Profile
Blog
Photos
Videos
Hej til alle jer derhjemme :-)
Så er det igen tid til en lille opdatering her fra Spanien - her er det endeligt blevet sommer og solen står højt på en skyfri himmel.
Jeg har netop her til morgen, krammet Joy-ann farvel og sendt hende tilbage til DK, efter 4 hyggelige dage.
Hun ankom torsdag formiddag til et regnfuldt Spanien - så torsdagen gik med lidt hyggeshopping, sludder og en god gang hjemmelavet tapas på terassen, da det endeligt klarede op.
Fredag vågnede vi op til regnvejr - vi havde ellers satset på at skulle på stranden, men sådan skulle det altså ikke være. I stedet for bestilte vi bord på Restaurant La Fonda. Det er en kokkeskole/tjener-skole, hvor man kan komme og spise en udsøgt frokost og nyde at blive serviceret af skolens elever.
Vi fik en 5 rettersmenu, hvidvin og dessertvin for 300 pr. mand - og det var noget af en oplevelse. Der var gjort meget ud af anretningerne og maden (lige med undtagelse af artiskok-suppen med foie gras), smagte virkeligt godt. Man kunne godt fornemme at det hele var "en leg", men det var en stor oplevelse alligevel...
Om aftenen tog vi bussen til Mijas, som en en romatisk lille hvid by i bjergene ca. 20 min. kørsel herfra. Her fik vi set lidt butikker, men havde desværre ikke tid nok, så vi besluttede os for at vende tilbage dagen efter.
Lørdag var det endelig blevet strandvejr, så vi brugte hele dagen på stranden i Benalmádena - wow en lækker strand. Vandet var koldt men skønt når først man var kommet under. Sandbuden var helt fint og blød og vi lejede lækre solstole... dejligt!
Om aftenen tog vi tilbage til Mijas og shoppede videre - det blev til en del gode køb!
I går tog vi byens kendte svævebane op til toppen af bjerget, hvor vi så et stort og meget flot fugleshow - der var store ørne, gribber, høge og ikke mindst nogle kæmpe store flotte ugler - og en lille baby-ugle. Vi fik bagefter lov at røre ved den store ugle - det var noget af en oplevelse.
Resten af dagen brugte vi igen på stranden, inden vi om aftenen var ude at spise en god afskedsmiddag sammen med Emme-li. Emme-li og jeg fik en fantastisk tallerken fyldt med al slags kød og pølse - en rigtig mandetallerken...mmm!!!
Det var alt for nu. Jeg skal på arbejde her til aften og i morgen har jeg fri igen - der har jeg planlagt endnu en tur på stranden!
Håber i nyder livet derhjemme..
Knus og kram herfra
- comments