Los Angeles, hvor kulturen kommer fra. I hvert fald hvis vi snakker store dele af mainstreamoplevelsen, der drysser ud gennem de danske tv'er og radioer. Et sted jeg allerede følte mig hjemme da vi kørte af motorvejen hjem til Adrian, som jeg bor hos. Skilte pegede af til Mulhollad Drive, Sillicon Valley, Long Beach og Venturas, alle sammen steder jeg kender fra film, serier og tvivlsom litteratur. I det hele taget bliver det svært at fotografere uden om klicheerne. Foran Adrians hus holder der 5 biler, værelset jeg sover på er et forladt børneværelse med billeder fra prom night og pokaler. En basketball med autografer fra LA Lakers står stolt på den øverste hylde, og væggene er tappeseret med forskellige kasteteknikker og tegninger af en slående, var-engang legendarisk baseballspiller. Sengen er redt på en måde, der gør mig lidt usikker på, hvordan jeg skal sove i den.

Jeg er taget syv tidszoner tilbage i tiden, for at fotografere et vrag af et mennesker jeg mødte på caminoen i Spanien for to år siden. Donny. Ikke så lang tid før jeg mødte ham fik han og faren, Dan, at vide, at Dan ikke var hans rigtige far. Er ikke helt sikker på, hvordan det fandt sted, men ud fra hvad jeg har forstået indtil videre, satte moren sig ned med dem, serverede kaffe og dadler og åbnede op for Pandoras æske. Dan havde været i Sydamerika, hun havde haft en affære med naboen og Donny blev født ni måneder senere.

Der er spændinger på spil der får "A rumbble in the jungle" til at ligne et highfive mellem Ove Sprogøe og Poul Nyrup. I går mens vi fik noget mad fik Donny en besked fra Dan. "You're an idiot", stod der bare.

Men de elsker også hinanden, på deres egen forkvaklede måde, og når de ikke hver især har travlt med at give hinanden skylden for morens fejltagelser. De er begge to børn, men på hver deres måde, og Dan er barnlig fordi han ikke tør være dyb, mens Donny fylder sig med piller, hash og alkohol. Han er egentlig på prøveløsladelse, men den betjent han mødes med en gang om måneden ser gennem fingre med narkoen, fordi han "godt forstår at Donny har det svært".

Alt det her skal jeg de næste tre uger forsøge at få et eller andet hæderligt, fotografisk projekt ud af. Jeg er en smule bekymret for, om Donny måske er for passiv, men jeg har det godt med hans venner, og må få dem til at aktivere ham lidt. Men så igen, senere skal vi til Venice Beach og se Arnold pumpe jern, og så til fest i et hus på stranden bagefter, så måske er mine bekymringer ubegrundede. Og om ikke andet, hvor tit får man lige muligheden for at se selveste Terminator løfte vægte hjemme i Viby? Allerhøjest et par gange om året, tænker jeg.