Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi endelig frem til Christchurch efter 40 timers rejse. Vi er nu så langt væk hjemmefra, som vi overhovedet kan komme! Numsen er godt træt efter så mange timer i et flysæde og taerne er temmelig sure - men vi er til gengæld rigtig glade, for nu er eventyret begyndt...
Som vi alle jo har lært i dansktimerne, er alle eventyr bygget over den samme model, som bl.a. indebærer, at helten må gå gennem 3 forhindringer... Vi stødte allerede ind i vores første af slagsen da vi landede i Christchurch, idet Tines rygsæk desværre ikke lige var kommet med det samme fly som os! øv bøv! Så nu går vi bare og venter, håber og krydser fingre for, at Qantas snart ringer med gode nyheder. Ellers er vi virkelig på den!
Nå, det var vel det. Når man har siddet i et fly i 40 timer, er det ikke ligefrem fordi, der er det store at berette. Vi glæder os til at tage hul på alle oplevelserne, så bliver der også lidt mere at skrive hjem om...
Tak til Ida for hilsnen! Vi kan fortælle dig, at der er ca. 50 grader varmere her end hos dig, så vi sender dig en masse varme tanker!
- comments