Profile
Blog
Photos
Videos
Saa var vi i syd Laos, et sted der hedder 4000 Thousand Islands, paa en ø der hedder Don Det.
Det var en af de mest afslappede steder vi har vaeret. Vi boede i bungalows paa pinde ud til Mekong floden, som vi badede op til flere gange i om dagen.
Vi lavede ikke saa meget i loebet af dagene andet end bare at ligge i vores haengekoejer og laese.
Vi var dog ude og se noget, den ene dag tog vi paa fiske tur med vores guesthouse hvor vi fangede fisk og derefter grillede dem.
Saa var vi ogsaa ude paa scootere og se os lidt omkring, hvor vi blandt andet tog hen til et stort vandfald, og en lille strand der laa lidt laengere nede...
Da vi var ved at loebe toer for penge besluttede vi os at tage til Vietnam da vi havde billetter fra Ho Chi Minh City.
Det skulle vi snart komme til at fortryde...
Vi bestilte en billet fra en af de lokale rejsebureauer, og vi blev lovet guld og groenne skove med dejlige busser...
Vi startede godt ud med en stille og rolig bus tur til pakse (verdens kedeligste by) hvor vi blev sat af paa bus statioenen og skulle vente i 4 timer paa vores naeste bus.
Den naeste bus var en lille skod bus med 20cm benplads og fyldt med lokale der ogsaa skulle mod vietnam.
Udover os 4 var der 2 englaendere og 2 amerikanere der ogsaa skulle med bussen (som ogsaa var lovet guld og groenne busser) da vi saa havde ventet vores 4 timer og vi begyndte busturen blev der loebende fyldt ekstra ting og mennesker i bussen.
Det skal lige siges at vi skulle koere i 18 timer med bussen...
Efter vi havde koert til ca. midnat stoppede vi ind ved et hus hvor vi kunne koebe suppe og bussen, der var brudt sammen blev fikset...
Da vi saa havde koert en halv time eksploderede airconditionen og hele bussen blev fyldt med giftig roeg...
Saa vi vaeltede alle sammen ud af bussen og ventede i en halv time, hvor bussen blev lavet med elastik og gaffatape.
Efter vores nedbrud koerte vi videre og vi stoppede ikke foer graensen til vietnam. I loebet af hele natten blev der ikke sovet mere en et par minutter af gangen da der ikke var nogle hovedstoetter...
Da vi kom frem til graensebyen kl. halv seks om morgenen og graensen aabnede foerst kl 7.
saa vi skulle vente i halvanden time som blev brugt paa at sove lidt.
Da vi saa kom ud af bussen foer graensen blev der smidt nogle underlige saekke ned fra taget og inde fra bussen af, og en af saekkene lande lige foran os, og man kunne lige skimte indholdet i den... 1 styks kaempe cobra slange.
Saa bussen havde vaeret laesset med giftslanger uden at vi vidste det. En af Englaenderne havde holdt sig vaagen hele natten, og havde set forskellige kufferter og andre ting(stoffer) blive udvekslet fra bussen og ud til andre folk...
Saa busturen kort: Snakes & Drugs on a bus
Vietnam
fter vores forfærdelige 18 timers bustur landede vi i hue, ca. I midten af vietnam.
Oprindeligt ville vi have brugt mere tid i Vietnam, men da vi blev ramt af laos feber (en form for dvale tilstand, hvor man ryger ned i laoternes tempo) , havde vi kun tre dage i landet. Vi skulle nå et fly fra ho chi Minh city tre dage efter ankomsten til hue, så vi havde travlt!
Efter at have fundet et guest house i hue, tog vi ned til togstationen for at bestille billetter til Saigon (som ho chi Minh også hedder). Vi fandt en taxa mand, og efter den nærmest rituelle diskussion om pris, var vi på vej. Det skal lige siges at man har et lidt andet forhold til trafik i Vietnam end hjemme i Danmark, f.eks. Hvis man skal ud af en rundkørsel, som er ca tresporet (der er hverken striber, trafiklys, eller noget som helst andet som kan hjælp trafikanterne med at komme igennem rubdkørslen), hvad gør man så når man ligger i inderste 'bane' og skal dreje af? Man sætter da katasatrofeblink på, holder hornet i bund (det sidste gør alle andre i rundkørslen dog også) og kører på tværs af vejen og håber på at alle andre flytter sig.
Nå tilbage til vores taxatur, vores chauffør en meget tavs men sikkert venlig mand, han mente i hvert fald af vores taxa havde fortrinsret i forhold til alle andre på vejen (og der er rigtig mange på vejene i Vietnam!), så i løbet af 15 minutters taxa tur, havde hornet sammenlagt kun holdt pause et par minutter.
I vietnam kan man sammenligne trafikken med en fødekæde, nederst har vi fodgængere, så cykelister, så scootere, så folk på okser, så små biler, nernæst lidt større og så øvert lastbiler og busser. De øverste i fødekæden, de tunge køretøjer bestemmer, og når de dytter, flytter alle de mindre sig. Skulle det ske at to ligestillede mødes og der ikke er pladstil dem begge, udspiller der sig en dramatisk stare contest, hvor den med dårligst nerver viger (altid i aller sidste øjeblik!) for den anden. Som taxa er man okay stillet i forhold til fødekæden, for Vietnam har et UTAL af scootere, og også en del cyklister, som alle sammen flytter sig for taxaen, ikke fordi de skal pr lov, nej simpelthen fordi de bliver kørt ned hvis de ikke gør.
Efter at have bestilt billetter tog vi ud og drak et par øl med de fem englændere og amerikanere som havde været på samme bus, hvor det bl.a. Kom frem at vi havde transporteret flere sække med levende gift slanger!
Togturen til saigon var hyggelig, vi havde en lille kupe med to køje senge og et bord. De 18 timer gik med at spise cup noodles, spille kort og nyde udsigten.
Da vi ankom til saigon brugte vi nogle timer med at gå rundt i den enorme by (ca syv mill.), trafikken var tung, men byen mere åben og lækker end bangkok. Mads' skarpe øje spottede en mand som lignede en som kunne snakke engelsk og samtidig kendte byen, det var han også. Nelson, amerikansk legetøjs mogul, var flink til at vise os rundt i byen, og vi fik også et tur rundt i en af hans butikker. Derefter var vi kulturelle og tog på war museum og så på semi propagandistisk, men også rørende beretninger og fotografier fra Vietnam krigen. Derefter tog vi hen og så på præsident paladset som har stået urørt siden uncle ho kørte en tank gennem porten, og sejrede.
Vi havde vist forestillet os et lidt mere action-packed museum, med en tank som havde lavet et kæmpe hul i muren, det var dog ikke tilfældet. Det var lidt mere som et kig ind et bo bedre blad fra 1970'erne.
Og så var der ikke mere Vietnam for os i denne omgang. Vi var alle rigtig ærgelige over at vi ikke havde mere tid i landet, for vi havde fået et rigtigt godt indtryk af det.
Hej hej fra os
- comments