Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 31(32) & 33: Flyve flyve flyve og atter flyve over stillehavet...Foxtrot Uniform Charlie Kilo der er langt. Men endelig efter 12 timer landede jeg i Auckland Wuuhuu endelig
i New Zealand...men så skulle ens vandre støvker da osse lige spulles og renset fordi man ikke må bringe fremmedet jord ind i New Zealand. hvorefter jeg næsten vader ind og
sætter mig i den forkerte side af en taxa. anommer til Base hostellet og sender min computer til reparation hos en lokal puter reparatør / japansk nørd :-P
Dag 34: Kiwi Experience starter, stor grøn bus, 33 personer fra Tyskland, Schweiz, Belgium, Argentina, Danmark, England, Australien osv. osv. aktiviterne førstedagen
stod på vulkankrater kigning, Auckland udsigt og Kajak sejlning i bay of Islands, hvor vi så en penguin...weee :-D
Vi boede denne nat i et privat hjem der var blevet lavet om til et hostel og jeg vandt for første og sidste gang på denne tur (indtil nu :-P) en omgang pool
Dag 35: Onwards and downwards: vi kørte fra Mercury Bay til Rotorau, på vejen stoppede vi ved en strand vor man kunne grave et hul i stranden og ville (næsten) automatisk
blive fyldt man meget varmt vand en naturlig undejordisk varm kilde, plus vi stoppede for at tage en lille ½ timesgåtur gennem nogle tidligere sølvminer
Om aftenen tog en 10 af os ud til en Maori/hangi tematiseret landsby, hvor vi blev introduceret til deres
skikke, kunst/musik, tro og daglige liv. Dette blev afsluttet med en stor traditionel middag, hvor var blevet røget i en underjordisk ovn, det var dækket med lærredssække...
nam nam. Købte her en halskæde det skulle give mig held og fertilitet, jeg har senere mistet halskæden, så jeg tror nok lige jeg vil have mine penge tilbage :-P
Luge Youtube link: http://www.youtube.com/watch?v=-HnYGJ3zgTA
Dag 36: Rotorua to Waitomo: før vi forlod Rotorua tog nogle af "drengene" incl. undertegnede en gondol lift op for at tage ud og køre Luge, som er en slags gokart/slæde man
kører ned af pakke på, det var første af mange adrenalin rushes :-P. på vejen til Waitomo havde vi nok der mest underlige stop på hele turen; en lille gård, hvor de solgte
alt i kaninuld (ja kaninuld). Vi fik desuden en demostration hvordan de klippede/barberede en slag hvide kaniner der kan få meget lang pels...kæft det var random :-P. I
Waitomo som længere ude en lars tyndskidsmarker, både vi på et hostel det eneste der var i miles omkreds var dette hostel og en bar lige ved siden af. Om eftermiddag
tog 10 af os ud for at Black Water rafte; hvilke gå ud på at repelle 40 meter ned i hule, tage en 10 meter svævebane, hoppe 3 meter ned i en underjordisk sø, for
derefter at svømme med en oppustelig ring rundt i grotten, med det eneste lys værende "lysorme" (glowworms) som hang i loften og lyste op(faktisk er det deres afføring der
er selvlysene...NICE :-P). Derefter lagde vi ringe tilbage hvor vi tog i grotten for derefter at udforske grotten på gåben; kravle i gennem mudder og hoppe over, igennem og
kravle op vandfald, men så var fandeme også smadret, men os 4 drenge i vores kom godt nok også til at kende hinanden noget bedre i løbet af de 5 timer turen tog. Om aftenen
stod det på druk og en omgang pool eller 2 på den enlige bar
Dag 37: WUP WUP: næsen mod Taupo og Freefall-skidiving. Taupo som ligge lige ned til søen af samme navn, var hvor vi blev anbefalet af faldskærmsudspringe. Vi 10 personer
booket til at hoppe i faldskærm i to grupper den første dag, man da vejret ikke artede sig, blev dette udskudt til næste morgen. Næste morgen med tømmermænd B-) var det tid
til at hoppe i faldskærm. I New Zealand er de rimelig tilbagelænet med tingene, så der var ikke rigtig en sikkerheds briefing, der var på med udstyret, sige hej til ens
instruktør som skulle hoppe tandam med også var det ellers op i flyet. Jeg blev personligt placeret på gulvet med min instruktør lige ved lugen vi skulle oppe ud af
det eneste der var mellem mig og jorden var på det tidspunkt en ½ ca klaprene gennemsigtigt platisk...jeysk. da vi nåede 15000 fod( 4.5 km) var det tid, ingen nonsens
bare hovedet og benene tilbage and off you go....shiiitttt, så kunne man ikke trække vejret de første 15 det frie fald, f***ing scary men über fed udsigt udover Lake Taupo
45 sek. blev faldskærmen trukket og Morten her kastede næsten op, hvilket han var ved gør hver eneste gang instruktøren drejede faldskærmen for lande rigtigt. Nede på jorden
igen så vi videoerne der blev optaget af os, imens undertegnede havde en ordenligt omgang post-transportsyge. Om eftermiddig stod på fiskning og BBQ fra en leaset båd på
Lake Taupo...über nice, glemte dog mit pas ombord på både, som jeg ikke fik tilbage før vi ankom i en Queenstown.Om aftenen blev faldskærmsudspringet fejret på den lokale pub
Dag 38: Taupo til River Valley med stop ved Mount DOOM. Hangoverdag hvor vi slikkede sårende fra Taupo. På vejen til River Valley, to vi en 2 timers gåtur, hvor vi bl.a.
