Yes! Jeg har vaeret paa toppen i/af Arika:)

Det hele er en stor klump af glaede, smaa og lange historie, haarde traveturer og en kaempe oplevelse - som ikke er helt nemt at fortaelle ved at trykke paa et tastetur.

...Men en helt fantastisk uge er gaaet og jeg kan kun med glaede se tilbage paa den som naaet jeg aldrig vil glemme! Jeg var afsted med to aeldre herre fra den franske del af Canada og et par fra New Zealand.

Sammen med vores 3 guider og 17 porterer bevaegede vi os hverdag taettere mod Uhuru Peak. Vi gik dagligt mellem 5 og 11 kilometer i alt muligt terraen, som tager alt fra 3-8 timer. Hverdag kom vi frem til en camp, hvor telte var slaaet op og maden var klar.

De forskellige camps var paa klippesatser, aabne landskaber og klippe omraader. Nogle dage var enkle, mens andre gav luftsyge med stor hovedpine og fornemmelser til opkast.

Naar vi ikke var paa farten, slappede vi af i teltene, hyggede og laerte vores portere at kende.

Turen mod toppen, den sidste dag var en ekstrem oplevelse. vi havde gaaet ca 3 timer om morgenen, for at komme til base-campen. her sov vi en del og fik mad og ved midnatstid stod vi klar pakket ind i vores varmeste toej og med pandelampen teandt. Herfra gik det kun opad. I 7 lange timer gik vi mod toppen i en verden hvor man kun kunne fornemme ved vores lygter kunne fortaelle os. rundt omkring os vandrede flere grupper som lignede smaa ildkugler der bevaegede sig ganske stille opad. Turens 4,75 kilometer blev haardere og haaredere for hvert et skridt vi tog og hovedpinen styrkes. det eneste vi kunne pejle efter var maanens lys der kunne skilne mellem nattehimlen og bjergets top.

Det var en helt fantastisk fornemmelse at staa paa toppen i 5895 meters hoejde med traette ben og en enorm hovedoine og raabe: Yeeees!