2,5 måneder tilbage herovre og vi har allerede set en del, men der er rigtig meget endnu som vi gerne vil se, men vi skal nok nå alt sammen. Desuden kommer min mor og far jo også på besøg herovre og DET glæder jeg mig til!
Jimmi og Jeg har overvejet at leje en bil ugen efter vi er færdige med skolen (fra 16 maj og en uge frem) og så ellers bare tage på sigthseeing - især nu når der nogle ting vi går glip af pga. af vores underlgie fødder. Det var egentlig også meningen at vi skulle have været afsted i springbreaken (den første uge i April) , men nu må vi se hvad vores fødder kan holde til.
Humøret holdes oppe og jeg kan mærke at vi udvikler os meget som mennesker herovre. I går snakkede jeg med en hjemløs der for fem år siden ejede sit eget VVS firma. Et firma der gik bankerot. I dag bor han på gaden, kan ikke støtte sin kone finansielt og lever kun en dag ad gangen som han selv siger. Han er nødt til at sælge stoffer for at leve nu og fortryder inderligt at han traf en forkert beslutning forretningsmæssigt. Han fortalte mig at jeg skulle uddanne mig så meget som muligt mens jeg stadig var ung for ikke at ende som ham - Et råd jeg har tænkt mig at tage til mig.
Jeg elsker at være i det her land, men når alt kommer til alt, så er Danmark bare bare bedst. Jeg føler for de hjemløse - Amerikanernes, i hvert fald de studerendes, syn på de hjemløse er at de er nogle tabere, narkomaner og dovne mennesker. Måske nogle af dem er, men jeg nægter at tro på at de alle er. De hjemløse står med skilte på mange gadehjørner og tigger. Jeg er lykkelig over at vi har kontanthjælp derhjemme til at forhindre sådanne situationer, men Danmark er efter min mening lidt for blødsøden. Der må findes en mellemvej?
Dog, hvis jeg skal foretrække en af de to forskellige kulturer må jeg sige at Danmark bare er bedst. Danmark passer på alle sine mennesker og giver alle mennesker en chance. USA giver, på trods af at de siger der modsatte, ikke alle en chance og man ikke blive til noget i dette land hvis ikke man er noget, kender nogen, eller har noget i forvejen. Det er en skam.
Jeg er lykkelig over at kunne få denne oplevelse herovre, for det er bare noget andet at opleve kulturen selv end at høre om den i aviserne derhjemme.
De ting der har gjort størst indtryk på mig herovre indtil nu:
- Hospitalerne hjælper dig ikke hvis ikke du er forsikret, eller har penge (I hvert fald ikke miniklinikkerne - det er efter min mening helt grotesk at et menneskes helbres skal vurderes ud fra hvor mange penge det er i besiddelse af)
- At tage en uddannelse er IKKE gratis. Det koster kassen her i USA. Jeg mødte en person for en måneds tid siden der fortalte mig at det koster ca 3000 USD (ca 15-16000) PER SEMESTER at gå på universitetet her i USA for de amerikanske studerende. Hvordan kan man mene at alle har en chance i det her land, hvis man kræver (så mange penge) for en uddannelse fra studerende der i forvejen ikke har noget? Det får mig til at tænke på hvor meget man skal sætte pris på at vi som studerende i Danmark FÅR SU. Jeg har mødt Nordmænd, Tyskere, Italienere, Spaniere m.m. herovre og hver og en er dybt misundelige over at vi i Danmark FÅR penge for at gå i skole. I alle andre lande låner de sig til det. Vi FÅR SU og vi FÅR gratis uddannelse. Jeg synes vi skal sætte pris på den model og lade være med at brokke os over når der kommer nedskæringer, men bare nyde det så længe det vare. Vi lever som luksusdyr i Danmark. De er en skam vi er vokset op i dette land for et betyder at mange af os ikke selv kan se det når vi alle har været vandt til at bo der. Jeg undre mig derfor i den grad over at der er så mange der brokker sig over nedskæringer i kontanthjælp og SU'en derhjemme. Kan de ikke se hvordan vi har det i forhold til andre lande? Vi har det faktisk skide godt i vores kære lille yndige land!
- Lærerne herovre har (FOR) MEGET magt. Jo sødere du er mod din lærer, jo højere karakterer får du og det er tydeligt at mærke at mange af dem ikke er vandt til at man giver dem modspil. Her har læren altid ret hvorimod i Danmark er det tilladt at sætte spørgsmålstegn ved dette. Lærerne herovre kan vælge at give midterms (midtvejseksamener) til den ene halvdel af klassen og den anden halvdel kan de, hvis de har lyst, bare finde på en alternativ og nemmere opgave. De bestemmer med andre ord alt selv.
- Når først du er blevet hjemløs så er der ingen vej tilbage. Jeg har ikke tal på hvor mange telte og indkøsvogne jeg har set stå under diverse broer herovre efterhånden. Det kan godt være at de rige Amerikanere er rigtig glade herovre, men de fattige er til gengæld dybt ulykkelige. Jeg elsker mit kære Danmark og dets velfærdsmodel.
- Hvor forbandet heldige de er med at have så godt vejr året rundt. Vi har ovenikøbet fået at vide at der har været koldt ud over det sædvanlige herovre i år. De skulle prøve at komme til Danmark.
- At Amerikanerne rent faktisk godt ved hvad Danmark er. Langt størstedelen ved godt at vi er et land der intet har med Tyskland at gøre, måske det er fordi miljøet jeg befinder mig i er veludannede mennesker - det bliver jeg nok ikke meget klogere på.
- ALT skal bare være større i USA. Tandpasta i dk er den halve størrelse af hvad de er i USA. Alkoholflasker = Dobbelt størrelse. Mælk = Dobbelt størrelse. Bilerne?....... MEGET Større.
- At man passer så godt på sine tidligere udsendte soldater herovre; jeg er faktisk ret imponeret. Jeg troede egentlig ikke at man skænkede dem ret mange tanker når først de kom hjem igen, men jeg har nu set flere plakater hvor f.eks. ejendomsmæglere skriver: "Veteran's fought for our homes, we'll fight for theirs" osv. Det synes jeg er en enormt fed tanke.
Jeg håber at i har det godt derhjemme. Jeg har uploadet nogle nye billeder også ! :)
- comments