fik mulighed for at gå bag et vandfald, tage billeder af (det man nu kunne se af) Mount Doom fra Ringenes Herre, så vi havde faktisk en 2 timers gåtur i Mordor..scary s***...not
Efter et par timers kører tur ankom vi til River Valley, hvor vores bus ikke kunne komme ned hvilket betød at vi to omgange maste 15 mennesker ind i en minibus, for at
komme ned i dalen. River Valley Lodge er en stor bygning og som er flere forskellige størrelse værelser, men det de fleste sov i var fællesrummet som var todelt på hver side
af en skillevæk var to etager af køjesenge ude nogen som helst adskilling, det rum er kendt som "The Orgy Room" :-P
Næsten morgen stod det på en stor morgenmad som jeg åd ca. 2 min fordi vi skulle ud White water rafte (eller som guiderne kaldte det shafte...who knows why)
På men en våddragt og redningsvest også var det ellers på en ½ times køretur til startpunktet. De første 30 minutter var instruktion i hvad og hvordan vi skulle sejle. vi
var fem ombord plus en indstruktør der styrede vores båd, der var 2 både plus en sikkerheds/kamerabåd. Vi kom ned af nogle rimelig nasty fald som rangeret som nogle af
de vildest fald man må tage uøvede med ud på. f*** det var koldt og med FEDT :-D
Dag 39: Dagen efter satte vi næsen mod Wellington; hvilket jeg vender tilbage til da jeg på vejen tilbage op igennem New Zealand igen overnatter 3 nætter der. Denne omgang var
rimelig nederen da jeg ikke kunne komme i byen da jeg opdagede jeg havde mistet i pas, BUMMER :-(
Dag 40: Wellington --> Picton --> Nelson: Leaving on a ferry. Så vinkede vi farvel til nordøen og Wellington for nu, og kaldt kanonen ifølge et gammelt Maori sagn. Ombord på færgen,
gik nogle af de britiske drenge med tilladelse amok med mit kamera og min zoomllinse, og ofre var alt fra svenskere(Rasmus fra vores gruppe), til gamle mennesker, til indere
til lækre piger, good fun :-D. færgeoverfarten tog ca. 3½ time så de næste 2 timer blev brugt på at sove i en lænestol :-P. 40 min før ankomst til Piction vågnede jeg op til
en indsejling jeg vil sammenligne med indsejlingen til Oslo. Vores hostel/hotel for natten hed Price Albert Hotel (hint: piercing down there) af denne grund hedder den nu
Fern lodge. Super nice sted, da vi på i værelser i to huse i en hyggelig baggård. Midt på eftermiddag traskede jeg og 2 briter (f*** der er mange briter når man rejser rundt
i verden) op på en 200 meter 5 min. fra hostellet dette er det geografiske midtpunkt af New Zealand, desværre var det diset den dag så udsigten var så spektakulært, som
billedet på oversigts kortet. A few beers again i Nelson :-P
Dag 41: Next day: Nelson zu Westport: jup jup, så skal der picnic's. I tog vi på Picnic ved Lake Rotoiti, hvilket også et styks photosession med Flea vore chauffør (og Kiwi
Experiences in house fotograf). Photosessionen gik ud på at lave det viledeste stunt udfra en bro søen ned de mildest talt Papa India Sierra koldt, men nogle gode billeder
for sure. Senere på dagen ud kører ATV("4x4 crossere") voldsomt selvom jeg ikke kunne finde vej halvdelen af tiden, men det var bare ekstra sjovt.
