Profile
Blog
Photos
Videos
Lige nu er lyden: Sørens latter (han ligger og ser hjemmevideoer hvor folk falder på røven) akkompagneret af lyden fra floden der fosser forbi. Det lyder faktisk ret højt, selvom vi bor på 6 etage her i Andorras hovedstad.
I går på samme tid var lydbilledet et helt andet, hvor vi boede på havnen i Meze: tjenernes højlydte samtaler mens de stiller borde og stole op, dækker op til senere at skulle servere alskens lækkerier. Lyden af biler, og kloakdækslet, nedenfor vores lejlighed, der lå skævt, så vi altid kunne høre, når nogen kørte over: dunk-dunk. Musikanterne, der gik fra restaurant til restaurant ( ja-ja, det var først når gæsterne var kommet) og spillede af ret så forskellig kvalitet og ret så bredt et repertoire, set i forhold det ene lille orkester til det andet. Den ene aften var et 3 mands orkester, der spillede russisk musik (kan ikke huske hvad det hedder) det lød helt eventyrligt smukt), men især var to musikere meget flittige på henholdsvis violin og harmonika med deres meget begrænsede repertoire.
Lydbilledet blev krydret med drengenes jubel råb, når de sprang i havnen fra kajen eller fra de specielle både, som jeg senere vil forsøge at sende billeder af.
Ind imellem kunne vi også høre lidt lyde fra bådeværftet overfor. Værftet består en kran, vugger til at stille i alt 3 både på, en stige, en kasse med værktøj samt en mand i shorts og stråhat, som går stille og roligt, hæver folks både op, ordne ofte bunden og båden er klar næste dag. Han arbejdet stille og roligt fra tidlig morgen til sen aften - afbrudt af pause midt på dagen. Det er en fornøjelse at se nogen arbejde med den ro - men Arbejdstilsynet vil have fået et slagtilfælde, hvis de så den arbejdsplads.
Ikke blot lydene ændres - det gør temperaturen også. I går var her i denne by 31 gr - i dag forventer man15 gr , det er dog lidt varmere (har været ude at gå med 2 af mine sædvanlige store tørklæder lagt oven på hinanden, så de kunne varme) og nu tisser det ned, men vi har regntøj i bilen (der står i et parkeringstårn)
Godt at vide, hvad dagen bringer ud over fodboldfinale
- comments
Ann Ja, Mona ... Så er det at man kan lukke øjnene her ... på en søvnig søndag eftermiddag ... og veksle mellem de lydbilleder, du leverer og Sortsø vindens syngen i trækronerne om kap med fuglesang. Lyder som om I nyder turen ... Begriber dog ikke, hvorfor dit billed problem fortsat driller ...!? Til en afveksling har vi fået sommertemperaturer og kan nyde udelivet. Fortsat god ferie!
Mona Og nu har jeg fundet ud af at uploade billeder,men så bliver de beskåret så de ikke er så interessante at se.
Mona Dagen bragte meget, meget regn! Bytur i regntøj som vi fik hentet i den åarkerede bil .. Vagten kunne kun calitiansk, men han fik forklaret os med tegnsprog og megen latter: i går solskin, i dag regn og i morgen står vi ski! Det blev kun til små indkøb - det var for dyrt.og våde blev vi. Det var utroligt så hurtigt vandstanden steg i floden, og dermed også lyden. Om aftenen, da fodboldkampen var slut, havde befolkningen totalt glemt deres normale afstand til Spanien. Bilerne susede rundt i centrum, hvor vi boede med hornet i bund, og Andorras og Spaniensflag ud af vinduerne - også mennesker hang ud af bil vinduerne og råbte og hujede, og der blev sprængt kananslag af, og alt var en fest. Det kommunale politi stod bla. Nedenfor vores hotel og dirigerede trafikken, så alt forløb " stille og roligt" Larmen varede ved i en times tid. Men jeg var for længst faldet i søvn, mens Søren havde glæde af festlighederne lige til det sidste. Jeg sov over 9 timer - så jeg var parat til en fantastisk dag i Pyrenæerne, men det må I høre om senere. Nu vil jeg sove i dette herlige hotelværelse men bliver lige nødt til at fortælle at vi mødte vilde heste