Her kommer som lovet så det indlæg, som jeg skrev i flyet da jeg fløj til Gran Canaria...

Så blev det fredag d. 18 oktober, og dermed også dagen hvor mit nye eventyr starter.

Sidder lige nu i flyet med tusinder af tanker, som tordner igennem hovedet. Er så spændt og glæder mig til at komme i gang på søndag, hvor guideskolen starter. Bliver glad, når jeg tænker på at jeg har taget en beslutning, som jeg ved, er den rigtige.
Samtidig er der også en masse tanker omkring de nærmeste derhjemme, og det afsavn der bliver - kan mærke helt dybt inde, at det bliver hårdt at undvære dem derhjemme.
I tirsdags var jeg i Slagelse, og besøge Mikki, min ene lillebror, for at sige farvel til ham, da det i første omgang var planen, at han skulle ha' været på arbejde idag, fredag, og derfor ikke kunne tage med i lufthavnen og sige farvel. Det var nogle super hyggelige timer, hvor vi fik spillet en masse Fifa, spist god mad, drukket nogle bajere og ellers bare hygget og mandehørmet. Da virkeligheden så ramte onsdag, over middag, og det var på tide at tage hjem og sige farvel, kunne jeg mærke hvor meget han betyder for mig! Begge mine brødre er nemlig ikke kun mine brødre, men også blandt de bedste venner jeg har. Da jeg kørte ud af gården, ved den opgang hvor han bor, stod han oppe i vinduet, og gav honnør. Det lyder måske lidt fjollet for nogle af jer, men det ramte mig. Man skal nok have været soldat, for at kunne sætte sig ind i det.
Heldigvis fik han det til at gå op på jobbet, så han kunne tage med i lufthavnen.
Med i lufthavnen, var også mine forældre og min sommerkæreste, som jeg fortalte om i sidste indlæg. Min anden bror, Martin skulle arbejde senere idag, så han valgte at blive hjemme, så han kunne få sovet, og være udhvilet og frisk til jobbet. Men ham kommer jeg også til at savne helt enormt. Kommer til at savne vores gode snakke om piger, fodbold og hvad der ellers sker af spændende ting for os, henover en Mayo sandwich, i føtex' kantine.
Mine forældre har jeg jo, i forbindelse med at jeg har boet hjemme, haft mulighed for at være lidt mere sammen med, inden jeg rejste, og det har virkelig været dejligt. Tror at uanset hvor ens forældre er, så er det der ens hjem er - ihvertfald indtil man selv begynder at stifte familie. Det er ihvertfald et sted hvor man er tryg, og kan hygge sig.
Sidst men ikke mindst er der min sommerkæreste. Det var - uden at negligere afskeden med de andre - den absolut hårdeste og sværeste afsked! Får en kæmpe klump i halsen, mens jeg sidder og skriver og tænker på det. Grunden, er jeg helt sikker på: selvom vi har aftalt at holde kontakten ved lige, så ved vi ikke om det er farvel, eller på gensyn. Ingen tvivl om at som jeg har det lige nu, så er det på gensyn! Men der er ingen der ved hvornår jeg kommer hjem, eller hvad der sker mens jeg er ude og opleve verden. Vi har lovet hinanden, at holde os til den oprindelige aftale, og dermed har vi heller ingen forpligtelser, overfor hinanden. Vi har aftalt at tales ved over Skype, og hvad der ellers er af muligheder. Men vi er kun venner, selvom det er rigtig svært at indstille sig på lige nu, for det har virkelig været en helt fantastisk måned, som rummer en masse skønne og dejlige minder, som bringer et kæmpe smil frem når jeg tænker på dem. Nu håber jeg bare at hun vil fortsætte med at være den fantastiske pige fuld af liv, lyst til livet og kærlighed, som jeg faldt for, for så ved jeg at det vil gå hende godt, det ved jeg!
Hmm... Tror at jeg har fået tømt hovedet for nogle af de tanker som buldrer rundt.
Nu glæder jeg mig til at komme ned til hotellet, og lære de andre kommende guider at kende. Vi har næsten to døgn på Gran Canaria, inden guideskolen starter. Tænker at det er en glimrende mulighed for at lære de andre at kende(og at blive en lille smule bedre til at tale, og forstå svensk). Har allerede hilst på dem, som ligesom jeg selv flyver fra Kastrup, og de virker alle rigtig søde og behagelige.
Pas nu godt på hinanden derhjemme, og ha' det rigtig godt allesammen. Opdaterer jer, så snart jeg ved hvilken destination jeg får tildelt, som arbejdsplads det næste halve års tid.

SMIL!! :-D