Dag 42: Westport to Lake Mahinapua: today fra morgenen: sæl og klippekigning. Sent eftermiddag efter kostume indkøb, ankom vi til et hostel der er eksklusiv til Kiwi Experience,
kaldt The Poo Pub, som ejers af 84 årige Les, en olding med øjne i nakken(forklaring følger).
Flea, Les og noget personalet lavede stor steak-aftenens mad til os den aften. og man skal åbenbart ikke rejse sig op for hente en af ens Sprite's midt under middag og især
ikke når Les skal til at sige noget, s*** jeg sked næsten i bukserne. Vi var på dettte tidspunkt 7 danskere ombord på bussen hvilket var super nice :-D. Så alle danskerne
klæde sig ud i røde og hvide servietter klistret på affaldssække, i et dannebro mønster. temaet for udklædningsfesten var Bin bags(affaldsposer). Vi vandt desværre ikke,
men kæft det var sjovt.
Dag 43: ååhhhhhh neeeejjj TØMMERMÆND: Så var det tid til at sove i bussen og lade op til Franz Josef. Men først nogle fotostops og et stop ved et Bushman centre; ejet
af en ekcentrisk type der kun kan beskrives som en mellemting mellem Povl Thomsen og BS Christiansen, der samtidig havde et nærmest sadistisk forhold til klagebreve.
Over inde i det her Bushman centre var skind fra Possum's (pungrotter) og selfølgelig :-P alskins trofæer. Tidligere havde selv samme naturtosse, indfanget hjorte ved at
hoppe ud af helikoptere ned på ryggen af de stakkels kræg og wrestle dem til jorden; Jep i hørte rigtigt; hjortindfangning helikopter :-D
Senere på dagen udbrød der fuld ud krig imellem drengene i en regnskov nær Franz Josef, PAINTBALL KRIG. f*** det gjorde nuller naller at bliver ramt af de sk**e kugler
Boede på værelse med Phil, Phil (Jep Phil x 2) og to f***ed up østriske piger der drev til vanvid.
Dag 43: Næste dag var det tid til at bestige Franz Josef gletscheren. Men bliver udstyrret med alt fra issko til uldsokker til vinterjakke, fra guidefirmaet. Sjovt er det
samme firma som min TrekAmerica tur guide Shaun Williams havde arbjedet for et par år før; og ganske rigtigt han var med i en af instruktions-videoerne.
Nå men fuld udstyret blev vi kørt 20 min. ud til parkingspladsen hvorfra det var en 40 gå hen til Franz Josef gletscheren, ved starten af gletcherne blev opdelt i
fire grupper, alt efter hvor hurtigt vi ønskede at vandre på gletscheren. Jeg valgte gruppe 2, den næsthurtigste. også var det opad ellers op gletscheren, for at komme opad,
en stor bakke nedstyrtet løs sten. Efter ½ time derpå var det fuldud gletscher vandring med crampons, som er issko. Vi brugte ca 2.5 - 3 timer på gletscheren, ned i sprækkerne
igennem ishuler, "isbølger". Det er en de hurtigst bevægende gletscher i verden, derfor ville hver eneste være anderledes, så det var på en måde en unik oplevelse; de betød
samtidig også at vores guide arbejde hårdt for at hakke trin og gennemgange i isen ud sådan at vi kunne komme sikkert frem. Det var ikke hvad jeg havde forventet, da
jeg havde troet at det ville være hårdere at vandre, men det var mere en oplevelsetur med få steder hvor man skulle have en god balance. Men en helt speciel oplevelse
never the less. Og igen druk og pool om aftenen; of course B-)
Dag 44: Denne dag kørte vi over Haast passet, på vestkysten af New Zealand; hele vejen op New Zealands vestkyst, både på nord og sydøen, ligger de sydelige alper der skabt
af sammestødet mellem Stillehavs og den Australske tektoniske plade, denne bjergkæde af en de hurtigst voksende i verden, med ca 2 mm årligt, men de erodere samtidig ret
meget hviket gør at de ikke er særlig høje; det højeste bjerg på New Zealand er Mt. Cook på ca. 3500 meters højde. Tilbage til vores tur; efter par fotostops ved vandfald og
bjergsøer, ankom til den tidligere Adventure captital of the world; Wanaka; hvor højdepunktet denne dag var....(trummevivel, tak)....Killa-pool(alle mod alle udluknings
poolturnering)
Dag 45: WUUU... Puzzling world WANAKA here we come. gåder, 1.5 km labyrint, perspektiv-forvirring, skæve huse osv. En lille sjov aktivitet der intet havde med adrenalin
