Profile
Blog
Photos
Videos
Sae kommer vores forste blogindlag. I ma lige barer over med stavemaden, der er ikke de samme bogstaver, sa vi improviserer lidt.
Vi ankom til Dar Es Salaam tidlig torsdag morgen, vi var rigtig tratte, fordi vi havde flojet hele natten, og der var ikke rigtig mulighed for at sove. Pa trods af det, var vi glade og meget spandte pa at se byen, bornehjemmet, og mode familien. Vi blev hentet af en mand og en dame (Haika) og faren i huset. De kom i en hvid bil, som i hvert fald ikke ville leve op til den danske sikkerhed, men hva pokker :) Vi korte i rigtig lang tid, uden at nogle dem egentlig sagde noget. Det eneste Haika sagde var 'welcomeeeee'. Hun sagde det hele tiden, ordet velkommen fik hurtigt en ny betydning. Omradet som vi korte igennem var virkelig slum, vi tror aldrig vi harset noget ligende. det var et kapme kulturchok lige fra begyndelsen. Men vi tankte at det hustigt ville blive bedre, nar vi fandt ud af hvor vi skulle bo. Pludselig stopper bilen,og faren siger velkommen hjem. Det eneste vi tanker er bare, s***! Vi kommer indenfor og bliver modt af 3 damer. Moren i husen, Melissa, deres reng'ringsdame, Maria og en tante, som vi ikke kender navnet pa. De virker rigtig sode, sa det er dejligt, selvom det er svart hvordan man skal vare overfor dem, nar viikke kender deres skikke. Vi bliver vist op pa vores varelse, ser umiddelbart ok ud. Der en kojeseng og en almindelig seng. familien havde lavet morgemad til vi kom, det var pandekager og meget hardkogte ag. Det smagte.... Markeligt. Vi skulle vaske vores hander og spise med handerne, ikke sa lakkert, men meget sjovt. Vi far afvide at vi skal slappe lidt af, hvorefter der er frokost. Vi var slet ikke sultne, pga varmen og alt det nye, men ned skulle det. Vi vil gerne ud pa bornehjemmet, sa vi kan mode lederne og lige blive vist rundt en gang. De er ikke meget for at vi allerede skal derud, fordi viikke har betalt for en tilladelse, for at vare der. men vi vil altsa afsted. Vi tager derud samme med Haika og tanten. Tanten er mog irriterende, hun bestemmer det hele, tager med alle steder og er egentlig utrolig manipulerende. Vi ankommer til bornehjmmet, men bliver ikke budt velkommen. der er ingen som snakker engelsk, og det virker som om de slet ikke aner hvem vi er. Vi blev ret skuffede.. Det tog lang tid at kore derud, okring en halv time. vi korte igennem det varste slum, born sad pa gadeb, damer lavede mad i spanden, og der var mennesker overalt. Det foles lidt som om at alt bare er grat. Tanten synes at vi skal ud i t center, fordi vi skal have penge til vores tilladelse. Vi korer derud med en minibus, Dalla dalla, som nok er noget af det mest vanvittige. Der var hul i bunde, sa man kunne se vejen imens den korte. De korte fuldst;ndig vanvittigt, sa vi frygtede lidt for vores liv. Tanten bliver ved med at snakke om at vi skal betale og at hun bare lige skal lane vores pas i 5 dage, sa gar det hele megete let. hun har nemlig en ven, som kan lave ores tilladelse. Utroligt nok :) Vi er ikke meget for det, og prover at fortalle hende at vi allerede har et visum, som er betalt og at det derfor burde vare nok. Men hun bliver ved, det er ikke nok. Vi forstar det ikke rigtig, og hun forstar vist ikke rigtig os. Det skal lige siges at deres engelsk er mog darligt. Vi finder en havaautomat, sa vi lige kan have 992.500 Shilling, et lidt voldsomt belob, sa stort sa automaten ikke tillader os at have sa meget. Heldigvis, den blev vores redning. Tanten blev sur og kunne tydeligvis ikke li os efter det. Nasten morgen mener tanten at vi skal betale igen, vi ma ikke komme ud pa bornehjmmet, for hun har vores pas og penge, selvom det var aftalen. Vi diskuterer i 100 ar og er rasende, det tror vi