Profile
Blog
Photos
Videos
Hej dav foran computeren.
Så er vi kommet dybere ind i mormon land (Utah) - nærmere betegnet - Canonville. Der er dog ikke så meget kanont over denne by. Det er kun to gader, det er dog stadig mere end Glendale, og her lugter ikke af hest. Dagen bød også på turens hidtil korteste tur, det tog omkring to timer inklusive de obligatoriske photoshoots af naturen.
I dag oplevede vi også vores første "Storm". Både med torden og lynild. Det regnede, og det regnede meget i en god time, og da vi bor på bunden af en udtørret sø, så var vi ved at tro vi skulle have gummistøvlerne på. Igen fik vi at vide at vejret opførte sig helt unormalt på disse kanter, men det hele er lidt tørt og støvet, så lidt vand gjorde kun godt. Som campingfatter sagde "If you don't like the weather, wait ten minutes".
På grund af vores tidlige ankomst til pladsen, var der god tid til praktiske ting, såsom tøjvask. Så nu behøves vi ikke bruge begge sider af underbukserne mere. Der blev også tid til lidt handlen i nabobyens lille supermarked. Som i nok ved er alt større i USA, det gælder så sandelig også deres vandmeloner! En ordentlig krabat på cirka 15 kilo. Vi undlod at købe en da vi var i tvivl om, om at Ibrahim var i stand til at transportere den hjem, desuden krævede den sikkert en mindre motorsav at få hul på. Prisen på sådan en basse lå på 25 cent pr. pund. Det gøres vidst ikke billigere. Derudover har vi også langt mærke til, at de amerikanske producenter har en tendens til at skrive hvad der IKKE er i deres produkter. For eksempel noget kyllingekød på dåse (som dufter af tun - vi har selv prøvet det) som er 97% fat free og ikke med 3% fedt. De er da skøre.
Igen i aften fik vi lavet rigtig god aftensmad, og igen fik vi kogte majs. Det kan godt virke lidt banalt at skrive om, men de er simpelthen bare SÅ gode! Som Anders så fint sagde: "Jeg tror ikke engang jeg ville blive ked af det, hvis vi kom på restaurant og de sagde at de kun serverede kogte majs". De er også billige 33 cent stykket. Måske er de genmodificeret, men det tager vi med.
Ja, vi må tilstå at vi har syndet i dag. Det blev både til en bette aften bajer og et slag poker om alle vores penny's, nickels, dimes og quaters - ikke velset i disse kredse. (Tror vi).
I morgen går turen til Bryce Canyon og de røde klipper.
Vi skal op og have pancakes i morgen, ved en lille morgenmadsrestaurant som ligger i forbindelse med campingpladsen, så vi vil slutte nu - godnat alle.
- comments