eller store natur oplevelser at gøre. Puha men så var det ellers også igang med elastik-hopning. Jeg tænkte til mig selv at man kunne lige så godt afprøve om bungy var
noget for mig før man hoppede 134 meter ned i en kløft, så jeg besluttede mig for at hoppe bungy, på det første kommercielle bungy site; Kawarau Bridge, 43 meter. Jeg valgte
at blive dyppet med hovedet først ned i floden nedenfor broen. processen er når man kommer ud broen; på men en 3-punkt seletøj (eller hvad man kalder det), ud på en platform
halvt nedenunder broen, hvor man får spændt en håndklæde fast til ens anklen derefter bliver man koblet fast til bungy-snoren, der udvalgt til at passe ens vægt som de målte
ved receptionen. Derefter er det ellers bare at futte ud til kanten af platformen til et lille 20x20 cm bræt, hvor man skal vinke til to forskellige kameraer. også er det eller
3...2...1.... hop. Jep og kun med 1 sek. tøven undertegnede, oh f***ing God, det var sygt i roen, nåede bunden bungy spændtes, hovedet blev dyppet også op igen ned igen og op
en sidste gang, hvorefter man skulle klamre sig fast til en stang der blev stukket op fra en gummibåd i floden nedenfor, hvori man blev afspændt bungy'en og derefter kunne
gå op en af nogen trapper op til bungy-centeret og broen igen....f*** JEG VAR HELT OPPE KØRER....WWWWUUUUUUUUUUUU. Det skulle helt sikkert gøres igen, bedste rush ever. og efter
stod det da også på THE NEVIS. En af de britiske piger ønskede også at hoppe med tog hendes kredit ud af hånden på ekspedienten lige før hun skulle til at kører det igennem for
at betale, hun som nogen t-shirts sagde " CHICKEN OUT" i sidste sekund. Derefter var det ellers ind til Queenstown; The adventure capital of NZ. Denne dag var den sidste dag
hvor vores bus, vores chauffør Flea, og alle 51 var sammen før folk enten blev i Queenstown eller tog videre. Derfor var det tid til at få taget et fællesbilled foran
Lake Wakatipu. Hvor også os selv tog et "original bus crew billede" med alle os det var ombord på bussen helt fra start, lidt ondt...mu ha ha.
Så stod det ellers på druk i Base hostellet; og billeder tager af vore chauffør/fotograf Flea. WUUU en fed aften, men sad at allerede efter ville Alison og Charlotte ikke
være med os længere (de skulle afsted til Fiji for at begynde The FeeJee experience)
Dag 46: (dyster klassisk musik spiller) dagen for manddomsprøven, 26 grader og solskin i Queenstown, tid til The Nevis Bungy Jump. ved check in i Queenstown midby, meldte
neverne sig allerede hos os drenge, nogen skulle på WC hele tiden og andre spillede bare over seje, imens andre igen sagde de ville skide i bukserne stod på kanten og skulle
til at hoppe. Jeg selv havde hoppet dagen før var ikke på det niveau overhovedet, dog begyndte nervøsitet at melder sig under den 40 min. lange køretur ud til bungystedet,
i bjergene uden Queenstown. Det sidste stykke op mod udspringsstedet var en grusvej på en 30 grader stigning, som om bungy'en var skræmmen nok. Point of no return, this is it.
I selen, sikkerhedsbriefes, hop i minigondol liften ud til udspringen huset der var spændt op i mellem bjergene i 8 kæmpe wirer. Da vi ankom til selve udspringshuset, blev vi
mødt med en overdøvede larm fra et højttalere der var koblet op til en iPod der spillede hårdtpumpende, rap, rock og popmusik, til få en puls op. Jeg var det sjette ud af 12 til
at hoppe, så det ca. 30 før det var min tur. Man fik spændt fast ved benene og brystet, sat i en hvad der kun kan sammenlignes med en underlivsundersøgelses-stol
hvor bungy så endelig bliver spændt fast til en. Hvorefter man bliver ført ud til kanten, bungyen hænger nu udover kanten og man bliver på dette tidspunkt nærmst trukket udover
det eneste der holder en fra at falde er en Riggeren(personale) man smiler en gang til kameraet og så giver han ellers slip og så hopper man hovedet først. Denne gang gjorde
jeg det uden tøven. SHIIIITTTTTT 5 sek. frit fald over 100 meter ned, også bounchede man ellers op og ned i 2 min før man blev koblet fast til en spil, der hejst en tilbage op
Også stod den på afslapning, nogle øl lidt pool resten af dagen
- comments