ikke hun var i tvivl om. Det lykkedes os at komme ud pa bornehjmmet igen, i hab om at finde nogle ledere, som kan fortalle os om det hele. Men igen, de er der ikke. Vi bliver vistrundt pa bornehjemmet, og far et indtryk af, hvor slemt det egentlig er. De sover 4 born i hver seng, og der er fluer og beskidt overalt. Den forste aften vi lagde os til at sove, var vi egentlig godt klar over, at vi ikke ville blive, det havde vi dog ikke fortalt tanten. Efter besoget pa bornehjmmet, vil hun endnu gang have os hen til en automat, sa vi kan have penge. Men nu ma det stoppe! Vi ma finde pa nogetm fordi det her er helt galt. En genial lognhistorie kommer til os. Vi fortaller hende at vores agent i Danmark har ringet og sagt, at vi ikke ma give vores pas fra os, og vi er derfor noddt til at rejse med det samme. Hun fatter det ikke, og siger at hun vil tale med agenten, men desvarre, han snakker jo kun dansk :) Hun siger at vi skal have en tilladelse af Kenton for vi kan rejse, sa vi ma derfor tilbage til centeret for at finde en computer, sa vi hurtigt kan skrive til Kenton. Vi har vores lille slave med, Haika, som folger os overalt, og derefter fortaller tanten hvad vi har lavet. Vi kommer hjem, siger den er fikset, har fundet en taxa og er sa godt som rejst. Men naaah nej.. Hun vil have det pa skrift fra Kenton, ellers ma vi ikke ga. Vi fortaller hende utrolig mange gange at hun ikke bestemmer det, og at vi er frie menensker, men det er som om at vi er fanget i huset. Vi bliver utrolig irriteret, fordi hun hele tiden finder pa et krav, sa vi igen ikke kan rejse. det er nasten umuligt at slippe vak. Timerne gar og vi vil vak inden det bliver morkt. Endnu en lognhistorie... Vi siger, at Kenton har ringe og har givet os tilladelse til at rejse. Alt er pakket, vi har taskerne pa ryggen, har allerede ringet til en taxmand og er pa vej ud af doren, for hun kan na at stoppe os. Vi flygter ...
Vi bliver kort pa et hotel, som vi havde fundet pa nettet, taxamandener rigtig sod og hjalpsom. Det er et godt hotel, dejlig senge, dejligt bad og vi foler os i sikkerhed, pa trods af at Josefine om natten drommer om at tanten kommer og hente os. Det var faktisk lidt af en traumatiserende oplevelse. Kenton ringede i gar aftes for at hore om det hele, men forstod tydeligvis ikke hvor slemt det hele var. Hjemmefra troede vi, at kenton var palidelig, og at han var vores kontakterson. det viste han sig ikke at vare. Nar vi mailede ham reporterede han dirkete videre til tanten, som sa ringede til sin mand for at fortalle om os. Det var ubehageligt at vare overvaget hele tiden.
Udover det, var byen ikke rar. vi kunne ikke bevage os udenfor en dor, fordi de tydeligvis aldrig har set et hvidt menneske for. de stoppede os hele tiden, ville rore os og snakke med os. Vi var konstant bange for at de ville tage vores ting.
Vi er nu pa det her dejlige hotel, hvor de snakker engelsk :) Vi har det godt og i morgen tager vi nordpa. vi skal besoge Hannes venner, som vil hjalpe os. det glader vi os til. I skal ikke vare nervose, vi kan sagtens klare det hele. Haber I har det rigtig godt. Nyd billederne :)
Undskyld stavningen og kommafejlene, men vi har travlt og internet er dyrt..
- comments
Sonja Rubæk Hej Simone. Vi har lige læst din "historie" og set alle billederne. Det har været dramatisk for jer, men det bedste er at læse, at vi ikke skal være nervøse. I skal helt sikkert nok klare jer. Kærlig hilsen fra Sonja og Per.
Anders Engdahl Hej simone Det er godt her udtrykket " En stram Tante " kommer til sin virkelighed men der er jo lys forude og jeg er helt sikker på at de planer som vi talte om i går skal give jer en super rejse resten af turen Pas godt på hinanden, og vi ringes ved I ER BARE SEJE kh Paps