Profile
Blog
Photos
Videos
Vi satte sejl mod Turtle Islands tidligt fredag formiddag og ankom efter en god times sejlads til Selingan Island, som er den stoerste af de tre skildpadde-oer. Anna imponerede endnu engang ved, paa trods af den korte tid i solen, at have skaffet sig en fin solskoldning i den hoejre side af ansigtet samt hoejre arm hvilket saa mere eller mindre sjovt ud, afhaengig af hvem man spurgte (Mikkel syntes mere, Anna mindre!) Vi havde hele eftermiddagen fri, saa efter vi havde fyldt vores maver med laekker mad, lagde vi os ned ved stranden og dovnede den. Her loeb store 'monitor lizards' rundt efter hinanden og skilte advarede om kaempe brandmaend i vandet, hvilket ikke just virkede tillokkende paa Mikkel som stadig har ar paa foden fra da han blev braendt i Filippinerne, men vi noed dog eftermiddagen i fulde drag alligevel.
De store 'green turtles' kommer som regel foerst op paa stranden efter solnedgang, saa vi sad spaendte efter aftensmad og ventede... Og ventede, spillede uno, ventede, sov lidt, for til slut at vente igen.
Da oen er beskyttet omraade har de lavet forskellige tiltag for at sikre skildpaddernes overlevelse. Bl.a. har de flere 'hatcheries', hvor de, efter moder-skildpadden har lagt aeggene, graver dem op fra sandet og putter dem i nogle mere organiserede huller, hvor de er beskyttet mod vind og vejr og andre trusler, som sultne firben og fugle. Naar de saa er udklaekkede samles de op og foelges ned til vandet, hvor de bliver sat loes, hvilket vi ogsaa fik lov at se. Det var en stor oplevelse at se de omkring 100 smaa og soede skildpadder bevaege sig mod vandkanten og vi oenskede dem alt mulig held og lykke, da det i gennemsnit kun er ca. 2% af de mange smaa skildpadder, der lever til de er fuldt udvoksede.
Derefter maatte vi drikke en masse kaffe for at holde os vaagne, for det var foerst omkring kl. 1, at den foerste skildpadde begyndte at laegge sine aeg. Seancen varer kun i 10-15 minutter, saa vi maatte, sammen med hele flokken af nysgerrige overnattende skynde os efter guiden, for at bevidne dette helt fantastiske skue; skildpadderne kan veje op til 160 kg, saa det var ret imponerende at staa ved siden af dette kaempe dyr og se den i fuldkommen trance mens den lagde sine 89 aeg. Alt dette skete kun i lyset fra maanen og guidens lommelygte, saa der var en helt speciel stemning.
Efter alt dette var vi godt traette, men kunne desvaerre ikke sove laenge, da vi allerede skulle med baaden derfra kl. 7. Turen gik derefter mod Sepilok Orangutan Rehabilitation Center - et sted for foraeldreloese orangutanger, der bliver laert op til at kunne klare sig selv i naturen igen. Det var rigtig spaendende og man fik mulighed for at se de store menneskeaber ret taet paa, da de kom til fodring paa forskellige platforme i skoven. Det stod ned i stride stroemme hvilket var lidt ubelejligt, men vi fik set de soedeste orangotang-babyer, som vi vist med ro i stemmen kan udraabe til Annas yndlingsdyr (billederne af de soede abeunger er ihvertfald blevet gennemkigget igen og igen i loebet af de sidste par dage, altid med et kaempe smil paa laeben).
Der er faldet utrolig meget regn de sidste uger, hvilket betoed at vores tur til Uncle Tan's Wildlife Camp i junglen blev aflyst, eftersom den store Kinabatangan-flod var gaaet over sine bredder. Vi fik dog arrangeret overnatning et andet sted ved floden, som baade var billigere og laa uden fare for at blive oversvoemmet. Her brugte vi 2 dage, den primaere beskaeftigelse var at tage paa et cruise ned ad floden i en lille baad. Vi proevede alle de forskellige cruises som vores bed & breakfast tilboed, bl.a. 2 night-cruises hvor guiden har en enorm lygte og forsoeger at finde natteaktive dyr i traerne og mangroven langs floden. Paa baadturene saa vi en masse forskellige dyr bl.a. naeseaber(som kun lever paa Borneo), macaque-aber, silver leaf monkeys, kaempe flagermus, forskellige slags naesehorns-fugle, storke og en enkelt slange blev det ogsaa til! Det var en rigtig god oplevelse, og i forhold til at vandre rundt i regnskoven, som vi har gjort flere gange foer, var det en dejligt afslappende metode at se det utrolige dyreliv i omraadet paa.
Nu er vi tilbage i Sandakan, som stadig ikke byder paa det helt store, udover et super godt hostel med et tv som har masser af sportskanaler, samt god og billig malaysisk mad. Vi har dog i Sandakan fundet et sted (og en kage), som vi vil huske i lang tid; English Tea House hedder det, og baade bygningen og maden paa dette sted, der ligger med udsigt over Sandakan og havet, er fantastisk. Ikke mindst vil deres Cappuccino Cheesecake med stor sandsynlighed have en plads i vores hjerter i de naeste mange aar! Dagen i dag blev derfor selvfoelgelig ogsaa udnyttet til et sidste besoeg paa English Tea House, med dertilhoerende cheesecake, og det var naer ved at en lille taare blev faeldet, ved tanken om at vi maaske aldrig faar denne laekkerbisken igen. I morgen(fredag) saetter vi kurs mod Kuala Lumpur, som vi har hoert og laest os frem til skulle vaere en rigtig fed by, og uden tvivl 100 gange mere underholdene end Sandakan, saa den ser vi frem til at bruge 3-4 dage i. Bagefter drager vi mod Canada og det virker ret uvirkeligt, at vi om under en uge staar paa ski i Whistlers smukke bjerge, naar vi er blevet saa vant til 30 grader, fuld sol og sved i spandevis.
Der er blevet lagt et meget lille udpluk af vores billeder op, saa I kan se lidt af alt det vi har oplevet!
- comments