Profile
Blog
Photos
Videos
Efter tre dages flugt fra cyklonen Hamish ser det nu endelig ud til, at vi er sluppet vaek! Det hele begyndte i Airlie Beach, hvor prognoserne lovede thunderstorms, men hvor vi da lige naaede en endagstur til de normalt solbeskinnede Whitsunday-oeer... Dagen efter om morgenen begyndte det at regne, saa vi tog en morgenbus ud af byen for at komme laengere sydpaa. Da var vi efterhaanden ved at blive klar over, at det ikke bare var en thunderstorm, der var paa vej, men noget af lidt stoerre format og kraft, at doemme efter folks snak paa gaden og i diverse medier... Naar man ligefrem begynder at give vejrfaenomener navne og kategorier - "Hamish er nu vokset til en kategori 5 cyklon" - saa siger en god gammel tommelfingerregel, at det ikke er for sjov...
Men saadan et mega-lavtryk, som saadan en cyklon jo er, fylder mere end 25 km i diameter... Faktisk nok naermere 100 gange saa meget! Saa selvom vi ikke paa noget tidspunkt var i fare for at ryge ind i cyklonens oeje, saa har det regnet og blaest og regnet og blaest de sidste tre-fire dage! Det har baade betydet, at vi maatte aflyse vores planlagte 2 dages tur til Fraser Island, verdens stoerste sandoe (med dingoer, skibsvrag, 75 mile beach, regnskov og meget andet), som vi ellers havde set super meget frem til, og at Brisbane, "the city of sunshine", har vaeret en lettere graatonet oplevelse.
Oev, altsaa. Men so it goes. Og saa har vi da en undskyldning for at vende tilbage. Engang i fremtiden.
Well well, Brisbane var nu ikke den daarligste oplevelse trods tunge vejrsystemer. Vi har egentlig ikke set saa meget, andet end den obligatoriske tur i botanisk have (vi vidste ikke engang, at det var en botanisk have - foer vi altsaa var der!), diverse historiske bygninger (udefra), shoppingcentrum og det gamle expoomraade (Brisbane var vaert i 1988), men vi har faaet noget god mad og hygget os i stille og roligt tempo - og saa var det bare rart endelig at komme til en stoerre by efter 4 dages bustur i regnvejr gennem sukkerroersmarker og graessletter med eukalyptustraeer, hvor det stoerste hoejdepunkt i oevrigt var en ANANASMARK, bare til en forandring... Wuhuu!
I morgen tager vi en chance og vinder (maaske) en bamse, i Surfers Paradise hvor solen skinner 360 dage om aaret eller noget i den stil. Nok bare ikke lige i morgen. Men yatzy paa vaerelset er da ogsaa et udmaerket tidsfordriv.
- comments