Den 19. September ankom vi til Hiroshima, som er en urtolig vigtig by historisk set, da der jo blev smidt en atombombe midt i byen under 2. verdenskrig.

Der er ikke voldtsom mange sevaerdigheder at opleve i Hiroshima, ud over dens historie, men den i sig selv er ogsaa utrolig nok. Vi boede taet paa mindemuseet, fredsparken og atombombekuplen, som tilsammen giver dig et indblik i tiden foer, under og efter krigen i Hiroshima.

Lige ved atombombekuplen og fredsparken dannes der et T-kryds. Dette var maalet, for amerikanerne, for at smide bomben. Den sprang som planglagt 600 meter over jorden, ikke noejagtigt over T-krydset, men afveg 230 meter nordvestligt fra maalet. Bomben oedelagde stort set alt i omegnen indenfor en radius paa 1,5 km, faa halve bygninger stod tilbage. Atombombekuplen, som ligger 200 meter fra hvor bomben eksploderede, er det eneste som i dag staar i sin oprindelighed fra den gang. Der er ca. 1/3 tilbage af bygningen og den er blevet forstaerket meget siden eksplosionen. Men det er den eneste man har valgt at bevare som den er. De faa andre bygninger som stod halvt tilbage efter eksplosionen, er enten faldet sammen og blevet revet ned og genopbygget, saa derfor er kuplen en vigtig sevaerdighed.

I fredsparken, er der en stor klokke som man kan ringe paa for at oenske fred i verden. Klokken symboliserer at man ringer ud saa hele verden kan hoere at man oensker fred. Ikke langt derfra er der den beroemte ild. Det er en stor vedvarende ildflamme som ikke slukkes foer alle atombomber i verden er destrueret!

Et andet sted i parken er der en mindestatue for alle de boern som doede af foelgerne fra atombomben. Der er en pige paa toppen af statuen som holder en trane, og dette danner en trist historie om en lille pige ved navn Sadako. I faar den lige kort: Sadako var 2 aar da bomben faldt, og bliver slemt udsat for radioaktivitet. Da hun er 10 aar faar hun konstateret leukaemi. Et Japansk sagn siger at hvis man folder 1000 papir traner, saa faar man sit oenske opfyldt. Sa den lille leukaemi ramte pige starter med at folde traner, hun folder og hun folder, og mange skolekammerater folder med hende, og hun folder over 1000 traner. Sadako doer i en alder af 12 aar. Omkring mindepladsen er der glasbeholdere men mange tusinde papirstraner og Hiroshima er kendt for disse traner.

Der er ogsaa en mindeplads for alle de andre som doede af foelgerne fra bomben.

Paa museet kan man opleve billeder af Hiroshima foer og efter eksplosionen. Og man kan laese mange detaljer om Japans betydning/historie under 2. Verdenskrig. Vi brugte utrolig lang tid paa museet, som virkelig gjorde et stort indtryk paa os. Desuden erfarede vi at der var to mennesker, inden for den radius paa 1.5 km, som overlevede atombomben! Det er utroligt at de to mennesker har overlevet , efter at have set de billeder, som viste en by af aske. Man gaar ud fra at grunden til, at de har kunne overleve er, at de har vaeret nede i kaelderen paa de faa halve bygninger der stod tilbage efter eksplosionen. Manden blev vist 84 aar, og kvinden lever stadig i dag og arbejder som fredsaktivist.

I vidste sikkert meget af historien i forvejen, men det har simpelthen gjort saadan er stort indtryk paa os, at vi bare maatte fortaelle :)

Miyajima:

Miyajima er en kendt oe som ligger ud fra Hiroshima. Mange kommer her til for at opleve shinto-porten, der staar ude i havet. Oeen var i tidligere hellig, og derfor byggede man denne port ude i vandet, saa man skulle igennem den inden man ankom til oeen. Det er et super smukt omraade, og udsigten er perfekt med bjerge hele vejen omkring. Vi sad og noed synet af porten med solnedgangen i baggrunden.

Der er en stor forskel paa lavvande og hoejvande omkring oeen, og derfor er den saerligt populaer at besoege naar der er lavvande, da man saa kan gaa helt ud til porten!

Foerste dag paa Miyajima ankom vi til hoejvande, saa der maatte vi blive inde paa land. Men 2. dag ankom vi lige i tide til at naa ud til porten, og saa steg vandet hurtigt igen. Men det var sjovt at kunne gaa et sted hvor der dagen foer havde vaeret fyldt med vand! (Det kan I ogsaa se paa billederne, som er taget to forskellige dage). Derefter vandrede vi op paa toppen af bjerget (530 meter over vandet), det var en smuk tur, hvor vilde hjorte levede og vilde aber, men dem saa vi ingen af. Paa toppen moedte vi en skoen udsigt, med vand og et bjerglandskab saa langt oejet rakte,

Vi har vaeret heldige med vores tur til Miyajima, for her en uge efter har vi set i nyhederne at vandet er steget saa meget saa det er kommet op paa land og har oversvoemmet den udkigspost/udkigsbro som var ved porten. Vi har generelt vaeret utrolig heldige med vores tur i Japan. Vi har hverken stoedt paa tyfonerne (der har jo vaeret flere) eller moedt daarligt vejr. De foerste par dage i Japan havde vi lidt regn og vi maerkede et lille jordskaelv men ellers har vi vaeret heldige.